Hvorfor fejrer vi Mors Dag?
CLASSIC: En læser spørger, hvorfor det egentlig er, at vi skal begave vores forældre på Mors og Fars Dag?
mors dag morsdag hvorfor familie fejring spørg videnskaben gave blomst

Mors dag er igen blevet populær. En forsker fortæller, at vi i højere grad end tidligere går op i at fejre familien. (Foto: Shutterstock)

Mors dag er igen blevet populær. En forsker fortæller, at vi i højere grad end tidligere går op i at fejre familien. (Foto: Shutterstock)

Mor er den bedste i verden. Og derfor skal hun ifølge traditionen have en buket blomster den anden søndag i maj. Det ved Gorm Boe Petersen, som i god tid er kommet i tanke om, at denne søndag er en dejlig dag for mødre og blomsterhandlere.

Gorm bor i København og vil gerne vide, hvorfor det egentlig er, at vi fejrer mors og fars dag.

Det kan forsker og direktør for Dansk Folkemindesamling Else Marie Kofod svare på:

»Traditionen med Mors Dag stammer fra USA, hvor en mor som hed Anna Marie Reeves Jarvis boede i byen Grafton i Virginia. Hun arbejdede i mere end 30 år i en gruppe af mødre kaldet 'Mothers Day Work Club' for at forbedre sanitære forhold og mindske børnedødelighed,« siger traditionsforskeren.

Mors Dag skabt af begejstret datter

Den aktive mor forsøgte sammen med de andre mødre at bekæmpe de sygdomme, som brød ud mellem soldaterne under den amerikanske borgerkrig.

Fru Jarvis fik også idéen til, at amerikanerne skulle indføre en national mindedag for mødres arbejde, men det skete ikke i hendes levetid. Hun døde i 1906.

Fakta

SPØRG VIDENSKABEN CLASSIC
Der er stillet mange gode spørgsmål til Spørg Videnskaben i de ni år, som Videnskab.dk har været i luften.

Fra tid til anden 'genudsender' vi nogle af de bedste spørgsmål og svar fra brevkassen.

Denne artikel blev bragt første gang 7. maj 2009.

Til gengæld havde moderen fra Virginia en datter, som havde været meget glad for sin mor. Hun hed Anna Jarvis og havde mere succes med at få Mors Dag udbredt. I 1909 havde den nye tradition spredt sig til mere end 45 stater i USA. Og i 1914 udråbte præsident Woodrow Wilson Mors Dag til en national mærkedag, hvor der skulle flages.

»Præsidenten begrundede sin beslutning med, at moderen var helten i hjemmet,« siger Else Marie Kofod.

På den måde har der altid været noget lidt militant over Mors Dag. Også i dens danske historie.

Krigsveteraner indførte Mors Dag

Det var Christian Svenningsen, som var aktiv i 'Foreningen for De Allierede Danske Våbenfæller', som i 1929 indførte Mors Dag-traditionen i Danmark.

I 1930'erne fik far også en særlig dag, hvor han skulle forkæles. Det var nogle amerikanske erhvervsdrivende, som først opfandt Fars Dag. I Danmark blev den første gang fejret 5. juni 1935. Men fars dag har aldrig slået an, fortæller vores ekspert.

»Mors Dag har til gengæld levet rigtig godt især i 50'erne. Det har noget at gøre med det familiemønster, man havde. Idealet var den opofrende mor, som var midtpunkt i familien.«

nellike blomst mors dag officiel blomst

Den officielle Mors Dags-blomst er nelliken. Det er ikke blomsterhandlerne, som har fundet på det, men Anna Jarvis. (Foto: Shutterstock)

I de følgende årtier gik Mors Dag en hård tid i møde. 60'ernes og 70'ernes kvindeoprør ændrede idealet om en kernefamilie, hvor det kun var mor, der tog sig af børn og hjem.

Mor er igen populær

Nu om dage lever Mors Dag i bedste velgående efter Else Marie Kofods vurdering.

»I de her år er der en tendens til at markere anledninger, som har med familien at gøre. Man vil så utroligt gerne leve op til idealet om kernefamilien, og den er Mors Dag blevet et symbol på,« siger Else Marie Kofod.

Spørg Videnskaben sender traditionen tro en T-shirt til Gorm Boe Petersen, som han kan forkæle sin mor med på søndag, hvis han da ikke hellere vil give hende en buket blomster.

Du kan selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk – eller du kan finde meget af den bedste viden i bøgerne: 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?', 'Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?' og 'Hvorfor må man ikke sige neger?'. 

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk