Længe før vikingerne herskede en indflydelsesrig familie i Østjylland

For omtrent 1.500 år siden blev der lagt en ekstremt værdifuld skat i jorden i det, vi i dag kender som Vindelev i Vejle Kommune.

Hvorfor man lagde skatten i jorden, eller hvem skattens ejer var, kan vi kun gisne om.

Men takket være forskning fra Helle Horsnæs, seniorforsker ved Nationalmuseet, kan vi nu vide os relativt sikre på, at slægten, der ejede skatten, havde forbindelser i de absolut højeste sociale lag både i og uden for Romerriget.

Den såkaldte Vindelev-skat, der blev fundet på en mark i december 2020, indeholdt blandt andet fire medaljoner af guld. Og det er netop dem, som Helles Horsnæs har kastet sit forskerblik på.

Studiet udgives nu i det videnskabelige tidsskrift The Numismatic Chronicle.

Djævlen i detaljen

Det kræver ikke en doktorgrad at regne ud, at ejeren af en guldskat var rig og magtfuld.

Men djævelen ligger i detaljen, når man skal lægge et arkæologisk puslespil, som Helle Horsnæs har gjort. Og det er detaljerne, der fortæller, at det er mere end ‘bare’ en guldskat, der fik amatørarkæologers metaldetektorer til at bippe i 2020.

For det første er antallet af guldmedaljoner i skatten værd at bide mærke i.

»Der var fire medaljoner i Vindelev-skatten. Dét alene er bemærkelsesværdigt, når man tænker på, at der i resten af Danmark kun er fundet fire i alt nogensinde før. Og de var fundet enkeltvis på de forskellige fundsteder,« påpeger Helle Horsnæs til Videnskab.dk.

Med Vindelev-skatten fordoblede man ikke alene antallet af de værdifulde, romerske medaljoner fundet i Danmark - man firedoblede antallet, der er ejet af en enkelt person eller slægt.

Næste detalje findes i indskrifterne og afbildningerne på de værdifulde guldgenstande, der er produceret på samme måde som mønter.

»På hovedparten af romerske mønter står der på forsiden, hvilken kejser de er præget under,« fortæller Helle Horsnæs.

»Og på bagsiden er der ofte en indskrift, som kan fortælle lidt mere om anledningen eller kejserens bedrifter.«

Ved at finde frem til, hvem de romerske kejsere på mønterne er, kunne hun spore medaljonerne tilbage til forskellige tidspunkter og steder i 300-tallets Romerrige.

Vi ved derfor også, at mønterne er romerske værdigenstande, der oprindelig er blevet uddelt til højtstående romere og derefter formentlig er givet videre som separate gaver - eksempelvis i forbindelse med bryllupper eller vigtige besøg.

»Dermed har de indgået i fyrsteslægtens fortælling. Det er nogle medaljoner, de stolt har kunnet vise frem for at fortælle om deres alliancer, og hvordan de er viklet sammen med Europas vigtigste slægter.«

Fra Grækenland til Danmark

Især én af medaljonerne vakte opsigt hos Nationalmuseet, da Helle Horsnæs efterforskede dens ophav.

Hun opdagede nemlig, at der i 1920’erne blev fundet en romersk guldmedaljon i Polen, der ikke alene havde de samme afbildninger og motiver, men også var præget med det samme stempel som medaljonen fra Vindelev.

Begge medaljoner var lavet i Thessaloniki i Grækenland under den romerske kejser Valentinian 1. (364-375), ifølge Helles Horsnæs' forskning.

Øsknerne, der også er ens på de to medaljoner, er dog ikke romerske. De stammer fra et værksted et sted i den germanske verden, fortæller hun:

»De her medaljoner har altså fulgtes ad ud af Romerriget og til det sted i det ikke-romerske Europa, hvor de har fået påsat øskener. Først derefter er de to medaljoner blevet adskilt. Det understreger, at der også har været vigtige fyrsteslægter, der har interageret og handlet uden om romerne.«

Endelig peger hun også på medaljonernes alder som endnu en vigtig detalje. Ved at kigge på de andre genstande har hendes kolleger nemlig fastslået, at skatten først blev begravet i 500-tallet.

»Så de var faktisk antikviteter, da de blev lagt i jorden. Det fortæller os, at de formentlig havde større værdi end alene det guld, de var lavet af. De har været en del af en gavegivningsøkonomi og en fortælling, der strækker sig over generationer.«

Romerrigets fald

Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør ved Museum Odense, kalder den nye forskning for »et utroligt detaljeret studie på et højt, internationalt niveau.«

Han er ikke selv en del af den nye forskning i Vindelev-skatten, men har i mange år forsket i den nordiske jernalder (cirka 500 f.v.t. til 1050 e.v.t.).

»Det var en voldsomt epokegørende tid i vores del af verden,« forklarer han til Videnskab.dk om 400-500-tallet.

»Romerriget havde i århundreder været samhandelspartner og kulturel inspiration her i Sydskandinavien. Men i den her periode af jernalderen var Romerriget ved at bryde sammen. Så vi kan se, at man i de her år begyndte at finde sin egen, selvstændige identitet.«

Han henviser blandt andet til, at det er omkring Romerrigets kollaps, at det, vi i dag kender som asatroen, så småt begynder at tage sin form.

»Fyrsteslægter kunne tidligere legitimere deres magt med kontakten til Romerriget og efterligning af den romerske livsstil. Men efter 400-tallet ser vi en forandring i skikke og symboler her i området.«

Mogens Bo Henriksen påpeger, at der stadig er masser, vi ikke ved om jernalderens Danmark (som i øvrigt ikke var ‘Danmark’, da Vindelev-skatten blev lagt i jorden).

Men han er overbevist om, at Vindelev-fundet i de kommende år vil øge vores viden markant.

»Det, der gør det her fund helt utroligt fascinerende, er, at man kan angribe det med så mange forskellige fagligheder inden for arkæologi og historie,« udtaler museumsinspektøren.

»Helle Horsnæs’ glimrende detailstudie dækker jo bare et af mange aspekter fra Vindeliv-fundet. Jeg er ikke i tvivl om, at der er meget mere forskning om skatten, der vil ændre vores opfattelse af perioden,« afslutter han.