Der går ikke lang tid mellem, at venner og kolleger udbryder:
»Min chef er en idiot! Han skulle aldrig have fået jobbet.«
De fleste af os kan fortælle om chefer, som vi virkelig har opfattet som helt uduelige.
De mange dårlige oplevelser har fået forskning.no til at undersøge, hvorfor nogle chefer er så elendige. Mon der er nogle fællesnævnere for disse chefer? Er der for eksempel nogle personlighedstræk, der går igen hos den typiske dårlige boss?
Dårlige ledere har bestemte personlighedstræk tilfælles
Øyvind Lund Martinsen, der er professor ved Institutt for ledelse og organisasjon ved Handelshøyskolen BI i Norge, er ekspert på området. Han har blandt andet udformet en liste, der beskriver uheldigt lederskab, som han kalder ’lederes syv dødssynder’.
Han har forsket i, hvad der skaber gode ledere, og hvilke personlighedstræk der kan være afgørende for, hvordan chefen fungerer på arbejdspladsen.
»Som udgangspunkt vil den enkelte leders jobsituation afgøre, hvilke egenskaber der er nyttige for at mestre jobbet,« forklarer han.
»Ikke desto mindre har forskning vist, at der er nogle generelle fællesnævnere for, hvilke personlighedstræk der er gavnlige, og hvilke der er mindre gunstige.«
Tre personlighedstræk beskriver de værste chefer
Øyvind Lund Martinsen begynder sin forklaring ved at vise en mørk trekant bestående af tre forskellige personlighedstræk, der kan beskrive de værste chefer:
Narcissisme: selvoptagethed, egoisme og mangel på empati.
Psykopati: antisocial adfærd, impulsivitet, manglende anger og uforstående over for andres smerte.
Machiavellisme: manipulerende, udnytter andre, blottet for moralske hensyn.
»Det er tre træk, hvor fællesnævneren er, at de ikke tager hensyn til, hvad andre gør, og bare gør de ting, de selv er optaget af,« siger Øyvind Lund Martinsen.
De tre punkter kan måske virke mere som en beskrivelse af en koldblodig morder i stil med Hannibal Lecter og ikke af en chef, der går dig på nerverne. Øyvind Lund Martinsen understreger, at der er nuancerne, der er vigtigst.
»Det er jo tale om dimensioner. Alle kan have nogle få glimt af trækkene,« siger han.
Femfaktormodellen afslører den dårlige chef
Selvom du ikke ligefrem vil beskrive din chef som ekstremt selvoptaget, manipulerende og asocial, behøver personlighedstrækkene ikke at være så markante, for at du alligevel oplever ham eller hende som uduelig.
For at kunne undersøge cheferne nærmere bringer Øyvind Lund Martinsen femfaktormodellen, der ofte bruges i personlighedstests, i spil. Modellen opdeler et individs personlighedstræk i forskellige dimensioner, der tilsammen definerer dets personlighed.
Dimensionerne kan også bruges til at beskrive en god chef – og dimensionernes modsætninger kan bidrage til at definere en dårlig chef.
De fem dimensioner er opdelt i flere underkategorier kaldet facetter, men opsummeret ser personlighedstrækkene sådan her ud:
1: Neuroticisme
Denne dimension handler som udgangspunkt om, hvor godt man håndterer stress. Hvis man er let tilbøjelig til at blive påvirket af negative følelser, ender man med at udvikle irrationelle idéer og opfattelser af sig selv og andre.
»Der er ofte et stort pres og ansvar i lederstillinger. Har man tendens til at blive nervøs og stresset, vil man være mindre ideel som en leder,« supplerer Øyvind Lund Martinsen.
2: Ekstroversion
Hvor udadvendt er du? Foretrækker du at gå ud i verden for at møde folk og deltage i samfundet omkring dig, eller vil du hellere arbejde for dig selv og holde sig inden for det, du definerer som din hjemmebane?
Med andre ord handler det om forskellen mellem udadvendte og indadvendte mennesker. Udadvendt personlighed er oftest forbundet med gode chefer.
