Helle og Fogh. Mette og Løkke. Kamala og Trump.
De tre eksempler vækker måske ikke umiddelbart opsigt, men kan være symbolet på en tendens, der måske er med til at undergrave kvindelige politikeres succes.
For nylig er USA’s vicepræsident Kamala Harris’ navn blevet genstand for medieomtale, da mandlige konkurrenter i den amerikanske valgkamp ofte omtaler hende ved fornavn.
Og forskningen kan måske være med til at forklare, hvorfor det forholder sig sådan:
Et amerikansk studie fra 2018 viser, at kønnet på en fagperson — herunder politikere — påvirker, hvordan vi omtaler dem, og at folk var mere tilbøjelige til at omtale mænd ved deres efternavn.
»Studiet viser, at omtalen har en betydning, og at politikere bliver straffet for det,« forklarer politolog Karina Kosiara-Pedersen. Hun er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og har læst studiet for Videnskab.dk.
Den kønnede slagside
Det vil sige, at når man omtaler politikere som Biden, Fogh og Ellemann, afspejler det, at man ser dem mere kompetente og kvalificerede end Helle, Hillary og Mette, viser forskningen.
De fagpersoner, der blev beskrevet ved efternavn, blev opfattet som 14 procent mere fortjente til en pris for deres arbejde, viser studiet. Forskere, der henvises til med efternavn, blev anset som mere fortjente til at vinde en prestigefyldt forskningspris og modtage de penge, der følger med.
Det kan bidrage til en underminering af kvinders karriere og delvist forklare en underrepræsentation af kvinder inden for felter som videnskab, matematik og teknologi, antyder forskerne i studiet.
I Danmark har vi trods alt en højere andel af kvindelige folkevalgte og partiledere, når man sammenligner internationalt, forklarer Karina Kosiara-Pedersen. Men alligevel fik vi først landets første kvindelige statsminister i 2011.
Der eksisterer dermed stadig en stereotyp om, at den typiske politiker er en mand, fortsætter politologen.
»Når man som kvinde generelt udfordrer normen, bruger deres konkurrenter forskellige midler til at underminere dem. Vi ser ret systematisk, at der bruges øgenavne, og at man bliver omtalt som inkompetent,« forklarer Karina Kosiara-Pedersen.
Men er køn så afgørende for, om man for eksempel bliver valgt ind i Folketinget eller ej?
»Der er mange faktorer, der spiller ind. Men det er noget, der endnu engang er til skade for dem, der adskiller sig fra normen — i det her tilfælde kvinder versus mænd,« svarer Karina Kosiara-Pedersen.
Fornavne kan have fordele
Omvendt har nogle kvindelige politikere også omfavnet deres fornavn som en slags politisk strategi.
Under en politisk kampagne i 2013 brugte Hillary Clinton sit fornavn i form af sloganet ‘Ready for Hillary’. Og faktisk er Kamala Harris også citeret for at sige »bare kald mig Kamala«.
Det kan være en måde at fremstå mere personlig og sympatisk, forklarer Karina Kosiara-Pedersen:
»Når Harris gør det, forsøger hun at appellere til de yngre og skabe et bånd til vælgerne, fordi hun mangler stemmer fra den vælgergruppe. Men når de to præsidentkandidater står i en debat sammen, er det ikke dér, at hun vil præsenteres ved fornavn og sine hobbyer, for der er hun direkte oppe imod Trump, hvor vælgerne skal vurdere deres kompetencer.«
Anden forskning antyder også, at ‘likeability’ - i hvor høj grad vælgerne opfatter politikerne positivt - spiller en større rolle, når man skal evaluere kvinder end mænd.
Selvom brugen af fornavne kan betyde, at kvinder opfattes som mindre kompetente, kan det også være en fordel for Kamala Harris, da det kan påvirke vælgernes sympati. Det forklarer adjunkt Stav Atir ved University of Wisconsin School of Business til CNN.
Ligeledes kan ‘Mor-Mette’ også have positive konnotationer, da det kan symbolisere en moderfigur, der gerne vil passe på sit land, forklarer Karina Kosiara-Pedersen.
\ Forskelsbehandling i politik?
Resultaterne i det amerikanske studie er i tråd med anden forskning, der påviser kønnet forskelsbehandling i politik, forklarer Karina Kosiara-Pedersen.
