Siden coronapandemien for alvor ramte i foråret, har vi i det meste af verden skullet vænne os til en helt ny hverdag i forsøget på at bremse pandemien og komme ordentligt ovenpå igen.
De mange ændringer og tiltag har medført, at pandemien allerede har haft betydning for vores CO2-udledning.
Og i følge klimaforskerne har vi faktisk mulighed for at klare os så grønt gennem corona-krisen, at vi kan overholde Paris-aftalen.
Men hvad skal der til, for at det kan lykkes, og er det realistisk, at vi kommer til at gøre nok grønne tiltag i kampen mod corona og for klimaet?
Det undersøger vi i dagens afsnit af Klimax, klimaserien på Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek.
\ Hvad er Klimax?
Klimax er Videnskab.dk’s nye serie om klima på YouTube-kanalen Tjek
Serien ruster unge til klimadebatten og giver dem lyst og mod til deltage.
Klimax baserer sig på viden om naturvidenskab og teknologi.
Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Nedlukning mindskede CO2-udledningen – men…
De mange ændringer og corona-tiltag, vi gjorde i det tidlige forår, kan faktisk ses på verdens udledning af CO2.
Den dalede nemlig kraftigt, da det meste af verden lukkede ned.
CO2-udledningen var på sit laveste i starten af april.
Her var verdens CO2-udledning hele 17 procent lavere end for samme tidspunkt sidste år.
Desværre vokser træerne ikke ind i himlen, og ser vi på udviklingen i, hvor meget CO2 vi udledte i månederne efter april, så steg kurven altså igen.
I juli måned var udledningen således på samme niveau som året forinden.
Faktisk forventer forskerne, at vores samlede CO2-aftryk i år kun vil være fire til syv procent lavere ved årets udgang end sidste år.
Klimaforandringer kræver store omvæltninger
De mange corona-tiltag har altså ikke forbedret vores aftryk på klimaet.
Alligevel har vi lært noget af coronapandemien, som måske kan hjælpe os i klimakampen fremover.
Over hele verden har vi mennesker nemlig vist, at vi kan tilpasse os selv store forandringer og foretage ændringer i den måde, vi lever på – hvis det altså er nødvendigt, og vi virkelig gør en indsats.
De mange politiske og individuelle tiltag og økonomiske hjælpepakker, som er blevet pumpet ud i samfundet, har fået nogle klimaforskere til at spekulere i, hvordan vi kan overkomme corona-krisen og samtidig hjælpe klimaet.
Forskerne har regnet på det i et studie – og resultaterne ser lovende ud.
Forskernes fire scenarier for klimaet
Klimaforskerne bag studiet har ved hjælp af en masse data og en supercomputer udregnet fire klima-scenarier.
De viser, hvor meget temperaturen vil stige, alt efter hvordan vi overkommer og agerer efter corona-krisen.
I to af scenarierne gør verdens lande ikke noget ekstra for at agere og handle mere grønt, mens der i det ene af de scenarier sågar investeres ekstra i fossile brændstoffer.
I de scenarier mindskes klimaforandringerne – selvfølgelig – ikke.
Men i de to andre scenarier, som forskerne har udregnet, investerer landene mere i grøn omstilling og bruger færre penge på klimasyndere som kul og gas.
Hvis vi vælger det scenarie, vil jordkloden være 0,3 grader køligere i 2050, end hvis vi fortsat agerer og lever som nu.
Grønt corona-håb for Paris-aftalen
Hvis vi følger forskernes mest ambitiøse grønne scenarie, vil temperaturstigningen på Jorden holde sig på maksimalt halvanden grader.
Det vil faktisk betyde, at vi kan overholde det mest ambitiøse mål i Paris-aftalen, som verdens lande indgik i 2015 for at bekæmpe klimaforandringerne.
Lykkes verdens lande med at overholde Paris-aftalen, som det i skrivende stund ikke går helt optimalt med, vil vi kunne begrænse mange af de negative konsekvenser ved et varmere klima.
Men det kræver store grønne investeringer og tiltag, så både vi og politikerne skal lægge os i selen, hvis det skal lykkes.
Viden fra forskere og fagfolk
Håbet kan altså være lysegrønt, når det kommer til corona og klimaforandringer. Det kan du høre meget mere om i dagens afsnit af Klimax, som du kan se øverst i artiklen eller på Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek.
Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:
- Peter Ditlevsen, lektor i Is-, Klima-, og Geofysik ved Københavns Universitet
- Peter L. Langren, professor ved Institut for Miljøvidenskab – Atmosfærisk Modellering ved Aarhus Universitet
