Hvornår får videnskab bugt med religion?
En læser ønsker sig, at religion bliver udslettet fra Jordens overflade for evigt. Er det realistisk?
religion videnskab naturvidenskab darwin religiøsitet gud juleønske

Snart skal vi fejre Jesus' fødselsdag. Men en læser ønsker sig, at folk stopper med at tro på ham. (Foto: Shutterstock)

Snart er det Jesus' fødselsdag. Ihvertfald hvis man tror på det, der står i Bibelen. Det gør vores læser Steen Fog Rahbek Nielsen vist ikke. Han ønsker sig i hvert fald, at religion bliver udryddet, og at videnskaben tager over.

»Hvad mangler videnskaben at finde ud af for endeligt at kunne begrave al religion for evigt?« spørger Steen Fog Rahbek Nielsen.

Desværre må vi skuffe Steen.

Ønsket kan ikke opfyldes. Uanset hvor mange videnskabelige erkendelser, vi får, vil religion højst sandsynlig bestå, siger tre kloge hoveder, Videnskab.dk har talt med.

»Intet muligt eksperiment eller opdagelse kan få skovlen under Gud. Jeg er temmelig sikker på, at religion aldrig bliver udryddet, i hvert fald ikke af videnskaben,« siger Helge Kragh, der er professor emeritus i videnskabshistorie på Niels Bohr Instituttet.

Religion og videnskab er ikke i konflikt

Præmissen om, at videnskab og religion er hinandens modsætninger, og at det ene skal udrydde det andet, er misforstået, lyder det fra Helge Kragh.

Religion og videnskab er ikke i strid med hinanden. De lever hovedsagligt i fredelig sameksistens og supplerer hinanden, siger han.

Mens naturvidenskab opstiller lovmæssigheder, finder statistiske sammenhænge og giver os forklaringer på, hvordan universet og vores biologi hænger sammen, så bidrager religion og humanistiske discipliner såsom filosofi med noget andet. For eksempel et sprog til at tale om alt det, naturvidenskaben ikke kan sætte på formel.

»Sorg, meningen med livet og kærlighed for eksempel,« siger Helge Kragh og fortsætter:

»Videnskabelige opdagelser kan ikke afskaffe Gud, for gudsbegrebet og den religiøse sfære i det hele taget giver os noget andet end naturvidenskaben. Op gennem historien har der da heller ikke været mange nævneværdige konflikter mellem religion og videnskab.«

I artiklen Historiens største sammenstød mellem religion og videnskab, kan du læse, at der historisk har været begivenheder, der i eftertiden er blevet tolket som sammenstød mellem religion og videnskab, men ikke blev opfattet sådan, da de fandt sted.

Religion giver nogle en mening

Jesper Sørensen, der er lektor på Aarhus Universitets Afdeling for Religionsvidenskab, er enig i, at videnskab ikke kan begrave religion.

For én ting er den institutionaliserede religion  for eksempel kirken som har fået mindre og mindre magt i Danmark takt med, at videnskaben har vundet frem.

Noget andet er folks opfattelse af, at der er mere mellem himmel og jord, end det man kan se og bevise med videnskabelige metoder. Troen på Gud og andre overjordiske fænomener vil bestå, uanset hvor mange banebrydende opdagelser, forskerne når frem til, forudser Jesper Sørensen.

religion videnskab naturvidenskab religiøsitet juleønske

Naturvidenskaben får aldrig skovlen under Gud, siger de forskere, Videnskab.dk har talt med. (Grafik: Mette Friis-Mikkelsen)

»Nogle mennesker finder mening med deres tilværelse i en religion, selv om de har helt åbne øjne for, at det ikke giver mening videnskabeligt. Det giver dem en form for ro at tro,« siger han.

Især i krisesituationer tyr folk til Gud eller andre former for spiritualitet, vurderer Jesper Sørensen.

»Mennesker også mennesker der er videnskabeligt uddannet inddrager spontant Gud i svære situationer. Når man bliver skilt, hvis ens børn dør eller noget i den stil, begynder mange at søge efter en form for mening for eksempel i religion,« siger Jesper Sørensen.

Videnskab som ostehøvl

Når det er sagt, er Steens ønske om, at videnskab skal begrave religion, ikke helt hen i vejret.

Siden 1800-tallet har der særligt i den vestlige verden floreret en forestilling om, at naturvidenskab og religioner er i konflikt med hinanden.

Der har hersket en formodning om, at videnskaben med tiden ville få bugt med troen, siger Casper Andersen, der er lektor i idéhistorie på Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund.

»Jeg kalder det ostehøvls-modellen. Man har opfattet videnskab som en ostehøvl, der høvler religionen, indtil der ikke er mere tilbage. I takt med at videnskaben vinder frem, vil religionen forsvinde, har man tænkt, men sådan er det bare ikke gået,« siger Casper Andersen.

