Der var engang, hvor danskerne stod op, når hanen galede, og spiste frokost, når sulten meldte sig.
Markedet på torvet midt i byen åbnede, når det nu gjorde, og man mødtes, når man kom frem.
Intet blev styret af tid. Aaaaah.
Sådan er det ikke i dag, hvor alt bliver målt i timer, minutter og sekunder. Det gælder fra løbeturene søndag formiddag til arbejdstider og lysregulering. Alt og alle er slaver af tiden.
På et tidspunkt i historien må der derfor nødvendigvis have været en begivenhed, hvor alt tid i Danmark blev synkroniseret, så vi allesammen kom til at leve efter den samme tidsstandard.
\ Gudhjemtid
Man kan læse meget mere om tidsopfattelsens danmarkshistorie i Pouls Duedahls lille bog, Gudhjemtid, fra 2017, som er første bind i Aarhus Universitetsforlags serie ”100 Danmarkshistorier”.
Det er i hvert fald vores læser Frank Bachs konklusion, og derfor har han sat Spørg Videnskaben på opgaven at grave ned i de historiske annaler.
»Hvornår fik vi fællestid i Danmark – altså hvornår blev tiden den samme i Rønne og Esbjerg?,« skriver Frank Bach i sin e-mail til os på redaktionen.
\ Læs mere
Før i tiden levede folk uden timer, minutter og sekunder
For at kunne besvare Frank Bachs spørgsmål har vi bedt Poul Duedahl, der er professor i historie ved Institut for Politik og Samfund under Aalborg Universitet, om at sætte lidt tid af til en snak om emnet.
Poul Duedahl har fagligt interesseret sig for emnet og kan derfor alle de relevante årstal på fingerspidserne.
Det gælder ikke bare overgangen til fællestid i Danmark, men til hele den del af danmarkshistorien, som handler om tid.
Vi begynder historien på et tidspunkt, før uret så dagens lys:
»Før i tiden og før urene fulgte man bare naturens rytme. Man fulgte køernes brølen på marken, når de var sulte, og man kiggede på de skygger, som træerne kastede, når man skulle vurdere, om en arbejdsdag var ved at være slut. Klokkeren i kirken bankede på kirkeklokken, når han mente, at det var ved at være tid til messe, men det var ikke på noget specifikt tidspunkt – det fandtes ikke dengang,« forklarer Poul Duedahl.
Danmarks første ur kom til Ribe i 1401
I 1401 skete der dog noget i Danmark, som med tiden fik stor betydning for den måde, som vi lever vores liv på i dag: Ribe Domkirke fik sit første ur, og det blev for første gang i danmarkshistorien muligt at inddele dagene i timer.
Førhen havde man markedsdage eller restdage, hvor folk satte hele dage af til eksempelvis at mødes med andre, handle, vidne eller modtage en dom.
Med uret blev det muligt at sige til folk, at de skulle møde op på et bestemt tidspunkt.
»Det blev også muligt at gå fra opgavestyret betaling til tidsafgjort betaling for et givent stykke arbejde. Selvom kirkerne var de første til at indføre ure, tog købmændene hurtigt over, fordi de kunne se den økonomiske gevinst i at styre deres forretninger efter tid,« siger Poul Duedahl.
Der gik kuk i det med to ure
Købmændenes omfavnelse af uret betød, at det allerede i 1500-tallet var en integreret del af samfundet.
Markeder åbnede og lukkede på bestemte klokkeslæt, og det samme gjorde retsdage, hvor folk mødte op i vidneskranken til aftalt tid.
Hver by havde hver sit ur, som oftest hang på kirken, og hver by indstillede sin dagligdag efter byens ur. Det gav byerne en fælles tid.
Alt det gik selvfølgelig galt, da den første by fik to ure, og det skete først i København.
»Det gav problemer med to ure i byen, fordi så var det et spørgsmål, om man fulgte det ene eller det andet. Man skal huske på, at vi ikke snakker om, at tiden på urene kunne være et par minutter ved siden af i forhold til hinanden, men meget mere end det. Urene mistede eller vandt jo typisk 20 minutter på et døgn, og så skulle de trækkes op to gange dagligt, så der kunne være betydelige tidsforskelle,« fortæller Poul Duedahl.
Københavnske ure skulle indstilles efter Vor Frue
Bøvlet med de to ure gjorde, at man i København i 1562 indførte den første normaltid i Danmark.
Det betød, at alle ure i København skulle indstilles efter uret på Vor Frue Kirke.
Klokkeren i Vor Frue skulle hver dag vurdere, hvornår klokken var cirka 12, og alle andre ure skulle følge trop.
