Uanset om det er Facebooks nyhedsfeed eller TikTok's For You-page træffer algoritmerne bag de sociale medier konstant beslutninger bag kulissen for at booste bestemt indhold.
Det skaber de 'kuraterede' feeds, vi alle er blevet vant til.
Men er der nogen, der rent faktisk ved, hvordan disse algoritmer fungerer? Og endnu vigtigere, er der en måde at manøvrere dem, så vi ser mere af det indhold, vi rent faktisk gerne vil se?
'Optimising for engagement'
I bredere computertermer er en algoritme simpelthen et sæt regler, der specificerer en bestemt beregningsmæssig proces.
På de sociale medier bestemmer algoritmer (specifikt anbefalingsalgoritmer) alt, fra hvad vi sandsynligvis vil læse, til hvem vi sandsynligvis vil følge, og om vi bliver vist et specifikt indlæg.
Hovedformålet er at fastholde vores opmærksomhed så længe som muligt gennem en proces, der på engelsk kaldes 'optimising for engagement' (på dansk: optimering til at skabe engagement).
Jo mere vi engagerer os i indhold på en platform, desto mere effektivt kan platformen tilpasse vores opmærksomhed og målrette annoncer, som er den vigtigste indtægtskilde.
En af de tidligste sociale mediers feed-algoritmer var at finde på Facebook i midten af 2000'erne.
Den kan opsummeres i én sætning: Sortér alle brugerens venneopdateringer – inklusive fotos, status og mere – i omvendt kronologisk rækkefølge (nyere indlæg først).
Siden da er algoritmerne blevet meget mere effektive og nuancerede. I dag tager de højde for utallige faktorer for at bestemme, hvordan indhold promoveres.
For eksempel er Twitter's 'For You'-anbefalingsalgoritme baseret på et neuralt netværk, der bruger omkring 48 millioner parametre!
En sort boks
Forestil dig en hypotetisk bruger ved navn Basil, der følger brugere og sider, der primært diskuterer rummet, hunde-memes og madlavning.
Algoritmerne bag de sociale medier vil måske vise Basil, hvor han kan få fat i T-shirts med hvalpe klædt ud som astronauter som motiv.
Selvom det kan virke simpelt, er algoritmer typisk det, man ville kalde en 'black box' (altså en sort boks), hvor funktionerne er skjult. Det skyldes, at det er i teknologivirksomhedernes interesse at holde opskriften på deres 'hemmelige ingrediens', ja, hemmelig.
\ Læs også
Et forsøg på at styre eller manøvrere en algoritme er som at prøve at løse et 3D-puzzlebox uden instruktioner og uden at kunne se ind i kassen: Vi bliver nødt til at forlade os på 'trial-and-error' og manipulere de stykker, vi ser på ydersiden, og så se effekten på boksens generelle tilstand.
Kompleksitet, konstante justeringer og vilkårlige designvalg
Selv når en algoritmes kode bliver fremlagt for offentligheden - som da Twitter i marts løftede sløret for sin centrale algoritme, som bestemmer hvilke tweets brugerne ser i deres For You-feed - er det ikke nok til at kunne finde smuthullerne og dermed indrette dem efter vores forgodtbefindende.
Kodens kompleksitet, konstante justeringer fra udviklere og vilkårlige designvalg (som specifik tracking af Elon Musks tweets) gør, at alle påstande om at kunne 'manøvere' algoritmerne bør tages med et gran salt.
Især TikTok's algoritme er notorisk effektiv og alligevel helt uigennemskuelig. En Wall Street Journal-undersøgelse konkluderede, at TikTok's algoritme bruger »subtile signaler, som hvor længe vi ser på en video« til at forudsige, hvad vi sandsynligvis vil engagere os i.
Så hvad kan vi selv gøre?
Når det er sagt, er der en række måder, vi kan prøve at kuratere de sociale medier. Fordi algoritmerne er drevet af vores data og sociale medievaner, er et godt første skridt at ændre disse vaner og data – eller i det mindste forstå, hvordan de kan forme vores onlineoplevelse.
