Hvorfor må mænds sæd være nedfrosset i en uendelighed, mens kvinders æg skal destrueres efter fem år?

I Danmark tilslutter vi os et centralt etisk princip, der gør det klart, at alle borgere, uanset alder, religion, politisk orientering, seksuel orientering eller etnicitet har lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser.

Der eksisterer dog mindst én iøjnefaldende undtagelse:

I følge dansk lovgivning (lov om assisteret reproduktion m.v. §23, stk. 5) er det tilladt for mænd, at få nedfrosset deres sæd, lige så længe de måtte ønske. Også efter en mands død.

Men ifølge samme lovgivning (§15) er det kun tilladt for kvinder at nedfryse deres æg i fem år. Efter fem års nedfrysning er der ingen kære mor, og æggene skal i følge loven destrueres.

Hvis kvinder er alvorligt syge, kan nedfrysningstiden dog blive forlænget.

Hvis en læge eller jordemoder i Danmark hjælper en rask kvinde med at nedfryse kvindens æg i mere end fem år, kan de risikere fængsel i op til fire måneder.

Fire måneders fængsel for at give kvinder de sammen muligheder som mænd med hensyn til at kunne benytte sig af sundhedsvæsenets ydelser!

Ny bog diskuterer assisteret reproduktion

At denne forskelsbehandling i en dansk lovgivning er etisk rimelig, er svært at få øje på. Og det er vel og mærke en lov, der langt fra er udbredt i andre lande.

Udover Danmark og Norge er det kun lande som Rumænien og de Forenede Arabiske Emirater, der har en lignende femårs-grænse for nedfrysning af kvindes kønsceller.

For kort tid siden var jeg med til at udgive den tværvidenskabelige bog ‘The Cryopolitics of Reproduction: A New Scandinavian Ice Age‘, der beskriver og kritisk diskuterer de skandinaviske landes love om assisteret reproduktion.

I bogen udfordrer vi, blandt mange andre emner, den del af dansk og norsk lovgivning, der omhandler femårs-grænser for nedfrysning af kvinders æg.

I det følgende vil jeg kort præsentere (og udfordre) nogle af de argumenter for og imod §15 i lov om assisteret reproduktion, som vi kunne observere i diverse etiske råd fra de skandinaviske lande.

Lad mig begynde med at præsentere to argumenter for at ophæve femårs grænsen for nedfrysning af kvinders kønsceller. Herefter følger en kritisk diskussion af argumenter, der forsvarer gældende lov på området.

Kvinder bør kunne bestemme over egen krop

Hvem, synes du, skal bestemme over en voksen kvindes krop – kvinden selv eller staten?

Jeg tror, at de fleste vil mene, at det skal kvinden selv.

For en fundamental etisk rettighed er, at vi ejer os selv, og at vi kan gøre, hvad vi vil med vores krop – bare vi ikke skader andre. Og kvinder skader ingen ved at få nedfrosset deres æg i mere en fem år.

Tværtimod kan en lovændring for længere nedfrysningstid øge chancen for, at børn bliver født med færre alvorlige genetiske sygdomme.

Hvis en kvinde nedfryser sine æg som eksempelvis 25-årig og igen anvender dem som 40-årig, er risikoen for, at barnet har genetiske sygdomme mindre, end hvis man anvendte den 40-årige kvindes ‘nutidige’ æg.

Det skyldes, at en 25-årig kvinder æg i gennemsnit er mindre disponeret for genetiske sygdomme end en 40 årig kvindes æg.

Desuden vil kvinder og par i fertilitetsbehandling også have fordel af en forlængelse af nedfrysningstiden. De kvinder, der med møje og besvær har gennemgået hormonstimulerende behandling og bagefter har fået udtaget nogle æg, kan, hvis vi forlænger nedfrysningstiden, måske nøjes med at få dette gjort én gang for alle.

Som det er nu, skal kvinder ofte gentage hele molevitten igen eller stresse et forløb igennem for at få de børn, hun og hendes eventuelle partner ønsker inden for fem år.

Så ved at udvide nedfrysningstiden, kan vi faktisk mindske stress og ubehag for kvinder og par i fertilitetsbehandling.

\ Læs mere

Kvinde, hvor mange æg har du i banken?

Urimelig forskel i muligheden for at få børn

Udover at krænke kvinders selvbestemmelsesret er §15 i lov om assisteret reproduktion udtryk for en urimelig ulighed mellem mænd og kvinder.

Ifølge loven har mænd som nævnt mulighed for at nedfryse deres sædceller, så længe de ønsker. Det medfører, at mænd har bedre mulighed for at få børn ved hjælp af kunstig befrugtning end kvinder.

For at have sine kønsceller nedfrosset betyder, at man øger sin mulighed for at få børn – skulle man engang få brug for friske kønsceller, som man måske ikke kan producere længere på grund af eksempelvis sygdom.

Dén forskel forekommer ikke rimelig, når vi her i Danmark hylder og arbejder for, at mænd og kvinder har samme muligheder for at få et godt liv.

Et liv, der ofte også indeholder, at man har et brændende ønske om at bringe børn til verden og skabe en familie.

\ Læs mere

Flere kvindelige ledere, men mændene hjælper stadig ikke meget til i hjemmet

Det Etiske Råds bekymringer er på videnskabelig glatis

I Det Etiske Råds seneste redegørelse om emnet fra 2015 er der især to bekymringer mod at forlænge nedfrysningstiden af kvinders æg, som et flertal af rådets medlemmer tilslutter sig:

• Den ene bekymring er hensynet til barnets tarv. Etisk Råd er bekymret for, at de børn, der kommer til verden ved hjælp at denne teknologi, vil blive syge eller på anden måde skadet på grund af teknologien.
• Den anden bekymring handler om, at en forlængelse af nedfrysningstiden vil medføre eller understøtte en praksis, hvor kvinder får børn i en senere alder, end hvis nedfrysningstiden kun var fem år.

En central udfordring for disse meget velmenende bekymringer er imidlertid, at de er på glatis i forhold til den videnskabelige viden, der er på området.

Det er mændene, der forsinker kvinderne

For det første peger forskningen i retning af, at børn, der er kommet til verden ved hjælp af optøede æg, har færre sygdomme.

Æggene, som børnene stammer fra, er omhyggeligt udvalgte, og de børn, der kommer til verden ved kunstig befrugtning, er om nogen ønskebørn. Vi vil her i Danmark kunne skabe flere ønskebørn og familier, hvis loven blev ændret.

For det andet viser forskningen, meget entydigt, at grunden til, at nogle få kvinder først får børn, når de er omkring 40 år ikke skyldes, at de er vidende om, at de kan få teknologisk hjælp til, at få børn i en sen alder.

Årsagen er primært, at mens kvinder gerne vil have børn, når de er omkring de 30 år, vil en del mænd ikke have børn, når de selv er 30 år. Mændene ønsker at vente.

Det biologiske ur tikker ikke så hurtigt for mændene.

Så grunden til, at nogle kvinder får eller prøver at få børn omkring de 40 år skyldes især, at mændene ikke er klar, når kvinderne er klar.

Men hvorfor er det så kvinderne, der skal betale prisen for mændenes nølen og kun må nedfryse deres kønsceller i fem år?

Er det virkelig så skidt at have en (lidt) ældre mor?

Et tredje argument for gældende lov, man tit hører i debatten, er, at det er synd for børnene, når kvinderne får børn i en senere alder.

Måske fordi man mener, at børnene har deres mødre i kortere tid, end hvis de kom til verden med en yngre mor, eller fordi en lidt ældre mor ikke er så fysisk frisk som en 25-årig mor.

Eller, som det hedder i Det Etiske Råds redegørelse, kan man argumentere for en »samfundsmæssig praksis, der tilskynder kvinder til at få børn tidligere, fordi det alt andet lige fremmer børnenes livsmuligheder, at mødrene ikke er alt for gamle.«

Men så længe der er tale om børn, der har rigtigt gode liv – og det viser alle undersøgelser, at de har – er det svært at se, hvorfor det skulle være synd for dem at blive til, eftersom alternativet ville være aldrig at være blevet født.

Samtidig vil ægfrysning som nævnt mindske risikoen for, at børn bliver født med genetiske sygdomme, eftersom denne risiko er mindre, når man bruger unge æg.

\ Læs mere

Studie af 1,5 mio. danske kvinder slår fast: Det koster kassen at få børn tidligt

Nyt borgerforslag vil forlænge nedfrysningstiden

At kvinder ifølge dansk lov således bliver lagt på is, når der handler om at få børn og selvejerskab over egen krop, er derfor etisk problematisk.

At man samtidig straffer sundhedspersonale, der vil hjælpe kvinder med at bevare deres nedfrosne æg, er svært at forstå i et foregangsland som Danmark, hvor vi sætter ejerskab over egen krop højt, og hvor vi mener, at kvinder og mænd skal have lige adgang til at få de børn, de ønsker at bringe til verden.

Det er derfor forståeligt, at et nyt borgerforslag, der handler om at forlænge nedfrysningstiden for ubefrugtede æg, i skrivende stund har modtaget cirka 35.000 støtteerklæringer på under to2 måneder.

\ Læs mere

Dansk teknologi videoovervåger tusindvis af kvinders æg