Skepsissen var stor hos mange nordmænd, da ordningen med lektiehjælp til 1.-4. klasseselever blev obligatorisk i Norge fra skoleåret 2010-2011.
Ambitionerne for ordningen var store. Tilbuddet skulle gøre en forskel for hvert enkelt barn, og skulle bidrage til social udjævning i børnenes skolepræstationer.
Så hvad er der sket? Hvilke erfaringer har forældre og skolen selv med ordningen? Gør skolerne det bedre til nationale prøver? Udjævner lektiehjælpen de sociale forskelle?
Det ville Utdanningsdirektoratet i Norge vide, og gav NOVA, Norsk institut for opvækst, velfærd og aldring, og NIFU, Nordisk institut for studier af innovation, forskning og uddannelse, til opgave at evaluere ordningen med lektiehjælp.
Nu er slutrapporten fra evalueringen kommet, tre år efter, at lektiehjælpen blev obligatorisk.
Største fremgang, hvor mange er med
Lektiehjælp er ikke noget nyt i den norske skole. Mange skoler havde tilbud om lektiehjælp, før det blev obligatorisk. Men for de skoler, som ikke havde sådanne tilbud, har ordningen givet gode resultater.
Skoler som indførte ordningen i 2010, med mange elever som deltagere i lektiehjælpen, har haft en mere positiv udvikling ved de nationale prøver end andre skoler.
»Ændringerne er ikke store, men vores resultater viser, at skoler som indførte lektiehjælp i 2010, har indhentet noget af det forspring, som de andre skoler havde,« fortæller projektleder for evalueringen, Elisabeth Backe-Hansen.
Forskerne delte skolerne i tre: Skoler med mindre end 30 procents deltagelse, mellem 30 og 60 procents deltagelse, og mere end 60 procents deltagelse.
Skolerne med færrest elever til lektiehjælp, havde svagere udvikling end landsgennemsnittet.
\ Fakta
Datagrundlaget Evalueringen er baseret på studier af offentligt tilgængelige dokumenter, casestudie af hvordan lektiehjælpen er udformet på fire skoler, en spørgeskemaundersøgelse til mere end 2.000 forældre med elever i 1.-4. klassetrin, surveyundersøgelser til lidt mere end 1.000 skoleledere og 222 skoleejere og analyser af nationale prøver i matematik og læsning blandt elever på 5. klassetrin i perioden 2006-2012.
Forskerne prøvede at finde ud af hvorfor. De tjekkede for brug af pædagoger i lektiehjælpen og hvordan eleverne var sat sammen efter køn og social baggrund. Men dette gav ikke klare svar.
Alligevel ser det ud, som om ordningen overordnet set har positive virkninger på elevernes læring, mener forskningsleder Anders Bakken.
Sociale forskelle består
Lektiehjælpen har heller ikke udjævnet sociale forskelle.
Kønsforskellene i skoleresultaterne har været stabile – både på skoler med lektiehjælp fra tidligere, og på de skoler, som begyndte med tilbuddet, da det blev obligatorisk. Dette gælder også forskellene mellem elever med og uden indvandrerbaggrund.
På enkelte områder finder forskerne, at forskellene til og med er steget.
På skoler med lektiehjælp fra 2010 er gennemsnitsresultatet gået ned for elever med lavest socioøkonomisk baggrund. Elever med stærkere baggrund gør det bedre, efter tilbuddet om lektiehjælp kom.
På de skoler, som har haft lektiehjælp i længere tid, er resultaterne for eleverne med ulige socioøkonomisk baggrund uforandret.
Mønstrene er tydelige nok, men forskerne kan ikke konkludere, at det er lektiehjælpen i sig selv, som mere forstærker end udjævner ulighederne. For de ved ikke nok om, hvilke elever der bruger ordningen.
Forældre delt i synet på lektiehjælp
Halvdelen af eleverne i 1.-4. klasse har brugt lektiehjælpen siden 2010.
Forskerne spurgte forældre om, hvad de mener om tilbuddet. De allerfleste mener, at lektiehjælpen er et godt tilbud til de gode elever, og at der er sat timer nok af til tilbuddet.
\ Fakta
NOVA Norsk institut for forskning om opvækst, velfærd og aldring er et af Norges største samfundsvidenskabelige forskningsinstitutter, med en vægt på velfærdsforskning og studier af livsforløb fra barndom til alderdom. Instituttet har som formål at foretage forskning og udviklingsarbejde, som kan bidrage til øget viden om sociale forhold og ændringsprocesser. NOVAS fokuserer på problemstillinger om livsforløb, levevilkår og livskvalitet samt velfærdssamfundets tiltag og tjenester. NOVA er et statsligt socialforskningsinstitut, organiseret som et forvaltningsorgan med særskilte fuldmagter. Administrativt er instituttet underlagt Videnskabsministeriet i Norge.
De mente også, at informationen om tilbuddet var god nok.
Mange forældre mener, at børnene har fået nødvendig støtte og hjælp, og at lektiehjælpen bidrog til, at barnet arbejder mere selvstændigt.
Forældrene er mere delte i deres opfattelser, når de gælder, hvordan tilbuddet har fungeret for de fagligt svage elever, og hvor godt kvalificerede de ansatte er til at hjælpe børnene.
En god del af forældrene mente, at barnet ikke når at blive færdig med sine lektier. Halvdelen mente, at lektiehjælpen ikke hjalp deres barn til at klare skolearbejdet bedre.
Nogle forældre bruger ikke tilbuddet om lektiehjælp. De fleste begrundet dette med, at de selv vil hjælpe deres barn. Kun nogle få skrev kvaliteten på tilbuddet som grund for, at barnet ikke deltager.
Kritiske over for lektiehjælp til de mindste
Blandt skolelederne og skoleejerne er det ganske få, som mener, at lektiehjælpen er til stor nytte for elever på første trin – kun ti procent.
Men de er mere positive over for lektiehjælpen, jo ældre barnet er.
Forskerne mener, at dette skal tages med i betragtning, når lektiehjælpen udvikles videre.
»Det er et åbent spørgsmål, om førsteklasseselever får nok ud af lektiehjælp som et universelt tilbud, sådan som det er udformet i dag,« siger Elisabeth Backe-Hansen.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
