\ Ældre artikel - aktuel igen
Bemærk, at denne artikel er fra 2019. Siden er forholdet til Rusland kun blevet mere aktuelt, og der har været flere eksempler på, hvordan Rusland forsøger at påvirke europæeres holdninger på skjulte måder.
3. juni 2024 kan DR sammen med en række udenlandske medier afsløre, at en russisk statsfond har omgået EU's sanktioner og givet økonomisk støtte til medierne Euromore og Golos.eu, der udkommer på blandt andet dansk, og som bringer propaganda og desinformation til fordel for Rusland, skriver DR.
Danskerne skal til stemmeurnerne, i en tid hvor russiske trolde har kørt påvirkningskampagner mod folkeafstemninger i Vesten ved at fabrikere falske profiler på sociale medier og dele og kommentere andres opslag.
Indtil videre (i 2019, red.) kender vi ikke til nogen koordinerede russiske troldeangreb direkte rettet mod Danmark.
Men der har været enkelte tilfælde, hvor russiske aktører puster til en betændt debat og blander sig i diskussioner, der splitter befolkningen.
Eksempelvis er et par Facebook-opslag fra det statsfinansierede russiske medie RT America om frygten for 5G-netværk blevet delt mere end tusind gange, viser en kortlægning fra DR.
Den strategi er meget klassisk for russiske trolde, når de udbreder deres dagsorden på internettet, og vi kan godt forberede os på, at trolde kan komme til at spille en større rolle i fremtiden:
»Rusland har fået smag for at præge vores interesser, uden vi ved det, og jeg er helt sikker på, at desinformation (svarer til misinformation, red.) vil blive en stadig mere central del af deres værktøjskasse i fremtiden,« siger Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), til Videnskab.dk.
\ Regeringens handleplan mod russisk påvirkning
Regeringen afsatte sidste år 43 millioner kroner til PET, der skal gå til at forebygge, overvåge og imødegå trusler mod Danmark.
Regeringen har i 2017 nedsat en task force, der skal imødegå påvirkningskampagner.
Russerne spredte falsk historie om dyresex i Danmark
En russisk trold er en person, der påtager sig en falsk identitet på internettet for at fremme en bestemt sag.
Et af de mest omtalte eksempler herhjemme var, da russiske nyhedsmedier i 2018 spredte en falsk historie om, at Danmark ville tillade bordeller, hvor man kunne have sex med dyr.
Historien indeholdt et opdigtet citat fra tidligere fødevareminister Dan Jørgensen (S), der lød, at »sex med dyr er en borgerret beskyttet af den danske forfatning«.
Dyresex-historien var målrettet den russiske befolkning, men den bevidste misinformation, som kaldes ‘desinformation’, rettes også mod Vesten.
\ Læs også
\ Deepfake-videoer er et stærkt russisk våben
‘Deepfakes’ er videoer, hvor man ved hjælp af kunstig intelligens lejrer forskellige billeder og videoer oven i hinanden. Man kan for eksempel sætte sin politiske modstanders hoved på en person, der er ved at begå vold.
Lige nu er teknologien mest udbredt til at lave porno med kendte.
I fremtiden vil vi oftere se blandt andre russere gøre brug af teknologien, mener Flemming Splidsboel Hansen.
Han fortæller, at i takt med at teknologiens uvikling vil vi skulle foretage en ‘reverse-engineering’ for at afdække, om videoen er manipuleret. Med andre ord skal man køre en dataanalyse, hvor man undersøger videoen, for at finde ud af hvordan den er sat sammen.
Bots er lettest at spotte – sådan gør du
Det kan både være mennesker og såkaldte ‘bots’, der står bag falske russiske profiler på sociale medier.
Bot står for webrobot og er et computerprogram, der styrer profilen ved automatisk at poste opslag, og bots-profiler er lettere at genkende, end dem der opereres af mennesker.
»Formålet med bots er at gøre andre menneskers indhold synligt. Det betyder, at bots ikke behøver at se lige så ægte ud som troldeprofiler,« siger Yevgeniy Golovchenko, ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Yevgeniy Golovchenko forsker i propaganda og påvirkningskampagner.
Du vil kunne genkende en bot, ved at profilen ofte fremstår ret anonym. Du vil ikke kunne se så mange oplysninger om 'personen', og selvom der måske er et profilbillede, vil du typisk kunne se, at det tilhører en anden, ved at foretage en omvendt billedsøgning på Google.
Bots skaber falsk popularitet
Bots er også kendetegnet ved, at de deler andre brugeres indhold frem for at skrive deres eget.
Computerprogrammet kan skrive rigtig meget indhold lynhurtigt, så hvis du ser en profil, der for eksempel lægger 10-15-20 opslag op i timen, er det et tydeligt tegn på, at det er en bot, fortæller Yevgeniy Golovchenko.
Og selvom det umiddelbart kan virke nytteløst at oprette profiler, der så tydeligt er falske, er bots ekstremt brugbare.
»Hvis du er journalist og ser et opslag på Facebook, som får rigtig mange likes og delinger i løbet af 20 minutter, vil du blive nysgerrig og overveje at skrive en historie. Men selvom opslaget trender, er det falsk popularitet,« siger Yevgeniy Golovchenko.
I det tilfælde kan det have været en russisk bot, der booster opslaget ved at dele det rigtig mange gange på kort tid. På den måde bliver russiske interesser promoveret, og der skabes forvirring.
\ Spot falske profiler styret af rigtige mennesker
Hvis en SoMe-bruger på sin profil angiver at være englænder og bo i England, så hold øje med deres grammatik.
Mangelfuld engelsk grammatik kan være tegn på, at profilen er falsk.
Russisk indeholder ikke ubestemte partikler (‘en’ eller ‘et), og det går igen på russiske troldeprofiler, at ubestemte partikler udelades af det engelske sprog.
Kilde: Yevgeniy Golovchenko
Russiske trolde påtager sig en helt ny identitet
Du kan gå på opdagelse i en profils historik for at finde ud af, om der gemmer sig en russisk trold bag facaden.
Yevgeniy Golovchenko er medforfatter på et igangværende studie, som undersøger, hvordan russiske trolde påvirkede det amerikanske præsidentvalg i 2016.
Her har han opdaget nogle troldeprofiler, der pludselig slettede alle deres gamle tweets, ændrede navn og profilbillede og påtog sig en helt ny politisk identitet. Det er også blevet beskrevet i tidligere studier.
»Forestil dig en person, som er totalt venstreorienteret, pludselig påtager sig en højreorienteret persona,« siger Yevgeniy Golovchenko.
Nogle af de russiske trolde sletter alle spor efter deres tidligere persona, og så kræver det særlige evner at få adgang til profilens historik.
Men hvis du følger en profil, der pludselig ændrer udseende, skal alarmklokkerne ringe.
Digitalt værktøj hjælper elever
Dansk Institut for Internationale Studier udgav sidste år det digitale undervisningsmateriale ‘Trolde i dit Feed’, som skal klæde skoleelever på til at identificere russisk desinformation på nettet.
Her kommer et udpluk af listen over ting, du kan gøre, når du støder på en historie på, der gør dig mistænksom:
- Tjek hjemmesidens adresse - hvis adressen ikke ender på .dk, .com, .uk eller hvad du nu er vant til at se, kan der være noget galt. Eksempel: du er inde på Ekstra Bladets side, og der står eb.com istedet for eb.dk.
- Du kan indtaste webadresser, du er usikker på, på www.dk-hostmaster.dk, hvor ejeren af adresser registreres. Vær dog opmærksom på, at oplysningerne derinde godt kan være forkerte.
- Søg efter afsendermediets navn, hvis du ikke kender det. Du kan også tjekke det amerikanske faktatjekmedie PolitiFacts’ liste over onlinemedier, man bør være på vagt overfor.
- Tjek, om brødteksten underbygger overskriften - det er en typisk strategi for russiske trolde at forsøge at fange læsere med fængende overskrifter, der ikke er dækning for i teksten.
- Tjek, om billede eller video passer til resten af historien. I marts 2018 blev en video med en demonstration i København delt massivt på Facebook. Teksten beskrev demonstranterne som islamister, der ville have ret til at indgå børneægteskaber i Danmark. Klikkede man sig ind på Youtube-videoen, ville man kunne se, at videoen var flere år gammel, og demonstranterne protesterede imod krigen i Syrien.
Vær på vagt overfor følelsesladede emner
Forskere i russisk desinformation har forskellige teorier om, hvorfor russiske trolde agerer, som de gør, på nettet.
Man kan dog afgrænse to overordnede mål:
- Fremme en bestemt politisk sag
- Skabe splid
Det fortæller Yevgeniy Golovchenko fra Institut for Statskundskab.
Russerne har interesse i at fremme bestemte politiske sager, der støtter en pro-russisk dagsorden. Grunden til, at russere vil skabe splid, er, fordi Vesten i russisk optik allerede ligger i informationskrig mod Rusland, og i krig skal man slå tilbage.
»Hvis du ser russiske TV-debatter, støder du hurtigt på den relativt populære holdning, at Rusland allerede er under informationsangreb fra Vesten, og derfor har den russiske regering interesse i at svække EU, NATO og Vesten,« siger Yevgeniy Golovchenko.
Typisk går russiske trolde efter emner, der vækker umiddelbar følelsesmæssig respons, indignation eller vrede, og hvor du ikke skal sætte dig ind i teknikaliteter såsom korruption, frås og nepotisme fortæller Flemming Splidsboel Hansen.
Også flygtninge- og migrationsdebatten er oplagte emner, siger Yevgeniy Golovchenko.
Omvendt har der dog også været eksempler på russiske påvirkningskampagner, som bevidst har udnyttet, at et emne var så indviklet, at det var nemt at sprede falsk information.
Et eksempel er likvideringerne i England af de tidligere russiske agenter Litvinenko og Skripal , som den russiske regering menes af stå bag. I begge tilfælde har den russiske regering udnyttet, at sagerne er så komplicerede, at russerne kunne sprede desinformation om dødsfaldene, siger Flemming Splidsboel Hansen.
Russisk propaganda træder ud af internettet
Aktører fra den russiske regering gemmer sig overalt på nettet - ikke bare på Facebook, Twitter og Youtube. De opretter også falske nyhedsmedier, så du bør være opmærksom, hver gang du havner på en mistænkelig hjemmeside.
Flemming Splidsboel Hansen fortæller, at russere opererer indenfor tre domæner:
- Det kognitive domæne - i vores hoveder ved at påvirke vores holdninger
- Det digitale domæne - på internettet ved at hacke og sprede desinformation
- Det fysiske domæne - ude i den virkelige verden
I USA har der været eksempler på, at russiske påvirkningskampagner har bevæget sig uden for internettes grænser og ind i vores fysiske virkelighed (se faktaboks).
\ Trolde stod bag #BlackLivesMatter-demo
Under det amerikanske præsidentvalg i 2016 blev den afroamerikanske mand Philando Castile skudt og dræbt af politiet i Minneapolis.
Få timer efter blev facebook-begivenheden ‘Justice for Philando Castile’ (‘Retfærdighed for Philando Castile, red.) oprettet af, hvad der skulle forestille at være, en sort amerikansk aktivistgruppe.
Begivenheden var en demonstration foran den politistation i Minneapolis, hvor betjenten, der skød Philando Castile, arbejdede.
Tusindvis af mennesker trykkede ‘deltager’, men i september 2017 afslørede CNN, at facebook-siden ‘Blacktivist’, der havde oprettet begivenheden, i virkeligheden blev drevet af russiske trolde i Sankt Petersborg.
Flemming Splidsboel Hansen er ikke afvisende overfor, at det samme kan ske i Danmark, for i Europa har vi allerede oplevet, at russiske trolde har forsøgt at sprede desinformation i det fysiske domæne.
»Der var et eksempel i Grækenland sidste år i forbindelse med folkeafstemningen om Makedoniens navneændring. Her arresterede de græske myndigheder to russere, der var kommet for at organisere en demonstration, der skulle påvirke grækerne til at stemme nej,« fortæller Flemming Splidsboel Hansen.
Den russiske regering var interesseret i at sabotere navneforandringen, fordi Makedonien ville komme med i NATO, hvis den blev vedtaget.
Og et stort europæisk militært samarbejde bliver set som en trussel fra russisk hold.
