Hunden er menneskets bedste ven. Sådan tænker mange af os i hvert fald i dag. Men engang var hunden også ganske praktisk at have.
Et nyt internationalt studie anført af forskere fra Københavns Universitet peger på, at hunde var i høj kurs i oldtidens Sibirien. Der blev handlet med hunde på tværs af ellers isolerede samfund - formentlig på grund af deres evner til at hyrde, jage og trække en slæde.
Det nye studie, der er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift PNAS, er baseret på arkæologiske fund, knogler fra fortidens hunde og sågar fra pels på tøj, forskerne har fået adgang til på museer.
Ved at analysere hundenes DNA kan forskerne se, hvordan oldtidens hunde har flyttet og blandet sig over tusindvis af år.
»Vi var i stand til at se en bevægelse af hunde, der formentlig er blevet betragtet som handelsvarer. Hundene var afgørende på den måde, samfundene dengang fungerede på. Det forklarer også, hvorfor hunde overhovedet blev domesticeret i første omgang,« siger Tatiana Feuerborn, postdoc ved Københavns Universitet og hovedforfatter på studiet.
Hunde-DNA afslører fortidsfolks liv
Ifølge det nye studie tyder det på, at hundene var af så stor værdi, at de blev handlet mellem oldtidsfolk i Sibirien, som ellers levede isoleret og ikke blandede sig med udefrakommende befolkninger. Hvis ikke hundene blev handlet, blev de i hvert fald blandet med andre racer under mødet med andre befolkninger. Det er sket for mindst 2.000 år siden - men måske endda tusinder af år før.
»Der var helt sikkert interaktioner mellem befolkningerne i disse områder i Sibirien,« siger Tatiana Feuerborn og hentyder til, at befolkningerne fra den del af Sibirien, som forskerne har prøver fra, var tilsluttet et stort handelsnetværk.
Og det er især det, der er interessant, mener Mikkel Heide Schierup, professor i bioinformatik ved Aarhus Universitet.
»For mig er det interessant, at det hjælper os med at forstå menneskets møder og handel. Jeg synes, det er sjovt, at man kan bruge hundene til at fortælle, hvad menneskene har gjort, og hvordan de har levet,« siger Mikkel Heide Schierup, der ikke har været en del af studiet, men som har læst det igennem for Videnskab.dk.
»Man kan se tegn på, at der har været møder mellem mennesker, som har været med til gennem tiden at blande hundene, som blev holdt som husdyr dengang,« tilføjer han.
DNA fra sibiriske hunde i nuværende hunde
Studiet viser også, at mange nutidige hunde bærer en del af de her oldtidshunde i deres genetik.
»Vi var interesserede i at få indsigt i, hvordan moderne hunderacer er opstået. For at forstå deres udvikling analyserede vi genomerne af 20 sibiriske og euroasiatiske steppehunde, som var mellem 11.000 til 60 år gamle,« siger Tatiana Feuerborn.
Ved at sammenligne oldtidshundenes genmasse med moderne hunde kunne de rekonstruere den genetiske historie af sibiriske hundepopulationer.
De kom frem til, at den tidligste introduktion af nyt materiale opstod for mindst 2.000 år siden. Forskerne fandt også frem til, at moderne hunderacer som samojed og sibiriske huskies deler fællestræk med historiske - og ældre - hunde.
»Tilsammen afslører vores resultater, at adskillige populære arktiske racer har fastholdt betydelige afstamninger af en slægt, der blev etableret for mere end 9.500 år siden,« siger Tatiana Feuerborn.
Hunde var værdifulde - også efter deres død
Studiet viser også, at det ikke kun var i deres levetid, at hundene var meget værd. Det var de også efter deres død. Det viser de DNA-analyser, der er blevet foretaget af hundepels på tøj, der er udstillet på museer.
Og selvom vi måske i dag mest tænker på hunden som en hyggelig bedste ven, har hunde historisk været vigtige for menneskets overlevelse.
I Grønland bliver slædehunde stadig brugt, mens hyrdehunde i Sibirien holder styr på rensdyrene.
