Ved Boeslunde på Sydsjælland har man fundet næsten 2.000 små guldspiraler, og det er endnu et mysterium for arkæologerne, hvad spiralerne har været brugt til. Det skriver Nationalmuseet i en pressemeddelelse.
Guldspiralerne er op til tre centimeter lange og er fremstillet af meget tynd, flad guldtråd. Arkæologerne anslår, at spiralerne er fremstillet i tidsrummet 900-700 før vores tidsregning.
»Måske har spiralerne været fæstnet på snore, der har siddet som små frynser på en hat eller en parasol. Måske har de været flettet i håret eller været broderet på dragten. Faktum er, at vi ikke ved det, men jeg hælder til, at de var en del af en præstekonges dragt eller hovedbeklædning,« siger Flemming Kaul, museumsinspektør på Nationalmuseet, i pressemeddelelsen.
Til Politiken.dk funderer Flemming Kaul videre over, hvordan en hat med disse guldspiraler må have set ud.
»Den må have set fantastisk ud, denne her hat. Med alle disse - måske 300 - glitrende guldspiraler trukket på. Et gyldent pindsvin har manden jo lignet. En helt vanvittig technohat,« siger han til Politiken.dk.
Begravet i foret træskrin
De mange guldspiraler er udgravet inden for ganske få kvadratmeter og var fordelt i to koncentrationer.
»Guldspiralerne lå samlet i en stor klump, og nedenunder fandt vi sorte flager af noget, som ligner beg, der har indgået i det træskrin, som indeholdt spiralerne,« siger museumsinspektør på Museum Vestsjælland Kirsten Christensen i pressemeddelelsen. Hun har været med til at udgrave spiralerne.
På Nationalmuseet har man undersøgt træet og fundet ud af, at der er tale om birketræsbeg. Begflagerne har klare aftryk af træskrinets overflade på den ene side og aftryk af en form for skind på den anden.
Boeslunde har haft masser af guld
Det er ikke første gang, der findes guld ved Boeslunde. Faktisk er der tidligere blevet fundet både guldringe, -armringe og - tilbage i 1800-tallet – guldskåle.
Nationalmuseet kalder således Boeslunde for et af Nordeuropas mest guldrige områder under bronzealderen.
»Ringene vejer til sammen 3,5 kilo, og regner vi skålene, som vejer mere end et kilo, med, så bliver det til et af de største guldfund fra bronzealderen i Nordeuropa. Det viser, at stedet havde en helt særlig betydning for bronzealderens mennesker, når de valgte at ofre flere kilo guld,« siger Kirsten Christensen i pressemeddelelsen.
Arkæologerne mener, at der stadig må gemme sig guldfund i jorden ved Boeslunde, og Museum Vestsjælland forsætter derfor eftersøgningen sammen med amatørarkæologer fra området.