Flere studier i USA har undersøgt det, man kalder for ‘double bind’. Det vil sige, at der sættes højere standarder for kvindelige politikere sammenlignet med deres mandlige kolleger.
»En mandlig politiker kan godt vise sin familie frem, fordi han er normalen, så hans kompetencer stilles der ikke spørgsmål ved. Men en kvindelig kandidat, der fremstår ‘mor-agtig’ på billeder, anses som mindre kompetent,« siger hun.
Fordi kvinderne skal leve op til den norm, der er for politikere — nemlig at opføre sig som mænd — så strider den måde, de opfører sig som politikere på, mod forventningerne til at være kvinde.
Omvendt kolliderer det med den traditionelle politikertype, hvis de opfører sig som en kvinde, og ikke som en mand.
Derfor vil nogle kvindelige politikere vælge at bruge deres efternavn — som en måde at efterligne, hvad der fungerer for mænd.
»Det ender ofte med at være kontraproduktivt. Kvinder møder ofte modreaktioner eller anses som mindre sympatiske, når de tager denne traditionelt maskuline adfærd i brug,« forklarer professor Stav Atir til CNN.
»Uanset hvad de gør, bliver de straffet i form af lavere sympati blandt vælgerne og mindre tilbøjelighed til at stemme på dem,« siger Karina Kosiara-Pedersen.
Øgenavne kontra fornavne
Samtidig understreger Karina Kosiara-Pedersen, at man må skelne mellem USA og Danmark, og at man ikke kan overføre det amerikanske studie direkte til en dansk kontekst.
I USA bruger man efternavn, når man omtaler autoriteter. Men i Danmark er vi som regel på fornavn med vores eksempelvis læger og lærere.
Derfor er der forskel mellem at bruge 'Mette' i Danmark og 'Kamala' i USA, siger Karina Kosiara-Pedersen. Derudover undersøger studiet brugen af fornavne og ikke øgenavne som ‘Mor-Mette’, ‘Mare-Ritt’ og ‘Gucci-Helle’, som har været anvendt i danske medier:
»Det er jo ikke et spørgsmål om at bruge fornavnet, men også et spørgsmål om at give et nedgørende øgenavn. Studiet taler ind i den tendens, men der er et yderligere lag, da øgenavne kan indikere, at man ikke er kompetent.«
Nu har man for eksempel omtalt Lars Løkke Rasmussen som lille Lars fra Græsted. Kan man så altid sige, at der er tale om en kønnet slagside, når man omtaler politikere?
»Det er et selvvalgt øgenavn, så Lars Løkke bruger det også som et politisk signal. Han bruger sit eget øgenavn til at signalere en ydmyghed, som i den kontekst er en fordel. Så der er en forskel på, om det er noget, man selv bruger i en kampagne eller ej,« svarer hun.
Omtale på sociale medier
Selvom studiet ikke undersøger danske politikere, når et andet dansk studie frem til lignende konklusioner.
I et studie fra Københavns Universitet undersøgte forskerne 10 millioner kommentarer på det sociale medie Reddit, hvor også danske politikere blev nævnt.
Her viste det sig, at kvindelige politikere ofte omtales med fornavn og ikke omtales lige så professionelt som deres mandlige kolleger.
Derudover beskrives de i relation til deres krop, påklædning eller familie, hvor mænd vurderes i forhold til deres job og deres politik.
»Vores resultater viser, at der er en uoverensstemmelse mellem, hvordan folk diskuterer mandlige og kvindelige politikere. Hvis det er kvinder, så bliver de meget oftere omtalt ved fornavn end mændene,« siger postdoc ved McGill University Karolina Stańczak, der er medforfatter til studiet.
Forskerne antager, at når Reddit-brugere omtaler politikere ved fornavn, er det en måde at omtale dem mindre respektfuldt på. Og det kan få konsekvenser, mener Karolina Stańczak:
»Hvis kvindelige politikere ikke behandles lige og med samme respekt, så bliver det sværere for dem at blive anset som en respektabel person i offentlighedens øjne. Og det vil gøre det sværere for dem at blive valgt.«
\ Kilder
"Quantifying gender biases towards politicians on Reddit", PLoS one (2022), DOI: doi.org/10.1371/journal.pone.0274317