Newton ville overbevise om Guds eksistens

Religion og evolution

Casper Andersen arbejder i øjeblikket på en antologi med titlen ‘Det biokulturelle menneske’.

Antologien har bidrag fra forskellige humanistiske forskere blandt andre Jesper Sørensen.

Den handler om, hvordan forskellige kulturelle/ humanistiske fænomener, for eksempel religion og litteratur, kan forklares ud fra evolutionsteorien

Idéen om, at naturvidenskab med tiden vil udrydde religioner, opstod sideløbende med, at den vestlige verden i løbet af 1800-tallet begyndte at adskille religiøse institutioner fra de naturvidenskabelige, forklarer Casper Andersen.

Indtil da havde teologi og videnskab været blandet sammen blandt andet på universiteternes fakulteter og i kirken.

Videnskabsmænd kunne finde på at prædike i kirken om søndagen, og de brugte ofte religiøse argumenter i deres værker, fortæller Casper Andersen.

»Newton og Galilei er eksempler på videnskabsmænd, der var dybt religiøse. De så videnskaben som en metode til at kaste lys over Guds skaberværk, og i Newtons værker fylder Gud meget. Newton sagde, at hvis hans videnskab kunne overbevise folk om, at Gud eksisterede, så var det godt,« siger han.

Læs om fysikprofessor Holger Bech Nielsen og overrabiner Bent Melchiors syn på forholdet mellem religion og videnskab i artiklen Overrabiner: Gud har skabt videnskab.

Naturteologi blev til naturvidenskab

Op gennem 1700-tallet hang naturvidenskab tæt sammen med naturteologi udfra den tanke, at man ved at studere naturen videnskabeligt også blev klogere på Guds skaberværk.

Det var først løbet af 1800-tallet at idéen om, at naturvidenskab skal forklare eller gøre op med religion, blev udbredt. Udviklingen hang sammen med opblomstringen af en filosofisk retning kaldet positivismen, forklarer Casper Andersen.

Tilhængere af positivismen har den grundlæggende holdning, at man kun kan opnå viden ved metodisk og videnskabeligt at observere virkeligheden.

Religiøse dogmer og verdensopfattelser, der ikke kan bevises videnskabeligt, har ingen plads i verden, mente nogle positivister.

Siden har der været gentagne forsøg på at pille religion fra hinanden og at forklare videnskabeligt, hvorfor mennesket har hang til at tro på noget. Man har blandt andet brugt evolutionsteorien til at forklare, hvorfor mennesker er religiøse, siger Caspar Andersen. (læs mere i boksen under artiklen).

Religion har en plads i verden

Men selv om man kan forklare videnskabeligt, hvorfor mennesker er religiøse, betyder det ikke, at vi holder op med at være religiøse, siger hans kollega Jesper Sørensen.

»Selv dem, der mener, at religion kan forklares som en evolutionær fordel eller et biprodukt af evolutionen, vil sige, at det er usandsynligt, at religion nogensinde forsvinder helt, netop fordi tro og religion er en del af menneskets natur.«

For 300 år siden tog mange Bibelens ord bogstaveligt og mente, at den gav en forklaring på, hvordan verden og mennesket opstod. Så kom der naturvidenskabelige forklaringer på tingenes sammenhæng, og i dag er der ikke længere ret mange, der tager Bibelens skabelsesberetning bogstaveligt.

Men ifølge de forskere, Videnskab.dk har talt med, har religion altså stadig en plads i verden.

»I dag er religion forankret i livssituationer og i dagligdagen, langt mere end i spekulationer over, hvordan verden er opstået og hænger sammen,« siger Jesper Sørensen.

Religiøsitet set med evolutionære briller

Siden Charles Darwin publicerede sin evolutionsteori i 1859, har der været forskellige forsøg på at forklare menneskets religiøsitet som et led i en evolutionær udvikling. De, der forklarer religion ud fra evolutionsteorien, arbejder med to forskellige hypoteser, forklarer Jesper Sørensen.

  1. Religion er en evolutionær fordel: En hypotese går ud på, at det har været en evolutionær fordel for mennesket at tro på noget og at have religioner. Religiøse mennesker er bedre til at overleve og klarer sig bedre i livet, blandt andet fordi religioner og religiøse ritualer skaber social sammenhængskraft, mener tilhængere af hypotesen.
     

  2. Religion som et biprodukt af evolutionen: Mennesket har en evolutionær fordel i at have intuitive fornemmelser. Det gør os blandt andet i stand til at reagere på eventuel livsfare. Men intuitive fornemmelser har også givet os en tendens til at reagere på og opfatte ting, der ikke findes. For eksempel religiøse oplevelser. Religion er således ikke noget, vi behøver. Religion er et biprodukt – eller en bivirkning – af vores evne til at reagere intuitivt.

Uanset hvilken af de to evolutionsteoretiske tilgang man har, bliver religiøsitet set som en del af menneskets natur. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.