For at få udbredt tiden til hele byen begyndte man at have natvægtere, som i løbet af dagen og også efter mørkets frembrud råbte tiden højt.
I kirketårnene stod tårnråbere, som råbte til natvægterne, som råbte det videre, og på den måde kunne alle folk i alle hjørner af byen hele tiden været opdaterede om, hvad klokken var. Kirker og købmænd kunne også indstille deres egne ure efter Vor Frues ur.
»På dette tidspunkt kører hver by dog stadig med deres helt egen og uafhængige lokaltid,« forklarer Poul Duedahl.
Kongen synkroniserede tiden i otte danske byer
I 1696 skete den næste store begivenhed i dansk tids-historie.
Postvæsnet, som fragtede breve på tværs af hele landet og til udlandet, syntes, at det var bøvlet med forskellige tider på tværs af kongeriget.
Kongen udførte på det tidspunkt et forsøg, hvor han sendte en rytter til Hamborg, så hurtigt en hest kunne bære ham, for at finde ud af, hvor lang tid det egentlig burde tage at få et brev eller en nyhed fra Hamborg til København.
Forsøget viste, at det kunne lade sig gøre på 52 timer, hvilket var en hel del kortere end den uge, som det normalt tog.
»Man fandt ud af, at det var svært for postrytterne at holde styr på tiden, når de skulle hente post i en masse byer undervejs, som allesammen agerede efter forskellige ure og dermed forskellige tidspunkter at samle posten op på. Derfor besluttede kongen i 1696, at otte byer mellem København og Hamborg skulle operere efter samme tid,« fortæller Poul Duedahl.
Tiden i København blev bestemt af astronomerne i Rundetårn
I 1700-tallet begyndte folk at få lommeure, og det skabte et endnu større behov for, at tiden skulle synkroniseres.
»Danmark begyndte også at importere billige kopiure fra øst, nemlig bornholmerurene, hvilket det københavnske urmagerlaug var meget imod. Men kongen var for, fordi tidsbevidsthed er selve grundlaget for skabelsen af et moderne, effektivt og rigt samfund. Tid er penge,« griner Poul Duedahl.
Med alle de mange ure på private hænder blev det indført, at et splitflag hver eneste dag klokken lidt i 12 skulle hejses op i toppen af Rundetårn, hvor astronomer meget nøjagtigt kunne bestemme tiden.
Når splitflaget blev hevet ned, var klokken præcis 12:00, og så kunne alle folk i byen stille deres lommeur eller bornholmerur efter det.
\ Læs mere
\ Læs mere
Postbude red landet rundt med ure
I 1800-taller blev ure mere og mere avancerede, og det gjorde dem også mere præcise.
I 1837 indførte postvæsnet, at postrytterne havde præcise følge-ure med sig, så når de kom frem til en by, overdrog de uret til byens kirke, som dermed kunne indstille byens ur efter tiden i København.
Endnu opererede man ikke med samme tid, fordi tiden stadig var bestemt af Jordens bane om Solen, men det tog man højde for, når man indstillede det bestemmende kirkeur i eksempelvis Viborg.
Her skulle man trække 12 minutter fra København-tid for at få Viborg-tid.
Telegraferne tydeliggjorde tidsforskellen
30 år senere i 1867 havde teknologien fået endnu et nøk opad, og med telegraferne blev det muligt at telegrafere tiden dagligt på tværs af landet.
Da en besked, som blev sendt fra København 12:00, blev modtaget i Viborg 11:48, indførte man på tværs af kongeriget ”telegraftid”, som var den samme overalt og fulgte Københavns tid.
Det betød også, at man i mange danske byer opererede med to forskellige tider, nemlig telegraftid og lokaltid, som stadig var tiden på kirkeuret.
»Ude på bøhlandet, hvor man ikke havde nogen telegrafstationer, kørte man stadig kun på lokaltid,« siger Poul Duedahl.
Jernbaner klokkede rundt i tiden
Slutningen af 1800-tallet betød også, at jernbaner, der fragtede personer og gods til alle afkroge af Danmark og til udlandet, så dagens lys.
Dertil skulle der udvikles køreplaner, og det var et mareridt for statsbanerne at lægge køreplaner i et land, som havde forskellige tider i forskellige dele af landet.
Som eksempel tog det fem minutter mindre at køre fra Viborg til Randers end omvendt, og hvilken tid bestemte, hvornår toget gik?
Problemet i Danmark var dog minimalt i forhold til det, som man så i et land som USA, hvor op imod 75 forskellige jernbaneselskaber opererede efter 75 forskellige tider, alt efter hvor deres hovedkvarter lå.
