(Redaktionel note: Denne artikel blev oprindeligt bragt op til nytåret 2008/2009, men den forklarer princippet bag skudsekundet, der her i 2012 blev sat ind i forgangne weekend.)
Dette år får vi lov til at fejre nytåret lidt længere. Normalt ville tiden fra 00:59:59 til 01:00:00 kun vare i ét sekund, men denne gang får det lov til at vare i hele to. Verdensurene løber nemlig en smule for hurtigt i forhold i forhold til døgnets faktiske længde, og for at rette op på det, bliver tiden sat i stå en time efter, at vi er kommet ind i det nye år.
Oprindeligt fastsatte man tiden – og dermed også sekundet – ud fra Jordens rotation: Hver gang kloden havde roteret én gang om sig selv er der gået et døgn.
Denne definition har dog vist sig at være for upræcis på grund af variationer i jordens rotation. Så i 1970 valgte man i stedet at indstille verdensurene efter såkaldte atomare ure, der går uhyre præcist og helt uafhængigt af Jordens bevægelser.
Arbejde om dagen, sove om natten
I dag benytter vi os altså af to forskellige tidsmål: den astronomiske, der er fastlagt af Jordens rotation, og som bestemmer hvornår det er nat og dag, samt atomuret, der fastsætter den præcise længde af hvert sekund.
\ Fakta
VIDSTE DU
Et skudsekund er et ekstra sekund, der af og til indsættes for at sikre, at det almindelige klokkeslæt bliver ved med at passe til Jordens rotation – så dag og nat ligger på de rigtige tidspunkter.
Et skudår er derimod indført for at sikre, at kalenderen ligger fast i forhold til årstiderne – dvs. at datoerne korrigeres i forhold til Jordens bane om Solen.
Problemet er, at Jordens rotation langsomt taber fart, så den astronomiske tid efterhånden kommer til at halte bagefter atomtiden. For at kompensere for det, indførte man i 1972 det såkaldte ‘skudsekund’, som siden er blevet brugt 24 gange.
»Vi vil jo gerne have, at det er dag om dagen og nat om natten, så det er lyst, når vi går på arbejde og mørkt, når vi skal sove. Og hvis ikke kan korrigerede for forskellen mellem den astronomiske tid og atomtiden, ville tingene begynde at skride, og på lang sigt ville det hele blive lidt grotesk,« siger astrofysiker Lars Petersen, der er planetarieleder på Orionplanetariet i Jels.
Jordskælv fik Jorden til at rotere hurtigere
Indtil videre har man kun synkroniseret de to tidsmål ved at tilføje et skudsekund, men er det også tilladt at gå den anden vej, altså at fjerne et sekund, og det kan man i princippet få behov for.
»Jorden kan godt finde på at spinde op, hvis der eksempelvis sker et voldsomt jordskælv eller polarisen pludselig omfordeler sig. Det får Jorden til at rotere hurtigere igen, ligesom en skøjteprinsesse, der trækker armene ind. I sådan et tilfælde ville den astronomiske tid overhale atomtiden, så man i stedet skal fjerne et sekund. Eksempelvis gav jordskælvet i det Indiske Ocean 26. december 2004 Jorden en smule mere fart på,« siger Lars Petersen.
Siden 2000 er Jordens rotation faktisk af ukendte årsager speedet en smule op, og derfor har man ikke haft brug for at indføre helt så mange skudsekunder som tidligere. Men Jorden roterer altså stadig ikke tilstrækkeligt hurtigt til, at man kan undvære en korrektion.
Ny kalender skabte kaos
Alle dem, der synes, at en korrektion på et sekund lyder af meget, skal glæde sig over, at de ikke levede for 300 år siden, hvor man erstattede den såkaldt julianske tidsregning med den gregorianske, som vi stadig bruger den dag i dag.
Den julianske kalender opererede med 25 skudår på 100 år, men det var en overkorrektion i forhold til det egentlige behov. Den gregorianske tidsregning er betydeligt mere nøjagtig og har 97 skudår på 400 år, hvilket passer præcist med årets længde.
I år 1700 overgik Danmark og Norge til den gregorianske kalender. Sidste dag i den julianske kalender, var søndag den 18.februar. Den første dag i den gregorianske kalender var mandag den 1.marts. Man sprang altså 11. dage over, hvilket skabte en hel del kaos i datidens samfund.
Nytårsnat 2009 vil der helt sikkert også herske kaos, men næppe på grund af det ekstra sekund.
