Jernalderfolk genbrugte stenalderøkser

I 2005 udforskede norske arkæologer en række jernaldergrave ved Karmøy i det sydvestlige Norge. Gravene blev dateret til at være fra den sene jernalder det vil sige fra perioden 600-1000 e.Kr.

I en af gravene fandt arkæologerne højst overraskende også en økse fra stenalderen.

Udgravningerne blev ledet af den norske arkæolog Olle Hermdorff ved Arkæologisk Museum ved Stavanger Universitet samt den tyske arkæolog Eva Thäte, der på det tidspunkt var gæsteprofessor ved museet, og de har brugt de seneste år på at analysere det mærkelige fund.

»Under udgravningerne af en kvindegrav fandt vi pludselig en stenøkse, der lå i de samme jordlag som jernalderfundene. Øksen viste sig at stamme fra stenalderen, dvs. at den var mere end 1000 år ældre end de andre fund. Vi grublede en del over, hvad en økse fra stenalderen gjorde i en kvindegrav fra jernalderen,« fortæller Olle Hermdorff.

Samme tendens overalt

Stenøksen mindede arkæologerne om, at man også tidligere har fundet pilespidser, knive og økser fra stenalderen i jernaldergrave rundt omkring i landet.

»Disse genstande har man hidtil fundet uinteressante – man tænkte simpelthen ikke over det og tog ikke notits af dem. Nu kan vi se et klart mønster og begynde at analysere på det,« pointerer Eva Thäte.

I byen Sogndal har man f.eks. senest fundet en stenøkse i en uberørt jernaldergrav fra det femte århundrede e.Kr.

»Øksen er uden tvivl blevet placeret der med vilje, og rundt om i Skandinavien har man gennem de seneste år gjort tilsvarende fund. Det gælder f.eks. i det svenske Halland, der rummer over 100 gravhøje fra jernalderen. Under udgravningerne fandt man flinteredskaber fra stenalderen i hver eneste grav,« påpeger hun.

Økser opfattet som ‘tordensten’

Jernaldergrave findes typisk i gravhøje fra stenalderen, og det er der i og for sig ikke noget mærkeligt i. Forklaringen er efter alt at dømme, at jernalderfolket opfattede højene som et værdifuldt levn fra deres forfædre, der levede i en fjern fortid.

Jernalderfolket signalerede, at de havde kontrol over et område ved at begrave deres familie i gravhøje, der tilhørte deres forfædre, og når de indrettede en grav i højene, kunne de ikke undgå at falde over økserne fra stenalderen.

Jernalderfolket har ikke haft nogen idé om, hvad disse økser oprindeligt har været brugt til, så de har opdigtet deres egne historier og forklaringer.

Arkæologerne mener, at jernalderfolket opfattede stenalderøkserne som en slags ‘tordensten’, der blev skabt under et lynnedslag. De kunne beskytte de afdøde mod det onde.

Økserne blev lagt ned i gravene for at beskytte de afdøde, og det blev med tiden et begravelsesritual i jernalderen, forklarer Thäte.

Vi grublede over, hvad en stenalderøkse mon gjorde i en kvindegrav fra jernalderen

Olle Hermdorff

Forestillingen om ‘tordensten’, der udfældede sig ved lynnedslag, har været udbredt i hele verden igennem årtusinder, og i det nordlige Europa optræder den blandt andet i myten om tordenguden Thor, der kaster sin hammer, når lynet slår ned. Den overtro har holdt ved indtil begyndelsen af det 19. århundrede.

Arkæologernes forklaring på fundet af stenøksen køber den danske arkæolog Niels Andersen, der er overinspektør ved Moesgaard Museum i Århus og adjungeret professor ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet.

»Forestillingen om tordensten, der falder ned fra himlen, var især udbredt i 1500-1700-tallet, men det lyder umiddelbart plausibelt, at man havde en tilsvarende forestilling helt tilbage i jernalderen,« pointerer han.

Gravhøjene i Karmøy har været udsat for plynddringer, for da arklæologerne fandt dem, var der tydeligvis blevet rodet rundt i gravene. Indtil begyndelsen af 1900-tallet var gravplyndringer tilladt, så man formoder, at plyndringerne er sket før det.

Set i lyset af hvor udbredt ideen af tordensten var hele vejen op til det 19. århundrede, og hvor overtroiske folk var, kan det godt være, at det ikke var jernalderfolket, der har lagt stenøkserne i graven, men gravrøverne, der har placeret dem dér.

»Man kunne forestille sig, at gravrøverne efterlod sig en amulet i form af en stenøkse i et forsøg på at kompensere for deres ugerninger og dulme de afdødes vrede,« slutter hun.