God turisme bevarer lokale traditioner

Hotelejere, guider, lokale forretningsdrivende og mange andre på rejsemål rundt om i verden forsøger ihærdigt at leve op til de forventninger, som turisterne kommer for at få indfriet.

»Destinationerne vil gerne brande sig selv på det unikke, for eksempel lyset på Skagen eller H. C. Andersen i Odense, og på den måde kommer man let til at skabe et statisk billede, hvor stedet fungerer som en slags kulisse. Men sådan ser virkeligheden jo ikke ud. Destinationerne forandrer sig hele tiden, og der er mange interesser, som påvirker udviklingen på de enkelte feriesteder,« siger turismeforsker Carina Ren fra Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Universitet i Esbjerg.

Hun har forsøgt at kikke bag de glansbilleder og mundrette slogans, som feriestederne gerne vil sælge sig på for at undersøge, hvilke mekanismer der er med til at skabe, omforme og udvikle en destination.

»Det er en dårlig idé at tage afsæt i turisternes behov, når man vil udvikle et feriested, for turisterne vil jo globalt set det samme, og på den måde kommer man let til at udvikle tilbud og aktiviteter, som ikke skiller sig ud fra de andre. I stedet bør man tage udgangspunkt i selve stedet og kikke nærmere på de historier og de aktører, der er med til at opretholde, udfordre og forandre stedets kultur og identitet,« siger Carina Ren.

På jagt efter det autentiske

I dag, hvor ordet bæredygtig ikke længere er et fremmedord inden for turistindustrien, har man også mange steder fået øjnene op for, at der skal skabes en dynamisk balance mellem det, der er på stedet, og turisterne.

Turisterne kommer ofte for at opleve noget autentisk - for eksempel det enkle liv på landet - men de er med deres tilstedeværelse med til at ændre dette liv. De fleste vil umiddelbart gå ud fra, at stedet dermed gradvist mister sin autenticitet, men faktisk kan turisme være med til at bevare traditioner og kulturelle særpræg, viser Carina Rens forskning.

Indtjeningen fra turisterne giver nemlig de lokale aktører økonomisk mulighed for at holde liv i en kultur og livsstil, som ellers ville forsvinde, for den ikke vil blive ved med at være rentabel i en stadig mere globaliseret verden.

Men da der er mange aktører - både lokale og udefrakommende - involveret i at iscenesætte og udvikle en turistdestination, er der også mange muligheder for interessekonflikter. Og dem har Carina Ren undersøgt i den sydpolske bjergby Zakopane, hvor hun har foretaget feltstudierne til sin ph.d.-afhandling.

»Landsbyen i Tatrabjergene besøges hvert år af over tre millioner turister. De kommer blandt andet for at stå på ski for at vandre i bjergene og for at opleve den folklore og særlige identitet, som de lokale bjergboere, góralerne, stadig værner om. Mange lokale udtrykker irritation over turisterne, men de er alle klar over, at det er turismen, der driver byen,« fortæller Carina Ren.

Den polske fåreost

Konflikten mellem fastboende og turister er åbenbar og næsten klassisk. Men der er andre brydninger, som viser, at Zakopanes traditioner slet ikke er så uforanderlige, som turistreklamerne gerne vil give indtryk af.

»Det er en illusion at tro, at kulturarv er en fast størrelse, som ikke kan forandres. De mange forskellige aktører formidler den på forskellige måder, og moderne teknologi og ydre indblanding spiller også ind,« siger Carina Ren og bruger en røget fåreost - kaldet Oscypek - som eksempel.

Osten er en traditionel górale-specialitet, som hyrderne oprindeligt producerede i deres hytter oppe i bjergene. Den findes i dag også i en mejerifremstillet komælksudgave, som sælges til turisterne på gaden i Zakopane, og endelig er der en "internationaliseret" udgave, som blandt andet promoveres som delikatesse på europæiske fødevaremesser og sælges via nettet til de mange polakker, der lever og arbejder rundt om i verden.

Det er en dårlig idé at tage afsæt i turisternes behov, når man vil udvikle et feriested, for turisterne vil jo globalt set det samme, og på den måde kommer man let til at udvikle tilbud og aktiviteter, som ikke skiller sig ud fra de andre.

Carina Ren

»Da Polen blev indlemmet i EU, søgte hyrderne den særlige mærkning PDO, som beskytter originale fødevareprodukter fra et område, og det er selvfølgelig godt for hyrderne, at de på denne måde vil kunne bevare et traditionelt produkt. Men en EU-mærkning vil gøre den komælksost, som sælges i store mængder til turister, ulovlig, og de folk i landbruget, der lever af at producere og sælge disse oste, kan miste deres job,« fortæller Carina Ren.

»Derfor opstår diskussionen om, hvilken af ostene der er den mest rigtige, men det kommer jo an på, hvilke parametre man vil bruge, for ostene forholder sig til forskellige former for turisme - og den mangfoldighed er det altså vigtigt, at destinationerne er opmærksomme på,« siger hun.

Snævre koncepter

Risikoen for mange turistdestinationer er, at de i deres iver efter at styrke feriestedets image arbejder med for snævre koncepter, hvor turistbureauer og hoteller inddrages, mens andre holdes udenfor, fordi de ikke er direkte involverede i turisterhvervet - men måske til gengæld har indflydelse på den lokale arkitektur eller de musiktraditioner, som kan være en del af den folkekultur, der lokker turisterne til.

»De fleste turister er i dag så veltrænede, at de ikke lader sig lokke til af et slogan. De kan selv finde ud af tingene og er selv opsøgende i forhold til det, de ønsker, og derfor skal destinationerne passe på ikke at miste deres kulturelle mangfoldighed,« siger Carina Ren.

Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet