I en parcelhushave i udkanten af København vrimler der med vilde blomster, insekter, svampe og fugle. 

Haven tilhører Per Gundersen, der er professor i skovøkologi på Københavns Universitet. 

I 27 år har han ikke kørt haveaffald på genbrugspladsen, men har opbevaret det i kvasbunker. 

Blandt andet derfor binder hans almindelige parcelhushave på blot 600 m² over 6 ton mere CO₂, end hvis den kun bestod af en græsplæne, ifølge Per Gundersens egne beregninger. Det kan du læse om i artiklen 'Se professors klimahave: Binder 6 ton ekstra CO2'.

I denne artikel får du fem tips fra Per Gundersen til at komme i gang med en klimahave.  

1) Plant træer og buske

Jo flere træer og buske, der er i din have, jo mere CO₂ binder den.

Alle planter, og i høj grad buske og træer, optager konstant CO₂ gennem fotosyntesen.

CO₂ består af ilt og kulstof. Ilten ryger tilbage til atmosfæren, mens planterne og træerne beholder kulstoffet, som giver dem struktur.

Faktisk fylder kulstof halvdelen af massen i et træ eller en plante. 

En klimahave er 'den dovne løsning', siger Per Gundersen. (Foto: Anne Ringgaard/ Videnskab.dk)

Fældede træer og afklippede grene holder på kulstoffet, indtil de bliver brændt af eller nedbrudt. Når det sker, bliver der tilsat ilt, og kulstoffet bliver igen til CO₂ i atmosfæren.

»Jo længere tid der går, desto længere holder det på CO₂'en,« siger Per Gundersen, som blandt andet forsker i skoves kulstofkredsløb og er professor på Københavns Universitets afdeling for skov, natur og biomasse. 

Hvis du fælder et træ fra haven, er det derfor en god idé at bruge træet for eksempel til at bygge med, så det ikke bliver nedbrudt.

Lav selv regnestykket

Du kan selv regne ud, hvor mange ton CO₂, der er lagret i de træer, du har i haven, forklarer Per Gundersen og deler følgende formel: 

Træets højde i meter * træets diameter i meter² * 0,6 = træets indhold af CO₂ i ton. 

2) Lad haveaffaldet ligge

Over 800.000 ton afklippede grene, visne blade, oprevet ukrudt og andre efterladenskaber fra havearbejde bliver hvert år læsset af på de danske genbrugspladser. De mange ton haveaffald indeholder kulstof.

»Det svarer nok til et par millioner ton CO₂ om året, når det slipper ud i atmosfæren,« siger Per Gundersen. 

De fleste genbrugspladser komposterer haveaffaldet. Det vil sige, at det bliver omsat til kompostjord og dermed går tilbage til naturens kredsløb, mens det meste af kulstoffet ryger tilbage til atmosfæren som CO₂.

Noget af haveaffaldet bliver brændt. I forbrændingsprocessen slipper CO₂ også ud i atmosfæren.

»Derudover er det en stor opgave at håndtere de mange ton, og man udleder jo også CO₂, hver gang man kører på genbrugspladsen med traileren,« siger Per Gundersen og konkluderer:

»Når man beholder sit haveaffald, sparer man atmosfæren for CO_2.« 

Kvaset bliver til frugtbar jord rig på kulstof. (Foto: Anne Ringgaard/ Videnskab.dk)

3) Lav kvasbunker og skovbund

I stedet for at køre haveaffaldet på genbrugspladsen, kan du bruge det til at lave skovbund i en del af haven eller kvasbunker, der med tiden bliver til frugtbar jord. 

Skær for eksempel afklippede grene i mindre stykker på 10-20 centimeter og saml dem i kvasbede. 

Som tiden går bliver kvaset nedbrudt, og i den proces bliver det meste af kulstoffet igen til CO₂ i atmosfæren.

»Men en lille del bliver til humus i jorden,« siger Per Gundersen.

Humus er organisk materiale, der består af kulstof og gør jorden særlig frugtbar.

Professoren har lavet målinger, der viser, at jorden under hans kvasbede indeholder dobbelt så meget kulstof i form af humus som den omkringliggende jord. 

»Det bliver koncentreret, fordi der er så store mængder plantemateriale samlet på et lille område,« siger Per Gundersen. 

Få mere inspiration til den grønne omstilling i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden.

Sådan fletter du et kvasbed

Per Gundersen holder styr på sine kvasbunker ved at samle dem i bede, som han hegner ind med flettede grene, der stammer fra beskæringer af blandt andet nøddebuske og æbletræer.

I princippet kan du bruge grene fra alle slags træer og buske til at flette med. Du skal bare sørge for, at de ikke er tørre, for så knækker de. 

»Så længe de er friske, er de meget fleksible, og så kan man bøje dem,« siger Per Gundersen.

