Rejs til Jordens indre. Kom helt tæt på en dinosaur. Vær astronaut på vej til Mars. Dyk ned i en tarm og se dens bakterieflora.
Mulighederne er næsten grænseløse med Virtual Reality (VR).
Teknologien er ovenikøbet let at bruge: Man skal bare have en VR-brille, som man kan sætte sin smartphone ind i. Når man ser videoer gennem brillen, føles det, som om man fysisk bevæger sig rundt i filmenes virtuelle universer.
Virtual Reality stormer frem og kan lede til et paradigmeskifte i undervisningen, skrev Fagbladet Gymnasieskolen i 2014, og version2.dk skrev i 2016, at »Virtual Reality åbner for helt nye undervisningsformer, hvor man på en nem måde kan komme tilbage i tiden, ind i menneskekroppen eller ud til fjerne lande.«
Mange – især virksomheder med økonomiske interesser i VR – spår ligeledes, at teknologien har nærmest ubegrænset potentiale i skolesammenhæng.
»Gør undervisningen sjovere, og giv dine elever et større udbytte af undervisningen med VR. Hvis du for eksempel skal videregive viden om Egyptens pyramider, vil du så selv foretrække at læse om dem i en bog eller opleve dem med egne øjne og stå ved siden af dem i en virtuel verden?,« lyder det eksempelvis fra forhandleren vrbrillen.dk.
»Giv dine elever en bedre mulighed for at huske det faglige stof, I gennemgår, gennem supplerende brug af Virtual Reality,« fortsætter vrbrillen.dk, der beskriver sig selv som Danmarks mest seriøse VR-butik.
\ Læs mere
Området præget af pseudovidenskab
Men skoler og uddannelsesinstitutioner risikerer at smide penge ud af vinduet, hvis de køber VR-briller for at gøre undervisningen bedre.
For der mangler dokumentation for, at den nye teknologi er så revolutionerende et læringsredskab, som forhandlerne påstår.
»Firmaer, der laver VR-teknologi, refererer ofte til forskning, når de markedsfører produkterne til undervisningsbrug, men det er pseudovidenskab, de refererer til,« siger Lasse Jensen, der er ph.d. studerende på Center for Online and Blended Learning og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
\ Millioner til forskning i VR
Uddannelses- og forskningsministeriet bevilligede for nyligt 20 millioner kr. til forskning i virtuel læring. Pengene gik til Roskilde Universitet, som skal stå i spidsen for et nyt projekt, der skal udvikle virtuelle læringsteknologier og kortlægge, hvordan vi i fremtiden bedst anvender de nye teknologier i undervisningen.
Det skriver RUC i en pressmeddelelse.
»De kan for eksempel finde på at skrive, at der er lavet utrolig spændende forsøg med VR på en skole, men de nævner ikke, at der aldrig er blevet målt på, om eleverne rent faktisk lærer noget af det. I virkeligheden er der meget få publicerede studier, og de, der er, er generelt ret negative,« fortsætter han.
Brugertest er ikke videnskab
Lasse Jensen har forsøgt at finde dokumentation for, at VR-briller med fordel kan bruges i undervisning ved at gennemgå al den forskning, der hidtil er lavet om emnet.
På Videnskab.dk har vi tidligere skrevet, at undervisning med VR gør nye læger markant bedre
Men generelt er evidensen for, at den nye VR-teknologi er et godt læringsredskab, yderst mangelfuld, konkluderer Lasse Jensen i en videnskabelig artikel, publiceret i tidsskriftet Education and Information Technologies.
I Danmark og udlandet er der kun publiceret få studier, der på vidt forskellige måder har undersøgt, hvad VR-briller kan bruges til i undervisningssammenhæng. Mange af dem er af virkelig dårlig kvalitet, siger Lasse Jensen.
»Jeg har gennemgået 21 studier. 10 af dem er snarere brugertests end egentlige videnskabelige undersøgelser,« siger Lasse Jensen.
I flere af studierne har forskere spurgt, hvad elever eller studerende selv mener, de får ud af at bruge VR i en konkret undervisningssituation. Men de har ikke målt, hvor meget testpersonerne reelt har lært.
