5. juni er det fars dag.
Det betyder gaver og venlige ord til farmand og potentielt dårlig samvittighed til dem, der har glemt det.
I anledning af dagen har Thomas Vråby Pedersen spurgt, hvorfor vi egentlig markerer denne dag, hvor det ganske riges fædre skal have en betænksom gave eller en kærlig hilsen.
Vi har derfor sendt spørgsmålet videre til traditionsforsker Else Marie Kofod, der er overarkivar og leder af Dansk Folkemindesamling.
»Det startede i 1910 med en dame, der hed fru Dodd fra staten Washington i USA. Hendes far var alene med seks børn, men han forsøgte at gøre det, så godt han kunne. Hun forsøgte derfor at få en dag i fædrenes ære indført lokalt,« fortæller Else Marie Kofod.
Inspirationen kom ikke helt overraskende fra mors dag, som mange stater i USA havde indført i årene inden da.
»Den nye fars dag blev placeret på den tredje søndag i juni, og der gik ikke længe, før kommercielle kræfter syntes, at det var en rigtig god ide, så den blev spredt til resten af USA i årene efter,« siger hun.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Danmark gik nordisk enegang
Der gik dog nogle år, før vi fik den at se i Danmark. Fars dag kom til Sverige i 1931 og til Danmark i 1935.
»Svenskerne holdt oprindeligt fast i tredje søndag i juni, mens man i Danmark lagde den samtidig med Grundlovsdag 5. juni,« fortæller Else Marie Kofod.
Senere mente en komité af nordiske købmænd, at det ville være bedre at have fars dag i efteråret, så de prøvede at få dagen rykket et halvt år - til den anden søndag i november.
»Men de glemte at få det kommunikeret ordentligt ud, så det blev aldrig til noget i Danmark,« siger hun.
I Sverige, Norge, Island, Finland og Estland havde de imidlertid mere held, så her falder fars dag først til november.
\ Læs også
Traditioner bliver kun populære, hvis de giver mening
Men i dagens Danmark står fars dag stadig lidt i skyggen af mødrenes mærkedag.
»Fars dag er jo i modsætning til mors dag aldrig rigtig slået an i Danmark,« siger hun og kommer selv med et bud på hvorfor.
»Ud over at den var kommerciel, handlede mors dag jo om husmoderen. Hendes rolle blev fejret, hvilket hang godt sammen med familiemønstret på den tid. Faderrollen har måske ikke haft behov for samme opmærksomhed – han havde det jo egentlig meget godt,« siger Else Marie Kofod.
Hun mener kun, at traditioner kan slå igennem, hvis de giver mening for folk.
Fars dag er for kommerciel
»Mange synes, at traditioner meget nemt bliver kommercielle, og det kan også være rigtigt, når de som fars og mors dag er rettet mod en enkeltperson og ikke er umiddelbart fællesorienterede,« siger hun.
Men kommercialisering i sig selv er ifølge Else Marie Kofod altså ikke nok til, at en ny tradition bliver hængende.
»Det kan godt være, det er kommercielle interesser, der sætter det i gang, men man tager kun traditionen til sig, hvis man kan bruge den til noget,« siger hun.
Hvis du har et spørgsmål til Spørg Videnskaben, kan du sende det til sv@videnskab.dk, eller du kan gå på jagt efter tidligere spørgsmål og svar i vores arkiver.
