Flere kvindelige ledere, men mændene hjælper stadig ikke meget til i hjemmet

Kvinder har stor succes verden over på felter, som historisk set har været mandsdominerede.

I løbet af de seneste 50 år har 52 lande haft en kvindelig leder, og 2017 kan meget vel gå hen og starte med kvinder ved roret i Tyskland, Liberia, Norge, Sydkorea, Storbritannien, USA, General Motors, IMF, YouTube og muligvis også FN.

Opbakningen til kvinderne i ledende stillinger på arbejdsmarkedet og som statsledere er stigende.

Men denne ændring er bemærkelsesværdig ensidig.

På trods af at kvinderne arbejder mere og mere uden for hjemmet, er mændenes andel af madlavningen, rengøringen samt omsorg og pleje af ældre slægtninge ikke steget på tilsvarende vis.

Fordi det er et globalt fænomen, har jeg forsøgt at forstå det gennem forskning fra flere forskellige steder i verden.

Det står i modsætning til den akademiske verdens tendens til at fokusere på enten de rige eller de fattige lande, hvilket kan gøre os blinde over for både den kontinuitet og de drivkræfter, der er specifikke for visse lande.

Jeg trækker desuden på 16 måneders etnografisk arbejde i Kitwe, den største by i Zambias Kobberbælte.

Her er mine fund.

LÆS OGSÅ: CBS-rektor: Ligestilling vil tage årtier

Stigende støtte til kvinder på arbejdsmarkedet

Den stigende beskæftigelse blandt kvinderne afspejler til dels makro-økonomiske forandringer.

Afindustrialisering, mindre mekanisering, deregulering og handelsliberalisering har reduceret antallet af mandlige arbejderklassejobs i de rige lande - og samtidigt også deres løn.

I USA steg beskæftigelsen blandt kvinderne, samtidigt med at medianlønnen for unge mænd faldt fra 41,000 dollars (cirka 274.000 kroner) i 1973, til 23,000 dollars (cirka 154.000 kroner) i 2013.

Tilsvarende forandringer har fundet sted i Zambia.

Fra midten af 1980’erne er familiernes økonomiske sikkerhed blevet forværret gennem handelsliberalisering, hvilket har resulteret i fabrikslukninger samt nedskæringer i den offentlige sektor, brugerbetaling i sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet og voldsomme dødstal forårsaget af hiv og aids.

Familierne kan ikke længere sætte deres lid til en mandlig forsørger, og mange betragter nu kvinders beskæftigelse som en fordel.

LÆS OGSÅ: Sådan får vi flere kvindelige topforskere

Vækst i sektorer, der kræver stereotype 'feminine' egenskaber

Globalt set har der også været en vækst i sektorer, der kræver stereotype ‘feminine’ egenskaber: sundheds- og udannelsessektoren, offentlig administration og finansielle tjenesteydelser i Storbritannien og eksportorienteret produktion i Bangladesh.

Det store antal kvinder, der udfylder socialt værdsatte, maskuline roller synes langsomt og gradvist at underminere kønsstereotyperne.

Kvinderne bliver i stigende grad anset for at være lige så kompetente og anerkendelsesværdige.

Denne ideologiske forandring har skabt en positiv effekt, der har resulteret i, at flere kvinder går efter jobs inden for felter, der historisk set har været mandsdominerede.

LÆS OGSÅ: Kan forskelle på mænd og kvinder ændre sig?

Kvinders beskæftigelse gør dem mere værd

Men det er imidlertid ikke en effekt, man finder i alle lande.

I de olieproducerende lande i Mellemøsten og Nordafrika er væksten koncentreret til de mandsdominerede sektorer.

Beskæftigelsen blandt kvinderne er stadig lav.

Den deraf følgende mangel på kvinder i positioner med social status forstærker den almindeligt udbredte overbevisning om, at mænd er mere kompetente og anerkendelsesværdige.

Det vanskeliggør den positive effekt, man oplever i Bangladesh, Storbritannien, USA og Zambia.

