Kan man blive afhængig af sociale medier?

»Disse virksomheder byggede maskiner, der er designet til at gøre børns hjerner afhængige, og de gjorde det med vilje.«

Sådan lød anklagen fra advokaten Mark Lanier i en nylig og historisk retssag i Los Angeles, ifølge The Conversation.

Her sagsøgte en 20-årig kvinde og hendes mor techgiganterne Google og Meta, der ejer Instagram og Facebook, med påstanden om, at selskabernes apps gjorde hende afhængig som barn og ødelagde hendes mentale helbred.

Juryen gav kvinden medhold og fastslog, at platformenes design har ‘defekter’, der gør dem afhængighedsskabende.

Men hvad siger videnskaben egentlig - kan sociale medier være afhængighedsskabende?

Afhængighed eller ‘højt engagement’?

Selvom tech-virksomheder som Meta historisk har forsvaret sig med, at deres platforme blot er kommunikationsværktøjer, og at begrebet ‘afhængighed’ er en misforståelse af det, de kalder ‘højt engagement’, peger mere og mere forskning på noget andet.

Susan Andersen er forskningsleder for Sundhedsfremme og interventioner ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet og medforfatter til et stort dansk studie om afhængighed af sociale medier.

Selvom det stadig debatteres, om afhængigheden skal være en officiel klinisk diagnose, er hun ikke i tvivl om alvoren:

»Afhængighed af sociale medier ligner det, som ligger i afhængighed af andre områder, med tab af kontrol og markant påvirkning af hverdagsfunktion,« fortæller hun og understreger, at der er et massivt behov for forebyggelse og hjælp til dem med et problematisk brug, uanset om det formelt bliver en diagnose eller ej.

Tommelfinger-refleksen

Forskere bruger ofte psykologiske tests - for eksempel Bergen Social Media Addiction Scale (BSMAS) - til at vurdere, om en person er afhængig af sociale medier.

BSMAS ser på seks typiske tegn:

1. Dominans: At medierne fylder alt i ens tanker.
2. Humørændring: At man bruger dem til at opnå et ‘high’ eller flygte fra problemer.
3. Tolerance: At man skal bruge mere og mere tid online for at få den samme effekt.
4. Abstinenser: Ubehag og rastløshed, når man ikke er online.
5. Konflikt: At det går ud over arbejde, studier og relationer.
6. Tilbagefald: At man fejler, når man forsøger at skære ned.

Hos nogle bliver vanen så indgroet, at den nærmest kører på autopilot. Man kan tage sin telefon op og åbne en app uden rigtigt at have besluttet sig for det.

Ifølge Quynh Hoang, der forsker i digitalt forbrug ved University of Leicester i Storbritannien, skyldes det ikke bare manglende selvkontrol, men den måde, platformene er designet på.

»Den automatiske tommelfinger-refleks er mere end bare en dårlig vane - det er en respons på et digitalt miljø, vi simpelthen ikke kan undslippe,« forklarer hun til Videnskab.dk.

Sociale medier belønner os med dopamin

I den amerikanske retssag trak sagsøgerens advokat Mark Lanier paralleller til tobaksindustrien og argumenterede for, at tech-virksomhederne godt var klar over, at deres platforme skader unge.

Men man skal passe på med at sætte lighedstegn mellem kemiske stoffer og skærme. Som Susan Andersen påpeger, er sociale medier »noget andet end de fysiologiske afhængigheder, som ses ved for eksempel stof- og nikotinafhængighed«.

Selvom det er en adfærdsafhængighed, minder brugernes oplevelse ofte om klassisk misbrugsadfærd, siger Quynh Hoang:

»Folk beskriver en manglende evne til at stoppe, som de selv finder dybt frustrerende og uforklarlig - det er ikke et bevidst valg om at scrolle videre, men en tvangshandling, de ikke kan redegøre for.«

I en artikel fra Videnskab.dk argumenterer professor Morten Overgaard for, at sociale mediers algoritmer kan skabe en afhængighed, der minder om stofafhængighed.

Det hænger blandt andet sammen med, hvordan hjernen fungerer. Når vi oplever noget rart, for eksempel social kontakt, frigiver hjernen dopamin. Det er det samme signalstof, der også aktiveres, når vi indtager mad og rusmidler, og som får os til at gentage det, der føles godt.

»Social kontakt kan også udløse dopamin. Jeg siger ikke, at dopamin er hele forklaringen, men det ser ud, som om oplevelsen af belønning hænger sammen med vores brug af sociale medier,« siger han.

86.000 danskere er afhængige

Susan Andersen har sammen med sine kolleger undersøgt, hvor mange danskere der er afhængige af sociale medier.

For at undersøge det, benyttede forskerne den føromtalte psykologiske test Bergen Social Media Addiction Scale (BSMAS). I testen bedes deltagerne vurdere deres eget brug ud fra de seks tegn på misbrug på en skala fra 1 (‘meget sjældent’) til 5 (‘meget ofte’).

Deres studie viser, at omkring 2,3 procent af befolkningen - svarende til cirka 86.000 danskere - scorer så højt, at de kan betegnes som afhængige.

Konsekvenserne kan være alvorlige. Studiet viser, at afhængige har 2,7 gange højere risiko for depression. Samtidig øges risikoen for ensomhed, og mange oplever, at deres sociale netværk i virkeligheden bliver mindre.

Ifølge Quynh Hoang kan brugerne blive fanget i det, hun beskriver som et ‘feedback-loop af undergang og fortvivlelse’ - et udtryk, der stammer fra en af deltagerne i hendes forskning.

»Brugere tyer ofte til sociale medier som en hurtig overlevelsesmekanisme for at flygte fra daglig stress eller angst. Men den overvældende, hæsblæsende strøm af indhold beroliger dem faktisk ikke - den efterlader dem mere mættede, mere isolerede og mere afkoblede fra deres virkelige liv,« forklarer hun.

Brugerne kan ikke ‘bare logge af’

Ifølge forsker Quynh Hoang er det ikke teknologien i sig selv, der gør, at vi logger på sociale medier. Med henvisning til et kinesisk studie fra The University of Hong Kong forklarer hun, at de fleste apps er designet på en måde, der bevidst overmander vores selvkontrol og fastholder os på platformene.

Hun peger på tre specifikke strategier, som tech-giganterne benytter sig af:

1. Fjernelse af stopklodser: Funktioner som uendeligt scroll og autoplay fjerner de naturlige pauser, der ellers ville fortælle hjernen, at det er tid til at stoppe.
2. Variable belønninger: Ligesom på en spillemaskine ved man aldrig, hvornår der kommer et like eller en spændende video. Denne uforudsigelighed aktiverer dopaminsystemet og skaber en trang til konstant at opdatere.
3. Socialt pres: Push-notifikationer og tidsbegrænsede ‘stories’ udnytter FOMO og skaber en følelse af skyld, hvis man forsøger at koble af.

Vi har ofte en tendens til at bebrejde brugerne for at mangle viljestyrke, når skærmtiden løber løbsk, men ifølge Quynh Hoang er dette en myte, der fritager tech-giganterne for ansvar:

»Uendeligt scroll fjerner de naturlige stopklodser, som ethvert andet medie har - slutningen af en side, rulleteksterne, et nyt kapitel. Variable belønningssystemer udnytter de samme psykologiske mekanismer som en spillemaskine,« forklarer hun.

»At bede brugerne om 'bare at logge af', er lidt ligesom at bede nogen om at modstå et kasino, der er bygget inde i deres eget hjem.«