Hvis du nogensinde har fået at vide, at du er et empatisk menneske, så har du højst sandsynligt taget det som et kompliment.
Og det er der sådan set ikke noget forkert i, for det at være empatisk er en vigtig drivkraft, som styrer store dele af vores sociale liv og knytter os sammen som mennesker.
Men faktisk er empati ikke altid udelukkende en god evne.
Når vi er empatiske overfor vores nærmeste, risikerer vi nemlig at indsnævre vores fokus, så vi ikke viser empati overfor det eller dem, der er længere væk fra os.
Empati kan få os til at gøre andre ondt
I ugens afsnit af Brainstorm gør Signe Allerup Vangkilde, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, os klogere på, hvad empati er for en størrelse – og hvorfor det altså ikke udelukkende er en god ting at være et empatisk menneske.
\ Om Brainstorm sæson 2
’Brainstorm’ er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen – udkommer fredage.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.
Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.
Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.
Udover podcasts omfatter Brainstorm-projektet også formidling af hjerneviden på Instagram. Find profilen her.
Signe forklarer, at empati betyder indføling og overordnet set kan opdeles i kognitiv og emotionel empati:
- Vores kognitive empati er den, der gør os i stand til at forestille os, hvad andre tænker og føler, ud fra deres handlinger.
- Vores emotionelle empati gør, at vi reagerer følelsesmæssigt på andre menneskers følelser – altså, at vi eksempelvis kan føle smerte, når et andet menneske kommer til skade.
Vores empati vækkes som udgangspunkt lettest overfor det eller dem, som er tæt på os, fortæller Signe Allerup Vangkilde.
Når vi så reagerer empatisk overfor nogen, indsnævres vores fokus mod dem, og vi kan få sværere ved at reagere empatisk på alt det, som er længere væk.
Det er det, der sker, når empati får nogle mennesker til at gøre andre ondt.
Når vi retter vores empati mod det nære, gør det nemlig sammenholdet i vores omgangskreds stærkere.
Og selvom det er en god ting, fører det for nogle gange til en fjendtliggørelse af dem, der står udenfor fællesskabet.
Når empatien ligger hos vores nærmeste, kan nogle mennesker derfor komme til at føle, det er okay at gøre andre ondt, hvis det gør deres tætte omgangskreds godt, forklarer Signe.
Det er terror et eksempel på, og det snakker Signe, Jais og Asbjørn mere om i ugens afsnit.
Eksemplet stammer fra bogen ‘Against Empathy’ – og den kan du læse mere om i denne artikel!
Kan man have for meget empati?
Det er svært at forestille sig, at man kan føle for meget med andre.
Og hvis der er nogen, som, vi meget gerne vil have, rummer en masse empati, så er det det sundhedspersonale, der skal tage imod os, når vi har ondt i maven eller ondt i livet.
Men det kan faktisk godt være problematisk for eksempelvis en læge eller sygeplejerske, hvis denne har for mange emotionelle empatiske responser, fortæller Signe.
Det kan nemlig føre til, at personen føler sig overvældet eller udbrændt.
Samtidigt kan vi risikere at blive for impulsive og fare op, hvis vi udelukkende handler på vores emotionelle empatiske respons, og det kan hurtigt blive en hæmsko – særligt for sundhedsfagligt personale, men også for dig og mig i vores hverdag.
Heldigvis kan man træne sin emotionelle selvkontrol, og Signe Allerup Vangkilde fortæller hvordan i ugens afsnit af Brainstorm – så lyt med!