»Man kan altid få gode svar, hvis man spørger testpersonerne: ‘Hvad synes I om det?’. Det er tydeligt, at dem, der laver sådan nogle test, er folk, der gerne vil finde en effekt. Den slags studier er ofte finansieret af et firma, eller det er forskerne selv, der har udviklet produktet. Derfor har de en interesse i at få et positivt resultat,« siger Lasse Jensen.
Ny teknologi er ikke lig mere læring
En anden digitaliserings-forsker, Jesper Balslev, der er lektor på Københavns Erhvervsakademi og ph.d.-studerende ved Roskilde Universitets forskningsgruppe for videnskabsstudier, forsker i digitaliseringen af det danske uddannelsessystem.
Han er ikke overrasket over, at der mangler dokumentation for læringseffekten af VR. Det er typisk, at ny teknologi bliver hypet, og at det bliver anbefalet, at man tager det i brug, uden at det er ordentligt undersøgt, om produktet har den forventede effekt på elevernes læringsudbytte, siger han.
»Vi er måske ofre for marketing. Vi har det ihvertfald med at springe på det nyeste og tro, at det er bedre end det, vi har i forvejen. Men når man gennemgår forskningen i, hvilke effekter nye, teknologiske læringsredskaber har, ser man, at de ofte ikke øger læringsudbyttet,« siger Jesper Balslev.
»Man går ud fra, at produkterne har et potentiale i undervisningen, men som regel udebliver de forventede effekter, og undertiden kan uventede og direkte negative effekter dokumenteres,« fortsætter han.
Resultatet er givet på forhånd
Ifølge Jesper Balslev er det også klassisk, at forskere, der tester ny teknologi i undervisningssammenhæng, laver isolerede, pseudo-videnskabelige forsøg, hvor effekten er givet på forhånd.
»Når man som forsker sætter et eksperiment op, hvor forsøgspersonerne ved, at de indgår i et forsøg, hvor de skal teste et nyt produkt, er der stor risiko for en slags placebo-effekt: Testpersonerne oplever en ændret adfærd som et resultat af, at de medvirker i et eksperiment, men effekten er ikke kausalt forbundet med interventionen i sig selv,« siger Jesper Balslev.
\ Hawthorne effekten
Hawthorne-effekten betegner et kendt metodeproblem: Et eksperiment i sig selv har en effekt, som er næsten umulig at eliminere.
Hvis man for eksempel indgår i et forsøg, hvor man skal afprøve VR-briller, vil dét, at man prøver noget nyt, have en effekt – men det kan sagtens være, at VR-brillen ikke øger læringsudbyttet på sigt.
Effekten er opkaldt efter Hawthorne-studierne, som blev udført på elektronikfabrikker i Hawthorne ved Chicago, USA i 1927-1932. I eksperimenterne testede forskere, om ændringer i arbejdsmiljøet kunne påvirke arbejdernes produktivitet.
»Man kalder det en Hawthorne-effekt. Jeg ser sjældent, at man tager højde for Hawthorne-effekten, når man undersøger ny teknologi,« siger han.
Det kan VR bruges til
Når det kommer til VR-briller konkluderer Lasse Jensen fra Københavns Universitet på baggrund af den sparsomme forskningslitteratur om emnet, at teknologien ser ud til at have et meget begrænset potentiale. VR kan sandsynligvis:
- Fremme studerendes rumlige forståelse for, hvordan ting er placeret i forhold til hinanden – for eksempel hvordan planeter er placeret i forhold til hinanden i solsystemet.
- Træne studerende i at reagere kontrolleret på følelsesmæssige ophidsende og stressende situationer for eksempel krig eller et terrorangreb.
- Træne studerende i at observere og lægge mærke til bestemte ting i deres omgivelser (eksempelvis farlige forhold på byggeplads, arkæologiske fund eller sanitære forhold i flygtningelejr).
Til gengæld ser det ud til, at VR kan gøre mere skade end gavn, når det kommer til at lære og huske bestemte, faktuelle ting:
- Når man bevæger sig rundt i en virtuel verden, kan oplevelsen blive så overvældende, at den stjæler fokus fra det, man egentlig skulle lære.
- Der er så meget at se på i mange VR-film, at eleverne ikke husker de faktuelle ting, de burde huske.
- Nogle bliver cybersyge – det føles som at være køresyg – når de har VR-brillerne på.
