Gamle ernæringsråd kan afhjælpe fødevarekrise
Vi kan få god inspiration til sund kost, der samtidig hjælper på den globale fødevarekrise, fra en af fortidens kosteksperter, mener en dansk historiker

Spis havregrynene rå. Nutidens kostråd ligner dem, som Mikkel Hindhede kom med i 1930erne. Inden da troede man, at rå havregryn var ufordøjelige. (Foto: Colourbox)

Spis havregrynene rå. Nutidens kostråd ligner dem, som Mikkel Hindhede kom med i 1930erne. Inden da troede man, at rå havregryn var ufordøjelige. (Foto: Colourbox)

I en reklame for havregryn lærer Michael Laudrup en tumpet spansk tolder, at hemmeligheden bag hans fodboldgeni ligger i de rå havregryn, han spiser til morgenmad hver dag. Og de rå havregryn med mælk er hverdagsspise for mange børn og voksne i det ganske land.

Vi skal dog ikke længere tilbage end til 1930 for at se et helt andet billede. Dengang ville ingen ansvarlig husmor servere rå valsede havregryn med mælk og sukker for børnene, da det, ifølge tidens ernæringsanbefalinger, var ganske ufordøjeligt.

Men i 1930erne kom læge og ernæringsreformator Mikkel Hindhede (1862-1945) på banen og kunne på basis af sine forsøg konkludere, at ikke nok med, at de rå havregryn var fordøjelige, de var også sunde. Historiker fra Københavns Universitet Svend Skafte Overgård forsvarede i september sin ph.d.-afhandling om den kontroversielle ernæringsekspert, hvis råd fået fornyet aktualitet med den globale fødevarekrise.

Din oldemors mad var sund

Hinhede var inspireret af den spartanske husmandskost, som han voksede op med i det vestjyske. Den bestod primært af grovbrød, grød og kartofler. En kost, der var i modstrid med datidens ernæringsanbefalinger, hvor proteiner og kød var øverst i hierarkiet, og hvor de grove kulhydrater blev set som svært fordøjelige. Hindhede havde gennem eksperimenter på egen krop erfaret, at autoriteterne tog fejl, og han viede sit liv til at arbejde for en reform af danskernes ernæring. I første omgang gennem en undersøgelse af, hvor lidt protein man kunne nøjes med og bevare sundheden.

»Det viste sig at man behøvede meget mindre end datidens gængse anbefalinger. Desuden påpegede han vigtigheden af, at maden skulle være grov. Det gik stik i mod de gængse teorier, hvor man mente, at man fik mest ud af det hvide brød, fordi det var nemt at fordøje,« forklarer Svend Skafte Overgård.

Brugte sin gartner som forsøgsperson

»Mikkel Hindhede fik en stor indflydelse i sin samtid. Fordi han var en dygtig videnskabsmand og ikke mindst, fordi han var god til at gøre opmærksom på sig selv og skaffe sig indflydelse. Han blev leder af den første danske offentligt finansierede institution helliget ernæringsforskning, og hans rådgivning var med til at føre Danmark gennem 1. Verdenskrig uden sultkatastrofer. Samtidig var han en kontroversiel person i offentligheden og i videnskabelige kredse,« siger Svend Skafte Overgård.

»Mikkel Hindhede drog store konklusioner på spinkelt grundlag. Han traf sine konklusioner på forsøg, der for eksempel var baseret på kun en enkelt forsøgsperson. Hindhede havde en gartner, som han satte på forskellige diæter og noterede deres virkning. For eksempel fik han gartneren til kun at spise havregrød, margarine og sukker i seks måneder,« fortæller Svend Overgård.

Han gjorde mad til ernæring

Ernæringsreformator Mikkel Hindhede.

»Men han var en dygtig videnskabsmand, og derfor fik han stor indflydelse. Han havde en intuition for, hvad der var sundt at spise. Og det har vist sig, at de anbefalinger, som han kom med, i praksis er de anbefalinger, som vi hører i dag lige bortset fra vitaminerne, som han var skeptisk over for.«

Vitaminerne blev opdaget i Hindhedes periode, og han delte ikke samtidens vitaminbegejstring. Han anerkendte vitaminernes betydning i små mængder, men mente lige så godt, at de kunne stamme fra vegetabilske som fra animalske kilder.

Opfandt den første madpyramide

Svend Skafte Overgård har også fundet ud af, at ikke alene var Mikkel Hindhede manden bag anbefalingerne om at spise rå havregryn, han var faktisk også ophavsmand til madpyramiden, der danner grundlag for ernæringsvejledning verden over.

»Mikkel Hindhede laver sin kostpyramide allerede i 1907 og var dermed 70 år forud for den svenske kostpyramide fra 1974, der satte standarden for den danske kostpyramide i 1976, og som siden har været grundlaget for kostformidling verden over. Ophavskvinden til den svenske kostpyramide, Anna-Britt Agnsäter havde fået sin uddannelse i landhusholdningskredse i 1930'erne og kan ikke have undgået at have være påvirket af Hindhedes tanker al den stund, at Hindhede var en kendt og kontroversiel figur over hele Skandinavien i Mellemkrigstiden,« siger han.

Madpyramiden skulle en tur rundt om Sverige, hvor det var FDB, som introducerede den til danskerne igen. Og i 70'erne blev madpyramiden allemandseje.

Vi kan godt undvære at spise meget kød

Mikkel Hindhede drog store konklusioner på spinkelt grundlag. Han traf sine konklusioner på forsøg, der for eksempel var baseret på kun en enkelt forsøgsperson

Historiker Svend Skafte Overgård

Mikkel Hindhedes kostanbefalinger er pudsigt nok meget aktuelle nu med fødevarekrisen, som til dels skyldes, at store befolkningsgrupper eksempelvis kineserne pludseligt har fået råd til at spise mere kød. Men før grisen bliver til svinekød i køledisken, skal den have noget at spise, og det presser prisen på korn, majs osv. op.

Hindhedes kostanbefalinger var baseret på god gammeldags husmandsøkonomi. Hvorfor hælde maden igennem grisen for at få koteletter ud af den, når man selv kan spise det korn, grisen skulle have spist? Det er god økonomi, hvor ressourcerne er knappe, og det kan også give god mening i en globaliseret verden, hvor kinesernes appetit på kød kan mærkes på markedspladserne i Afrika.

Mikkel Hindhede (1862-1945)

Var Mr. Nutrition i Danmark ca. 1905-1945. Var leder af Danmarks første offentligt finansierede forskningsinstitution for den menneskelige ernæring. Hans bevilling blev grundlaget for oprettelsen af Statens Husholdningsråd i 1935. Var hovedrådgiver for regeringens rationeringspolitik under 1. Verdenskrig. Var læge og internationalt anerkendt videnskabsmand, men også ideolog, propagandist og holistisk kritiker af det moderne samfund. Blev set som en excentriker. Han var et hypigt offer for karikatur og satire. Kom fra ydmyge kår, hans far var en lille vestjysk bonde. Mod alle odds fik han sig en uddannelse som læge og etablerede ernæringsvidenskaben i Danmark.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.