Korttidsterapi har ringe effekt

Flygtninge, der er traumatiserede af voldsomme begivenheder som krig, fængsling og tortur, kan ikke nøjes med få måneders behandling for deres traumer.

Det viser et projekt, som Videnscenter for Psykotraumatologi har foretaget for det psykiatriske team i Holstebro.

Flygtninge havde alle fået svære psykiske og sociale problemer som følge af deres oplevelser under borgerkrig og forfølgelse. Undersøgelsen, der er offentliggjort i bladet »Torture«, dokumenterer, at der kun er en beskeden effekt efter 16 ugers psykoterapeutisk behandling.

»Flygtninge har ofte andre svære lidelser sammen med angst og depression, og derfor strækker de hidtidige behandlingsforløb sig som regel over et til to år. Men da der er meget lange ventetider – op til to år – på at få behandling på landets 15 rehabiliteringscentre, presses centrene til at forkorte behandlingerne, så ventelisterne kan komme væk,« siger professor Ask Elklit, der leder Syddansk Universitets nye Videnscenter for Psykotraumatologi.

»Umiddelbart lyder det jo godt, at flygtninge kommer hurtigere i behandling, men hvis den behandling, de tilbydes, kun har en beskeden effekt, er det ikke den vej, man bør gå,« siger han.

De traumatiserede flygtninge har alle været igennem et 16-ugers forløb med kognitiv adfærdsterapi, som regnes for effektivt til mennesker med posttraumatiske stressforstyrrelser – ofte forkortet PTSD.

»Terapien er velegnet til mennesker med afgrænsede lidelser, men flygtninge har det ofte lige så dårligt som de dårligste af de patienter, der er under psykiatrisk behandling, og mange af dem er medicineret, så de har et behov for andre, mere omfattende og længerevarende behandlinger,« siger Ask Elklit.

Han har i mange år forsket i den psykologiske krisetilstand, mennesker befinder sig i, når de har været udsat for en livstruende begivenhed.

Hver 10. rammes af PTSD

For fem år siden oprettede han således en forskningsenhed på Aarhus Universitet, men Ask Elklit og hans forskningsgruppe er nu rykket til Odense som en del af Syddansk Universitets satsning inden for psykologi.

Centrets opgave er at indsamle og udvikle viden om, hvilke situationer der traumatiserer mennesker, og hvilke efterreaktioner der kan opstå, når de har været udsat for en traumatisk hændelse, blandt andet PTSD.

»Det er omkring 30 år siden, at man identificerede bestemte symptomer, f.eks. søvnløshed, mareridt og koncentrationsbesvær hos mennesker, efter at de havde været udsat for noget livstruende. I starten var man rimelig optimistisk og mente, at lidelsen PTSD kunne overvindes med familiens hjælp, men forskningen har vist, at lidelsen er mere kompliceret og hos en tredjedel udvikler sig til en kronisk lidelse,« siger Ask Elklit.

I dag vurderer man, at PTSD rammer mindst hver 10. dansker, og der er generelt en forventning om, at mennesker, som har haft en traumatisk oplevelse, kan få psykologisk krisehjælp til at bearbejde eftervirkninger af chokket, hvad enten det drejer sig om bilulykker, røverier, overgreb eller dødsfald.

Undersøgelser viser, at man kan reducere dødeligheden blandt patienter med hjertekarsygdomme betydeligt, hvis de undervejs behandles for depression og dødsangst.

Ask Elklit

»Det er vigtigt, at de hjælpes dygtigt, præcist og effektivt, så vi forsker i forskellige behandlingsmetoder for at tilvejebringe større viden om, hvordan de virker, og hvem der kan have gavn af dem. Desuden rådgiver vi myndigheder, faggrupper, organisationer m.fl. om indsatser, der retter sig mod bestemte grupper, som lider af følgevirkninger af traumatiske oplevelser,« siger Ask Elklit.

Mange former for katastrofer

Undersøgelsen af de traumatiserede flygtninge er en af flere, der beskæftiger sig med mennesker, som er flygtet fra deres hjemland til Danmark.

Men centret er også involveret i projekter, der forsøger at hjælpe incestofre, voldtægtsofre, kvinder, der har forladt en voldelig ægtemand, familiemedlemmer til mennesker, der er døde af kræft, samt mennesker, der har været ramt af katastrofer som eksempelvis den store eksplosion i Kolding-forstaden Seest, hvor en fyrværkerifabrik sprang i luften i november 2004 og anrettede massiv materiel skade.

»I Seest har vi lavet en håndfuld undersøgelser, hvor vi har kunnet vise at både børn og voksne har haft flerårige psykiske følgevirkninger af ulykken i november 2004. Vi er netop ved at færdiggøre en ny undersøgelse baseret på et program, hvor 100 skolebørn, der havde tegn på PTSD, fik 15 timers behandling fordelt over fem dage på skolen. Behandlingen sluttede sidste år, og vi kan se, at den har haft en betydelig effekt, selv om der er gået lang tid siden katastrofen,« siger Ask Elklit.

Den dag, en anden katastrofe sker, bør man sætte ind langt tidligere med screening og en opsøgende behandling. Et område, som videnscentret gerne vil arbejde mere med, er udvikling af metoder, der kan hjælpe patienter med livstruende sygdom og deres familier.

»Undersøgelser viser, at man kan reducere dødeligheden blandt patienter med hjertekarsygdomme betydeligt, hvis de undervejs behandles for depression og dødsangst, så det vil være et oplagt forskningsområde, hvis vi kan skaffe midler til det,« siger Ask Elklit, som også efterlyser en samlet indsats for at sikre metodeudvikling inden for psykotraumatologien.

Og han vil gerne være med til at sætte sit præg på indsatsen, for Videnscenter for Psykotraumatologi har ambitioner om at udvikle sig til et nationalt videnscenter, som kan føre Danmark op på internationalt niveau i kvalitetsudviklingen af krisehjælp.

Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.