Kan man blive mere empatisk af at besøge mindesmærker for folkedrab?

Museer og mindesteder får hvert år mange besøgende, når undervisningsforløb omhandler folkedrab eller fortidens grusomheder.

Mange skoler besøger eksempelvis en koncentrationslejr som Auschwitz-Birkenau som en del af undervisningen.

Andre rejser til mindesmærker forbundet med andre folkedrab som massakren i den bosniske by Srebrenica, hvor mere end 8.000 muslimske mænd og drenge blev skudt, eller det tidligere torturfængsel Tuol Sleng i Cambodja, som i dag er lavet om til museum.

To vigtige formål med undervisningen er at skabe empati over for ofrene og at øge elevernes personlige identifikation med ofrene som gruppe.

Empati er i denne kontekst evnen til at have medfølelse for ofrene og at kunne se deres perspektiv.

Men hvad siger forskningen om besøgenes effekt på netop empati og identifikation med en offergruppe? Vores studie, publiceret i Holocaust Studies i juli, kaster lys over spørgsmålet.

Hvad er empati egentlig?

Selvom vi med rette ser empati som et personlighedstræk, er det også en evne, der kan blive aktiveret gennem sociale oplevelser.

Når vi identificerer os med en gruppe ofre, fornemmer vi et 'vi', der knytter os til medlemmerne af gruppen.

Vi ved, at både empati og identifikation med en anden gruppe fremmer positive relationer til andre. Det er også vigtige egenskaber, der kan beskytte mennesker, der er i fare for folkedrab.

Empati var en vigtig faktor blandt de personer, der hjalp de forfulgte med at overleve under holocaust og folkedrabet i for eksempel Rwanda.

Evidens peger på, at israelske gymnasieelever, der besøger Auschwitz-Birkenau, kan få større empati over for palæstinensere, hvis de allerede principielt er positivt indstillet over for palæstinensere, og hvis de er villige til at se lidelse i en universel snarere end en national kontekst.

Det har også vist sig, at grupper af polske studerende, der besøgte Auschwitz-Birkenau, øgede deres identifikation med jøderne som en gruppe før og efter besøget i koncentrationslejren.

Stærk evidens

143 gymnasieelever fra Malmø i Sverige deltog i vores nye studie. 46 deltog i et kort undervisningsforløb om holocaust, hvor de blandt andet besøgte Auschwitz-Birkenau. Vi indsamlede data både før og efter turen.

Vi målte to kendetegn ved empati hos eleverne:

• Empatisk bekymring: For eksempel »jeg har ofte kærlige, bekymrede følelser for mennesker, der ikke er så heldige som mig«.
• Perspektivering: For eksempel »før jeg kritiserer andre, prøver jeg at forestille mig, hvordan jeg ville have det, hvis jeg var i deres situation«.

Vi målte også, i hvor høj grad de identificerede sig med jøder som gruppe ved hjælp af vurderinger af oplevelsen af at have noget tilfælles med dem.

Resultaterne for denne gruppe blev derefter sammenlignet med svar fra en kontrolgruppe af elever, som ikke deltog i undervisningsforløbet eller turen til Auschwitz.

Vi fandt, at undervisningen om holocaust og turen til Auschwitz øgede elevernes tendens til at identificere sig med og tage jødernes perspektiv sammenlignet med de elever, der ikke deltog.

Begge grupper udviste dog lige stor empatisk bekymring.

Ser vi nærmere på den forandring, der blev registreret blandt eleverne efter turen, fandt vi desuden, at en følelse af øget forbundethed med jøder som gruppe hang sammen med øget perspektivtagning.

Vores forskning peger derfor på, at undervisning i folkedrab kan spille en rolle i at fremme en bred empatisk forståelse af en offergruppes liv og kultur.

Det kan motivere eleverne til at sætte sig i en ofte 'otherized' gruppes sted ('otherized' betyder, at man behandler en person, som om de ikke er en del af en gruppe og er anderledes på en eller anden måde, red.), for at forstå, anerkende og være bevidst om gruppens oplevelse af had og vold, som om eleverne selv havde oplevet det.

Det er meget vigtigt i en tid, hvor både holocaustbenægtelse og islamofobi er stigende.

Ubesvarede spørgsmål

Der er et stort behov for mere forskning i interventioner under uddannelse, som omhandler moralske spørgsmål og eksempelvis inkluderer et besøg til en særlig lokation eller et museum.

Det er af afgørende betydning at vurdere, hvordan denne undervisning fungerer, samt hvilke aspekter af den, der har den effekt, man gerne vil have.

Banebrydende forskningsmetoder, som for eksempel virtual reality, er netop nu begyndt at gøre en forskel for undervisning på det her område.

Vi vil arbejde videre med at afdække, hvordan besøg til steder, der er rejst til minde om fortidens grusomheder, påvirker elevernes moralske værdier, holdninger eller adfærd.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.