Globalt set lader det til, at kvinders beskæftigelse og lederskab er betinget af ændringer i opfattelsen og kvindernes mulighed for at demonstrere deres egnethed og kompetence.

LÆS OGSÅ: Et lige samfund kan også være uretfærdigt!

At deles om ansvaret

Når vi ser mænd, der deltager i pleje- og omsorgsarbejde, underminerer det de internaliserede kønsforestillinger; altså forestillingen om, hvad henholdsvis mænd og kvinder bør gøre.

Eksempelvis anser mænd, der lavede mad og gjorde rent i løbet af deres ungdom (eller så andre gøre det), det ikke som værende 'kvindearbejde'.

De er i stedet stolte af deres madlavning, renlighed og evne til at vaske hvide skjorter.

Det lader også til, at vores indstilling ændres, hvis vi ser mænd tage del i omsorgs- og plejeopgaverne.

Kvinder, der er vokset op med brødre, og som har delt omsorgs- og plejeopgaverne med dem, stiller sig almindeligvis mere optimistiske over for social forandring.

Udover ønsket om at dele plejeopgaverne, forventede de også social støtte til deres adfærd.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er svenskere så feministiske?

Begrænset, hvor meget vi ser mænd udføre omsorgsopgaver

Men det er stadig begrænset, hvor meget vi ser mænd, der tager hånd om omsorgs- og plejeopgaverne.

Det er sjældent, at vi ser mænd lave mad, gøre rent og tage sig af andre familiemedlemmer.

Det skyldes til dels, at denne type arbejde har en meget lav status.

Omsorgs- og plejeopgaverne bliver som regel udført bag lukkede døre, hvilket har fået mange mennesker til at formode, at de ikke finder sted.

Det kan igen afholde andre fra at dele plejeopgaverne.

Bana Collins er et eksempel. Hun arbejder på en markedsplads og hendes mand er arbejdsløs. Bana Collins fortæller:

»Her i Zambia har kvinderne ikke tid til at tage det med ro… Vi er født ind i dette system. Kvinderne er nødt til at være stærke. Sådan er traditionen. Vi er vant til det. Vi kan ikke forandre det.«

Selvfølgelig findes der mænd, der deler det huslige arbejde, men det er sjældent noget, udenforstående får at se.

Egalitære sociale forandringer sker allermest langsomt, når det ikke er til offentligt skue.

Ja, støttende arbejde-familiepolitikker er vigtige, men stadig betinget af norm-opfattelserne, og hvad andre mon tænker og gør. Selv hvis folk stiller sig kritiske, er det ikke tilstrækkeligt til at ændre adfærden.

LÆS OGSÅ: Er vores køn formet af biologi eller kultur?

Positiv effekt vil inspirere andre

De deltagere, der ikke havde set mænd tage del i plejeopgaverne (eller hørt det omtalt i positive vendinger), forblev modløse.

De var ikke overbeviste om muligheden for sociale forandringer.

Det bliver eksemplificeret af Penelope, der læser til socialrådgiver:

»Vi lærte om køn i skolen. Men det er stadig bare kulturen her i Zambia; kvinderne udfører plejeopgaverne.«

For at forstærke de igangværende ligestillingsfremskridt er vi nødt til at øge eksponeringen af kvinder som kompetente fagfolk og mænd som plejere og omsorgspersoner. Hvis vi ser mandligt plejepersonale i EastEnders (britisk tv-serie), kan seerne komme til at opfatte det som almindeligt og bredt accepteret.

Film kan også spille en rolle - Fundamentals of Caring for eksempel har Paul Rudd i rollen som en mandlig plejer, og det bliver på ingen måde fremstillet som usædvanligt.

På samme måde kan kønskvoten i beskæftigelsen, fagforeningerne og de politiske partier være med til at give kvinderne mulighed for at demonstrere, at de er lige så kompetente.

Det vil skabe en positiv effekt og inspirere andre til at følge trop.

Alice Evans modtager støtte fra Economic and Social Research Council. Denne artikel er oprindleigt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark