Hvorfor bliver vi afhængige af Facebook?

Vi skal tilsyneladende hele tiden 'lige' det ene eller det andet på nettet. Selv når vi har allermest travlt, kan vi ikke lade være. Det undrer vores læser Carl, som spørger:

»Hvorfor bliver vi mennesker så nemt afhængige af sociale medier som Facebook, Twitter eller endda bare nyheder? Selvfølgelig har vi en trang til at få nyheder, men vores behov er vel steget markant, hvis man tænker på før i tiden?« skriver han.

Spørgsmålet fører Videnskab.dk på opdagelse i vores internetvaner. Vi lægger ud med Malene Charlotte Larsen, som har skrevet en ph.d.-afhandling om unge og sociale netværk og nu er adjunkt ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet.

Vi er afhængige af vores venner, ikke af Facebook

»Spørgsmålet er, hvad afhængighed er. For de fleste kan i virkeligheden godt lade være med at gå på nettet. Men det er tilgængeligt, derfor gør vi det. Det er blevet en vane, en del af det vi bare gør, som at tænde for kaffemaskinen om morgenen,« fortæller Malene Charlotte Larsen.

Hvis vi tog internettet fra de unge, ville de helt sikkert savne det, vurderer hun. Men de fleste af os ville også savne kaffen om morgenen, hvis vi var løbet tør, eller vores kæreste hvis han eller hun var ude at rejse. Der er mange handlinger, der er blevet så integreret i vores hverdagspraksis, at vi savner dem, når de ikke er mulige.

»Hvis vi er afhængige af noget, er det ikke selve teknologien, men vores venner,« siger hun.

Det er altså vennerne, som får os til at klikke ind på Facebook eller et af de andre sociale netværk, ikke teknologien i sig selv. Og det er ikke noget nyt, for vi har altid haft behov for social kontakt. Før i tiden var det bare sværere og mindre synligt. Nettet har gjort det muligt og nemt hele tiden at være opdateret i hinandens liv, og her udstilles vores sociale behov også i højere grad.

Malene Charlotte Larsen understreger, at kommunikationen over nettet ikke ændrer på de nære relationer:

»Kontakten over nettet går ikke væk fra den tid, vi bruger på samvær ansigt til ansigt. De er blot et supplement. Man har simpelt hen hele tiden hinanden med,« siger hun.

At være sammen om at være alene

Malene Charlotte Larsen fortæller, at aktiviteten på nettet stiger, når vi har allermest travlt. For eksempel kan man se ekstra aktivitet på Facebook i eksamensperioder, fordi det netop er i sådanne perioder, at vi sidder meget alene. Over nettet kan man nemt bevare kontakten og involvere andre i, hvad man laver, selvom man ikke er sammen.

»De sociale netværk kan imødekomme kedsomhed eller ensomhed. De er en måde at være alene om at være sammen på. Eller at være sammen om at være alene. I forbindelse med min ph.d. snakkede jeg med en pige, som fortalte, at hun og hendes veninde nogen gange var logget på uden at kommunikere med hinanden. Bare det at vide, at veninden var i den anden ende, var rart, fortalte hun.«

Dopaminsystemet belønner social kontakt

Professor Morten Overgaard fremhæver, at netop denne følelse af, at 'det er rart' at vide, vores venner er i den anden ende, kan være en del af forklaringen på vores internetforbrug. Han leder af forskergruppen Cognitive Neuroscience Research Unit ved Aalborg og Aarhus Universitet.

»Hvis man har fået en belønning for en eller anden adfærd, for eksempel at tjekke sin mail, så vil man gøre det igen,« fortæller han.

I mennesker er denne 'belønning' knyttet til dopaminsystemet i hjernen. Udløsningen af dopamin fører til en rar oplevelse – en oplevelse af belønning. Hvis man gør noget, der medfører en belønning, vil man med større sandsynlighed gøre det igen. På den måde forstærker dopamin den adfærd, der førte til dens udløsning. Går man på internettet uden at tænke over det, kan dette være en del af forklaringen.

»Social kontakt kan også udløse dopamin. Jeg siger ikke, at dopamin er hele forklaringen, men det ser ud som om, at oplevelsen af belønning hænger sammen med vores brug af sociale medier,« siger han.

Morten Overgaard er enig med Malene Charlotte Larsen i, at der ikke er tale om et nyt eller øget behov, men om en ny genstand i behovssystemet, nemlig internettet. Internettet er en ny strategi til at opfylde vores sociale behov.

Vi er afhængige af nettet – og af morgenkaffen

På dette niveau kan man godt sige, at vi er afhængige af at gå på nettet. For dopaminsystemet gør os afhængige, hvis man ser afhængighed i bred forstand. Set på denne måde kan vi både være afhængige af vores morgenkaffe, Facebook, vores kæreste og narko, selvom graden af afhængighed selvfølgelig er meget forskellig.

»Alle levende væsner har det på denne måde. En helt primitiv organisme har brug for mad, så det er biologisk hensigtsmæssigt, at den form for adfærd, som fører til succes, øges,« siger han.

Når 'afhængigheden' bliver brugt til at opfylde vores behov, kan den altså ligefrem være evolutionært hensigtsmæssig.

Så lang og spændende en vej, for så fin og simpel en konklusion: Vi går på nettet igen og igen, dag ud og dag ind, fordi det føles rart. Vi kan lide at få beskeder fra vores venner, at se hvad de laver eller bare at læse en nyhed.

Så tjek trygt Facebook eller Arto, inden du logger af. Eller læs et nyt svar på Spørg Videnskaben.

En T-shirt er på vej til Carl, som tak for det gode spørgsmål. Også tak til Malene Charlotte Larsen og Morten Overgaard for deres interessante svar. Vi opfordrer andre læsere til at give os anledning til at udforske nye spændende spørgsmål ved at sende dem til sv@videnskab.dk. Du kan også læse 77 af de bedste spørgsmål og svar i Videnskab.dk's seneste udgivelse: 'Hvad gør mest ondt - en fødsel eller et hårdt spark i skridtet?'