Råd nummer 1: Interager med indhold, du stoler på og vil have mere af
Uanset hvilken type feed du vil skabe, er det vigtigt at følge pålidelige kilder. Basil, som er fascineret af rummet, ved, at han ville gøre klogt i at følge NASA og undgå brugere, der tror, at Månen er lavet af grøn ost.
Forhold dig kritisk til de forskellige kontoer og sider, du følger, og stil spørgsmål:
Hvem er forfatteren til dette indhold? Har de autoritet indenfor dette emne? Kan de have en bias eller en skjult dagsorden?
Jo højere kvalitet, det indhold, du interagerer med har, desto mere sandsynligt er det, at du vil blive anbefalet tilsvarende pålideligt indhold (i stedet for fake news eller andet nonsens).
Du kan også spille ind i tech-giganternes 'optimising for engagement' ved at interagere mere (og i længere tid) med den slags indhold, du ønsker at blive anbefalet - altså at 'like' og dele indholdet og aktivt opsøge lignende opslag.
Råd nummer 2: Vær nærig med oplysninger om dig selv
Du kan også gå stille med dørene med de data og oplysninger, du udleverer om dig selv.
Sociale medievirksomheder ved mere om dig, end du tror – lige fra din lokation, over hvad der øjensynligt er dine interesser, til dine aktiviteter uden for appen og endda aktiviteter og interesser i din omgangskreds!
Hvis du begrænser de oplysninger, du udleverer om dig selv, begrænser du algoritmens evne til at målrette indhold til dig.
Det hjælper, hvis du undlader at linke dine forskellige sociale mediekontoer ved eksempelvis at ikke at bruge 'Login med Facebook' eller 'Login med Google', når du tilmelder dig en ny konto.
Råd nummer 3: Brug dine indstillinger
Justering af dine privatlivs- og personaliseringsindstillinger hjælper dig yderligere med at undgå at blive mikromålrettet gennem dit feed.
Indstillingen 'Off-Facebook Activity' giver dig mulighed for at bryde linket mellem din Facebook-konto og dine aktiviteter uden for Facebook. Lignende muligheder findes for TikTok og Twitter.
Ad blockers og browser-add-ons, der beskytter privatlivets fred, kan også hjælpe. Disse værktøjer, som open-source uBlock Origin og Privacy Badger, hjælper med at forhindre cookies og marketingpixels i at ’følge’ dine browservaner, mens du bevæger dig mellem sociale medier og andre websteder.
Råd nummer 4: Slå det indhold fra, du ikke ønsker i dit feed
Et sidste råd er blot at slå fra over for indhold, du ikke ønsker i dit feed. Det betyder, at du skal:
- Ignorere alle indlæg, du ikke er fan af, eller 'skjule' dem, hvis det er muligt
- Holde pauser for at undgå 'doomscrolling'
- Revidere regelmæssigt, hvem du følger, og sørge for, at denne liste stemmer overens med det, du ønsker fra dit feed
Så hypotetisk set kan Basil stoppe med at følge alle brugere og sider, der ikke er relateret til rummet, hunde-memes og madlavning for i sidste ende at udsulte anbefalingsalgoritmen for potentielle måder at distrahere ham på?
Tja, måske ikke helt. Selvom vi gør det, vil algoritmen ikke nødvendigvis ’glemme’ alle vores data, som stadig kan eksistere i caches eller sikkerhedskopier.
Fordi algoritmerne er så komplekse og udbredte, kan vi ikke med garanti tage kontrol over dem. Ikke desto mindre bør vi ikke lade teknologigiganters bundlinje diktere, hvordan vi interagerer med sociale medier.
Ved at være opmærksom på, hvordan algoritmerne fungerer, hvad de er i stand til, og hvad deres formål er, kan vi gå fra at være et let mål for annoncører til en aktiv kurator af vores eget feed.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