»For at en leder kan være effektiv i lederrollen og for at kunne påvirke miljøet omkring sig, er samspil med andre nødvendigt. Udadvendte mennesker har lettere ved at opsøge sociale situationer. Det kan betyde, at inadvendte ikke er så velegnede til lederroller, men det behøver ikke altid at være tilfældet,« siger Øyvind Lund Martinsen.
3: Åbenhed
Er du åben for nye oplevelser, og er du villig til at prøve nye ting? Eller holder du dig til det konventionelle og konservative?
»Åbenhed over for nye ideer og erfaringer hænger ofte sammen med at kunne skabe en vision, hvilket kan være vigtigt for ledere. Det er også forbundet med innovation og nyskabelse. Men samtidig er den person, der er lukket for nye idéer, ofte mere praktisk anlagt og nede på jorden, hvilket også kan være en fordel i visse lederroller, siger Øyvind Lund Martinsen.
4: Venlighed
Dette personlighedstræk er baseret på, hvor imødekommende man er over for andre. Om man er villig til at tilrettelægge efter andres behov.
Personer med mindre imødekommenhed opfattes ofte som mere selvcentrerede, hårdere og mindre empatiske.
»Der er nok lederjobs, hvor en sådan sejhed er vigtig, men generelt handler ledelse om at se og høre medarbejderne og tilrettelægge, så de lettere for kan få gjort arbejdet bedst muligt,« siger professoren.
5: Samvittighedsfuldhed
Evnen til at lægge realistiske planer og holde ud i bestræbelserne på at opfylde ambitionerne siger noget om, hvor pligtopfyldende man er. Hvor organiseret og grundig man er, hænger ofte sammen med, hvor effektiv og succesfuld man er.
»Jo mindre pligtopfyldende man er, jo mere tilbagelænet er man. Ofte går man ikke så meget op i arbejdet og håber på, at tingene ordner sig, uden man selv bidrager til det.«
Findes den fødte leder?
Dermed har man en god blanding af personlighedstræk, der til sammen kan sige noget om, hvorfor en chef er godt eller dårligt egnet til jobbet.
»Hvis man har en dårlig placering på alle de træk, som forbindes med gode ledere, vil både chefen og de ansatte have meget svært ved at finde ud af, hvad ledelse vil sige og er i den aktuelle situation,« påpeger Øyvind Lund Martinsen.
Men er lederrollen noget, som man er født til, eller kan man tillære sig den gennem erfaring? Ifølge Martinsen er det lidt af begge dele.
»Der er undersøgelser, der siger, at gener har omkring 30 procent indflydelse på, hvem der bliver leder eller ej. Disse gener kommer i spil delvist gennem personlighedstræk,« sagde han.
»Men mange er ledere uden genetisk tilbøjelighed til det. De, der bliver ledere, viser typisk initiativ, tager ansvar og er i stand til at omgås med andre mennesker. Folk ses som ledere, fordi de udviser adfærd, der er forbundet med at få tingene gjort.
»Vi skal ikke have en vision om, at nogle med medfødte personlighedstræk er forudbestemt til at blive ledere,« fortsætter Øyvind Lund Martinsen.
Kig på dig selv – ikke kun på chefen
Men før du læner dig tilbage og bestemmer dig for, at chefen har skylden for alt det, som du er utilfreds med på arbejdet, bør du også tage et kig på dine egne personlighedstræk.
»Lederskab er jo et samspil, og der findes jo helt sikkert situationer, hvor ledere anses som dårlige, fordi medarbejderne påvirker situationen negativt. Det er svært at være omgængelig omkring meget lidt venlige medarbejdere,« siger Øyvind Lund Martinsen.
»Klager og brok fra medarbejdere gør det svært at være en god leder i det lange løb. Medarbejdernes adfærd kan påvirke, hvordan ledere opfører sig,« påpeger han.
Hvis denne artikel har vækket din nysgerrighed, eller hvis du brænder inde med et spørgmål om noget helt andet til forskerne, så send det til Spørg Videnskaben på denne mail-adresse: sv@videnskab.dk. Hvis dit spørgsmål bliver udvalgt og besvaret, vinder du den populære Videnskab.dk-T-shirt.
© forskning.no Oversættelse: Jonas Salomonsen