Flettet kvasbed. (Foto: Anne Ringgaard)

Professorens fletteteknik: 

• Træpinde på 2-3 centimeter i diameter og cirka 30 centimeter lange hamres i jorden, så de fungerer som grundpiller. De skal stå med 15-20 centimeters mellemrum i den form, bedet skal have.
• Lange, tynde grene bruges til at flette omkring stolperne.
• Sno flettegrenene ud og ind mellem grundpillerne. Skift vej omkring pillerne, så hver anden gren går den ene vej omkring og hveranden den anden vej. 

Per Gundersens fletteteknik. (Foto: Per Gundersen)

Lav selv et estimat

Man behøver ikke være professor for at regne ud, hvor meget CO₂, der er lagret i det kvas, man lader ligge i kvasbede og andre steder haven. Enhver kan lave et estimat, fortæller Per Gundersen og samler en pind op fra jorden. 

»Halvdelen af den her og al andet plantemateriale er kulstof,« siger han og forklarer, hvordan man kan lave sin egen udregning:

Hvis man tager en bunke afklippede tørre grene og vejer dem, er halvdelen af vægten kulstof. Når man ganger med 3,7, har man CO₂-indholdet.

Per Gundersen har lavet en kvadradisk ramme af træ på 1 m². Når han vejer det kvas, der er indenfor rammen, ganger vægten med 3,7 og det antal kvadratmeter, han vil lave beregningen på, får han et estimat for, hvor stor en mængde CO₂, der er i kvaset på et givent område. 

I en video lavet af DR i forbindelse med Naturmødet 2020 i Hirtshals, viser Per Gundersen trærammen frem. Videoen er den sidste i rækken her. 

4) Lav forskellige levesteder

Gør noget godt for biodiversiteten og indret haven med forskellige økosystemer. Per Gundersens have har både eng, skov, vandhul og græsplæne.

»Jo flere levesteder og skjulesteder, der er, desto mere liv og forskellighed. Man kommer til at interessere sig mere for naturen, når der er mangfoldighed,« siger han.

Kort over Per Gundersens have. I frugthaven slår han kun græsset en gang om året med en le. (Tegning: Per Gundersen)

Skoven: I et hjørne af haven har professoren anlagt en lille skov med træer og buske. På jorden under træerne smider han kvas fra hækklipning og beskæringer, så der bliver dannet skovbund. 

'Skoven' består af et par træer, nogle buske og en skovbund lavet af kvas. (Foto: Anne Ringgaard/ Videnskab.dk)

Frugthave og engen: I forhaven har Per Gundersen frugttræer. Her lader han græsset gro og ukrudtet blomstre. Kun en gang om året slår han græsset med en le. 

Per Gundersen i forhavens engagtige økosystem. (Foto: Anne Ringgaard/ Videnskab.dk)

Vandhul: Foran huset udgør en bunke jord fra et nedrivningsprojekt en lille høj, som er groet til med vilde planter. På toppen af højen har Per Gundersen lavet et vandhul. Når familien sidder på terrassen, kan de høre tudser springe i vandet. 

Bakke med vandhul. (Foto: Anne Ringgaard)

5) Fjern aggressiv ukrudt og vildskud 

Haven risikerer at gro fuldstændig til i skov og krat, hvis man ikke rykker rodskud fra træer op. Og skvalderkål, brændenælder, mælkebøtter eller andre typer hurtigtbredende ukrudt tager magten, hvis det ikke holdes nede.  

»Man må gerne manipulere lidt, og en klimahave behøver ikke være ubrugelig. Man vil jo gerne have en have, man kan sidde i - der skal også være plads til dem, der bor her,« siger Per Gundersen. 

I forhaven dyrker Per Gundersen grøntsager i højbede. (Foto: Anne Ringgaard/ Videnskab.dk)

En klimahave er en doven løsning

Selv om nogle kalder en have som Per Gundersens for 'vild', er den ikke utæmmet og ubrugelig. 

Hækken er nyklippet og snorlige. En plet græs i baghaven holder professoren nede med en græsslåmaskine, så der er en lille plæne, hvor der står et havebord og et par stole.

Men selv om Per Gundersen af ren interesse bruger en stor del af sin fritid i haven, forsikrer han, at den er meget nemmere at holde, end hvis man konstant skal slå en stor plæne, luge fint anrettede blomsterbede og køre på genbrugspladsen med tonsvis af haveaffald.

»En have som min er den dovne løsning, og man bestemmer jo helt selv, hvor meget man vil gøre ved den.«

Per Gundersen deler flere idéer og erfaringer i sin Facebook-gruppe Klimahaven. Meld dig også ind i Videnskab.dk's gruppe Red Verden, hvor du kan få og dele inspiration til at gøre en forskel på et evidensbaseret grundlag.