Blomsterhandlerne er glade, for i dag er det Valentins Dag. Forelskede danskere strømmer til butikkerne for at købe roser og lyserøde kort til deres elskede.
Mange af os har måske mistænkt netop blomsterhandlerne for at have bragt den amerikanske skik til Danmark.
Anklagen har dog meget lidt bund i de historiske fakta, fortæller folkemindeforsker og ph.d. Else Marie Kofod, som er leder af Dansk Folkemindesamling.
»Det var faktisk Netto, som først bragte skikken til Danmark. De kørte i 90'erne et tema, hvor de op til Valentines Day solgte alle mulige kærlighedsting - for eksempel pastaskruer formet som hjerter,« siger forskeren, der har skrevet bogen ’Traditionen tro’ om danske traditioner.
Forskeren siger, at kommercielle interesser godt nok har indflydelse på, hvilke nye traditioner vi får. Men historien viser, at vores økonomi, tidsånd og behov har større betydning for, hvilke traditioner vi vælger at dyrke.
I 90'erne ville vi dyrke den store kærlighed
Den amerikanske Valentins Dag er en ældre amerikansk skik med en katolsk forhistorie. Ligesom de fleste andre danske traditioner, så er det en mærkedag, som er kommet udefra.
»Men når man ser historisk på det, så skal der være et behov, før vi tager traditionerne til os,« siger Else Marie Kofod.
I 90'erne opstod der et behov for en dag, hvor man kunne udtrykke sin kærlighed eller forelskelse.
Valentins Dag giver os lige som andre traditioner og mærkedage mulighed for at tage en ’maske’ på og opføre os på en måde, som normalt ville være upassende.
Store kærlighedserklæringer og storladne følelser virker således mindre patetiske, når det foregår på datoen 14. februar. Den slags er i øvrigt blevet mere accepteret siden 90'erne.
\ Fakta
Valentins Dag bliver i Danmark mest fejret af unge, da kærlighed og forelskelse er en større del af deres liv end andre aldersgrupper. Kilde: Else Marie Kofod
»Valentins Dag dukker op i Danmark i løbet af 90'erne, hvor der virkelig kommer fokus på romantiske bryllupper, og en del af det at blive gift er at udstille sin forelskelse. Når man friede, så skulle det være så romantisk som muligt. Og det er faktisk i den periode, at Valentins Dag for alvor bliver populær,« siger traditionsforskeren.
Blomsterhandlere opgav at indføre Valentins Dag
Økonomi og overskud har også betydning for, om vi tager nye traditioner til os.
»Blomsterhandlerne forsøgte at indføre dagen i 50'erne, men det blev ikke til noget, fordi pengene var meget små i 50'erne,« fortæller forskeren, og siger at det er et eksempel på, at det ikke er nok, at nogle handlende vil få os til at tage en ny tradition op. Vi skal også have pengene, behovet og lysten til at dyrke det.
»Du kan også tage nutidens store romantiske bryllupper. Det kommercielle ligger der. Men det er i bund og grund ikke det, der styrer det,« siger Else Marie Kofod.
Nye traditioner skal passe ind i kalenderåret
Nye traditioner skal også passe ind blandt vores øvrige traditioner. Forskeren mener således, at eksempelvis Halloween er blevet populært hos især børnefamilier, fordi det er en hyggelig tradition, der lyser op i en tid, hvor der ikke er ret meget andet at fejre for børnene.
Valentins Dag ligger ligeledes rigtigt godt den 14. februar. På den tid er vi på vej mod foråret og som regel tæt på påske.
Mange sender kærlighedshilsener til hinanden på Valentins Dag, og det er en skik, som ikke er os helt fremmed her i Danmark. Gækkebreve op til påske havde engang samme funktion.
»I gamle dage sagde man desuden, at den 14. februar var den dag, hvor fuglene parrede sig,« siger folkemindeforskeren. Else Marie Kofod mener, at det måske derfor falder os meget naturligt, at der ligger en højtid for kærligheden og forelskelsen først på året. Det kan ifølge forskeren ikke kun være blomsterhandlerne, som er glade for den lyserøde mærkedag.
