Hvordan så Babylons hængende haver ud?

Blandt oldtidens vidundere er Babylons hængende haver vel det mest gådefulde, da det er usikkert, om de overhovedet har eksisteret.

Om dem beretter Josefus (1. århundrede e.v.t.), at kong Nebukadnesar anlagde et palads i Babylon:

»Inde i dette palads anlagde og organiserede han (Nebukadnesar) den såkaldte hængende have ved at rejse høje terrasser af sten, som han fik til i den grad at ligne bjerge, beplantet med alle slags træer. Det gjorde han, fordi hans hustru, der var opvokset i Medien, længtes efter bjergrige omgivelser…« (Contra Apionem. I.19.20, efter H. Clementz).”

Denne 'hængende have' blev altså ifølge Josephus anlagt af Nebukadnesar (604-562 f.v.t.) som en gestus over for hans hustru. Haven nævnes dog hverken i Nebukadnesars indskrifter, hos Herodot (5 århundrede f.v.t.) eller Xenofon (4. århundrede f.v.t.).

Senere græske og romerske forfattere er til gengæld enige om, at haven, eller haverne, lå i Babylon, men uenige om, hvem der stod bag. Josefus udnævner Nebukadnesar, mens Diodor og Quintus Curtius Rufus giver en assyrisk konge æren. Andre er tavse om spørgsmålet.

Antipater fra Sidon hævder at have set haverne, men de materielle levn synes ikke desto mindre tvetydige. Der må altså sættes spørgsmålstegn ved, om dette underværk overhovedet har eksisteret, hvor det lå, og hvem der lod det bygge.

Stort anlæg findes i Babylon

Arkæologer har forsøgt at lokalisere haverne forskellige steder i Babylon, uden at noget forslag har vundet hævd (billedet ovenfor). Én mulighed, foreslået af den britiske arkæolog Julian Reade, synes dog velbegrundet.

Reade peger på et stort, rektangulært anlæg med meget tykke mure. Inden for murene er der fundamenter til et bygningskompleks med en uigennemskuelig grundplan.

Anlæggets vestlige afgrænsning består af tre parallelle massiver, som læner sig mod hinanden. Det hele kan have været aftrappet indadtil og dermed dannet fundament for en imponerende terrassehave (se plan og rekonstruktion i Antikkens 7 vidundere). Reade har dog påpeget, at anlægget også kan have haft andre funktioner.

Lå de hængende haver i hovedstaden Nineve?

En britisk assyriolog Stephanie Dalley peger da også på et alternativ til Babylon, nemlig Assyriens hovedstad, Nineve, hvor en prægtig have skulle være anlagt af kong Sankerib (r. 704-681 f.v.t.):

»Jeg Sankerib, alle fyrsters overhoved, vidende om alle slags arbejde, tog imod mange råd og dybe tanker om at udføre den slags arbejde (bronze-støberi)… Som ved guddommelig inspiration skabte jeg ler-forme til 'cylindre' (gishmahhu – høje træstammer) og 'skruer' (alamittu – palmetræer)… For at kunne trække vandet op dagen lang fik jeg fremstillet reb, bronze-wirer og bronze-kæder. Og i stedet for en shaduf (brøndvippe), opstillede jeg 'cylindre' og 'skruer' af kobber over cisterner. Jeg fik disse pavilloner til at se helt rigtige ud. Jeg forøgede højden af paladsets omgivelser, så de blev et under for alverdens folkeslag… (Efter S. Dalley).«

Sankerib lod altså fremstille cylindre og skruer til en ny vandløftningsmekanisme til erstatning for den gængse brøndvippe, shaduf'en. Han skabte et kunstigt bjerglandskab i omgivelserne af sit palads, så det »blev et under for alverdens folkeslag« .

Lignende vandløftningsmekanismer antydes i nogle antikke kilder, og Sankeribs tekst har så meget til fælles med disse kilder, at den kunne være forlæg for deres beskrivelser af de hængende haver (se Dalleys rekonstruktion i Antikkens 7 vidundere).

Babylon og Nineve er måske blevet forvekslet

En anden af Sankeribs tekster kan have inspireret fortællingen om, at Nebukadnesar lod haven anlægge for en elsket hustru:

»Og til Tashmetu-Sharrat, min elskede hustru, hvis træk gudernes frue har gjort perfekte over alle andre kvinder, fik jeg rejst et palads af skønhed, nydelse og glæde, og jeg satte kvindelige sfinxer af hvid kalksten i dets portaler…« (Efter S. Dalley)

Lå de hængende haver da virkelig i Nineve og ikke Babylon? Dalley kan i hvert fald påvise, at de to byer faktisk er blevet forvekslet i flere antikke kilder.

Nineves hængende have

Et af Dalleys argumenter er, at en 'hængende have' ikke var i trit med den babylonske havetradition. Den passer til gengæld storartet ind i Assyrien, der har et kuperet landskab, afgrænset af bjerge.

Hér lå Nineve. Sankeribs paladshave er da også i den citerede tekst beskrevet som et mikrokosmos af dette landskab. Den er tillige afbildet i relieffer, bl.a. ét i kong Assurbanipals (668-627 f.v.t.) palads, som giver indtryk af, hvordan Sankeribs have i Nineve kan have taget sig ud.

Disse tekster og relieffet har stor lighed med beskrivelserne i de græske og romerske kilder. Sankerib praler jo direkte af at have skabt »et under for alverdens folkeslag« , så Dalley er ikke i tvivl:

»Æren for at have skabt et af verdens syv underværker, tilfalder Sankerib, konge af Assyrien« .

Hun lokaliserer anlægget på Ninives citadelhøj, men hendes identifikation af haven har desværre vist sig at være tvivlsom.

Dette bringer os tilbage til spørgsmålet: Har de hængende haver overhovedet eksisteret? Hvor lå de, og hvem byggede dem?

Et muligt svar er, at der i oldtidens Niniveh faktisk lå en spektakulær have på byens skråninger, som gav Nebukadnesar inspiration til i Babylon at skabe det kunstige anlæg, som siden inspirerede græsk-romerske forfattere til deres beskrivelser af de hængende haver.