I en by som St. Louis opererede syv forskellige jernbaneselskaber, og to tog, der forlod perronen på samme tid, kunne i realiteten køre klokken 12:00 og 12:10, afhængigt af hvilket selskab der ejede toget.
»Det var et kæmpe problem, fordi det var så svært at finde ud af, hvornår et tog kørte, og hvornår forskellige tog ville ankomme til en station,« forklarer Poul Duedahl.
USA indfører tidszoner
I 1883 havde jernbaneselskaberne fået nok og lagde så stort pres på den amerikanske regering, at der blev indført en fælles standard i hele andet.
Denne fælles standard var baseret på zonetid efter tiden i Greenwich.
Greenwich-tid havde siden 1700-tallet været standard, når man indrettede søkort, og sømænd vidste udmærket godt, at tiden flyttede sig en time for hver 15 længdegrader.
Efter indførslen af zonetid blev det som ved et trylleslag meget lettere at holde styr på ikke bare togtiderne i USA, men på tiden generelt.
»Beslutningen om at indføre universaltid i USA affødte en international konference i 1884, og en masse lande fulgte det amerikanske eksempel og indrettede deres tid efter Greenwich,« fortæller Poul Duedahl.
Danmark tilslutter sig universaltid
I Danmark indførte man allerede i 1880 fælles tid i hele landet, så alle ure i Danmark fulgte tiden i København. Den blev telegraferet rundt.
Men også danskerne blev interesseret i det amerikanske initiativ, og ved overgangen fra 1893 til 1894 blev det besluttet af tilslutte sig den fælles standard – universaltiden – som flere og flere lande fulgte.
Astronomerne i København, som indtil da havde patent på den danske tid, modsatte sig overgangen, men ikke desto mindre blev det indført.
»Vi får på det tidspunkt GMT +1, og hvis man går 15 grader fra Greenwich mod øst, lander man i Gudhjem. Derfor hedder vores tid da også ’Gudhjemtid’ i folkemunde,« siger Poul Duedahl.
Kaos nytårsaften
Overgangen fra dansk tid til universaltid var dog ikke helt gnidningsfri.
Helt lavpraktisk betød det, at uret i Danmark skulle rykkes 9 minutter og 41 sekunder frem, fordi det er tidsforskellen mellem København og Gudhjem.
Der var mange bud på, hvordan det skulle gøres:
- En astronom i Aarhus foreslog, at man skulle sætte uret frem kvart i midnat ved årsskiftet, for så havde folk fem minutter til at tage tøj på, inden de skulle ud at skyde det nye år ind.
- En københavnsk avis opponerede og skrev, at man lige så godt kunne gøre det 10 minutter i midnat.
- Kirke- og Undervisningsministeriet, som stod for at indføre den nye tid, bekendtgjorde i sidste øjeblik, at det gamle år først skulle løbe ud, før man skulle stille urene frem og begynde årsskiftet 10 minutter over midnat.
De mange forskellige instrukser gjorde, at folk fejrede nytår på tre forskellige tidspunkter.
»Helt praktisk betød det også, at jordemødre, der hjalp de børn, som blev født lige på den anden side af midnat, til verden, ikke vidste, om børnene blev født i 1893 eller 1894. Det var ikke helt uden betydning, fordi fødselsåret afgjorde, hvornår unge mænd skulle til session,« siger Poul Duedahl.
Kolonimagter indførte universaltid i hele verden
Svaret på Frank Bachs spørgsmål er altså, at vi i Danmark fik indført samme tid på tværs af landet i 1880, hvor tiden blev synkroniseret med telegraf efter uret på det kongelige observatorium på Østervold i København.
Universaltid, hvor vi gik over til den internationale standard, indførte vi derimod ved nytårsskiftet 1893 til 1894.
»Det pudsige er også, at det var en tidsstandard, som blev indført i hele verden. Det lod sig kun gøre, fordi det meste af jordkloden stadig var under kolonistyre, og at koloniherrerne bare dikterede, hvad klokken skulle være. Det ville næppe have været nemt i dag, hvor de forskellige lande formentlig ville synes, at deres tid er den rigtige,« forklarer Poul Duedahl.
Vi håber, at Frank Bach har fået svar på sit spørgsmål. Vi takker i hvert fald for det, og sender en T-shirt retur som tak.
Vi takker også Poul Duedahl for at tage os med tilbage i tiden.
Hvis du selv ligger inde med et spørgsmål, som du tror, at videnskaben kan svare på, kan du sende det til sv@videnskab.dk.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Læs mere
