I forrige uge var jeg inviteret til Grønland for at deltage i en række møder i forbindelse med igangsættelsen af et stort iPad projekt i Grønland.
Præcis som i en række danske kommuner (Odder, Syddjurs, Sorø m.fl.) har man iværksat et stort 1-1 projekt i i første omgang to kommuner (Kujalleq og Qeqqata) i henholdsvis Syd- og Vestgrønland. Omkring 3000 grønlandske skolebørn - svarende til en tredjedel - har således fået udleveret en iPad, ligesom alle daginstitutioner i de to kommuner nu har adgang iPads til brug i det pædagogiske arbejde.
Udover at jeg, som alle, der besøger Grønland for første gang, blev overvældet af landets natur og de skønne mennesker, jeg mødte, var turen også med til at sætte en lang række tanker - og ikke mindst en stor lyst til at vende tilbage - igang. Set fra et medie-, børne- og legeforskerperspektiv rummer dette projekt så mange spørgsmål, som er værd at se nærmere på.
Adgangen til internettet er dyr og besværgerlig
For det første er projektet med til at sætte fokus på nogle af de særlige udfordringer i forhold til infrastruktur, der findes i Grønland.
Det handler først og fremmest om adgangen til internettet, som er besværlig, dyr og dårlig mange steder. I Danmark er det kun et fåtal af skolebørnene, der ikke har adgang til internettet hjemmefra - alle har det fra skolen og/eller biblioteket.
Sådan har det indtil nu ikke været i Grønland, megen del af det aktuelle projekt handler om at rette op på dette, så der ikke bare bliver bedre adgang til at få internettet på skolen eller i hjemmene, men i hele byen eller bygden, der skal fungere som et stort wifi-hotspot. Denne del af projektet er undervejs, men kræver massive investeringer.
IT-kompetencer er afgørende i det 21. århundrede
At alle børn får hver deres iPad betyder - især når internettet er tilgængeligt for alle overalt - at de får hver deres vindue til verden. De har mulighed for at søge information og for at modtage undervisning og viden på trods af de store afstande, der er i landet. Uddannelsesniveauet i Grønland er markant lavere, end det er i Danmark og der er derfor overordentligt stort rum for forbedring.
Det gælder både den formelle uddannelse, som man håber kan få bedre vilkår ved hjælp af eksempelvis fjernundervisning, men også den uformelle undervisning, som i høj grad finder sted i og igennem de digitale medier.
Man taler - i hele verden - om, at kompetencerne til at bruge og udnytte digitale medier er helt afgørende i det 21. århundrede, blandt andet fordi de muliggør og understøtter relationelle og fleksible læringsformer.
Livet på gaden er mere trygt
Set i et bredere perspektiv vedrørende børns liv og leg er der også interessante spørgsmål at stille. Det er ikke nogen hemmelighed, at man i Grønland har nogle meget komplekse og presserende sociale problematikker, der påvirker mange børns liv. Det bliver interessant at se, om den øgede digitalisering kan komme til at spille en rolle i forhold til at løse disse problemer.
Samtidig bliver det spændende at se, hvordan de digitale medier får indflydelse på de grønlandske børns legekultur. En kultur, der på mange måder ligner danske børns, men som også på flere måder i højere grad ligner den legekultur, vi kendte for flere generationer siden.
Flokkene af børn - i alle aldre - på gaderne, i gårdene, mellem husene og oppe i fjeldet er således markant synlige, i modsætning til danske børn, som primært færdes i institutioner og på private matrikler. Livet på gaden er mere trygt, der er færre biler og folk kender hinanden i de mindre samfund.
Hvilken indflydelse de mange iPads og det bedre og billigere internet kan få for de grønlandske børn og det grønlandske samfund i det hele taget, er endnu et stort og åbent spørgsmål. Projektet giver stof til adskillige potentielle forsknings- og udviklingsprojekter. Jeg håber selv at kunne komme tilbage og være med til at undersøge bare nogen få af de mange, spændende spørgsmål.
