I en reklame for havregryn lærer Michael Laudrup en tumpet spansk tolder, at hemmeligheden bag hans fodboldgeni ligger i de rå havregryn, han spiser til morgenmad hver dag. Og de rå havregryn med mælk er hverdagsspise for mange børn og voksne i det ganske land.
Vi skal dog ikke længere tilbage end til 1930 for at se et helt andet billede. Dengang ville ingen ansvarlig husmor servere rå valsede havregryn med mælk og sukker for børnene, da det, ifølge tidens ernæringsanbefalinger, var ganske ufordøjeligt.
Men i 1930erne kom læge og ernæringsreformator Mikkel Hindhede (1862-1945) på banen og kunne på basis af sine forsøg konkludere, at ikke nok med, at de rå havregryn var fordøjelige, de var også sunde. Historiker fra Københavns Universitet Svend Skafte Overgård forsvarede i september sin ph.d.-afhandling om den kontroversielle ernæringsekspert, hvis råd fået fornyet aktualitet med den globale fødevarekrise.
Din oldemors mad var sund
Hinhede var inspireret af den spartanske husmandskost, som han voksede op med i det vestjyske. Den bestod primært af grovbrød, grød og kartofler. En kost, der var i modstrid med datidens ernæringsanbefalinger, hvor proteiner og kød var øverst i hierarkiet, og hvor de grove kulhydrater blev set som svært fordøjelige. Hindhede havde gennem eksperimenter på egen krop erfaret, at autoriteterne tog fejl, og han viede sit liv til at arbejde for en reform af danskernes ernæring. I første omgang gennem en undersøgelse af, hvor lidt protein man kunne nøjes med og bevare sundheden.
»Det viste sig at man behøvede meget mindre end datidens gængse anbefalinger. Desuden påpegede han vigtigheden af, at maden skulle være grov. Det gik stik i mod de gængse teorier, hvor man mente, at man fik mest ud af det hvide brød, fordi det var nemt at fordøje,« forklarer Svend Skafte Overgård.
Brugte sin gartner som forsøgsperson
»Mikkel Hindhede fik en stor indflydelse i sin samtid. Fordi han var en dygtig videnskabsmand og ikke mindst, fordi han var god til at gøre opmærksom på sig selv og skaffe sig indflydelse. Han blev leder af den første danske offentligt finansierede institution helliget ernæringsforskning, og hans rådgivning var med til at føre Danmark gennem 1. Verdenskrig uden sultkatastrofer. Samtidig var han en kontroversiel person i offentligheden og i videnskabelige kredse,« siger Svend Skafte Overgård.
»Mikkel Hindhede drog store konklusioner på spinkelt grundlag. Han traf sine konklusioner på forsøg, der for eksempel var baseret på kun en enkelt forsøgsperson. Hindhede havde en gartner, som han satte på forskellige diæter og noterede deres virkning. For eksempel fik han gartneren til kun at spise havregrød, margarine og sukker i seks måneder,« fortæller Svend Overgård.
»Men han var en dygtig videnskabsmand, og derfor fik han stor indflydelse. Han havde en intuition for, hvad der var sundt at spise. Og det har vist sig, at de anbefalinger, som han kom med, i praksis er de anbefalinger, som vi hører i dag lige bortset fra vitaminerne, som han var skeptisk over for.«
Vitaminerne blev opdaget i Hindhedes periode, og han delte ikke samtidens vitaminbegejstring. Han anerkendte vitaminernes betydning i små mængder, men mente lige så godt, at de kunne stamme fra vegetabilske som fra animalske kilder.
Opfandt den første madpyramide
Svend Skafte Overgård har også fundet ud af, at ikke alene var Mikkel Hindhede manden bag anbefalingerne om at spise rå havregryn, han var faktisk også ophavsmand til madpyramiden, der danner grundlag for ernæringsvejledning verden over.
»Mikkel Hindhede laver sin kostpyramide allerede i 1907 og var dermed 70 år forud for den svenske kostpyramide fra 1974, der satte standarden for den danske kostpyramide i 1976, og som siden har været grundlaget for kostformidling verden over. Ophavskvinden til den svenske kostpyramide, Anna-Britt Agnsäter havde fået sin uddannelse i landhusholdningskredse i 1930'erne og kan ikke have undgået at have være påvirket af Hindhedes tanker al den stund, at Hindhede var en kendt og kontroversiel figur over hele Skandinavien i Mellemkrigstiden,« siger han.
Madpyramiden skulle en tur rundt om Sverige, hvor det var FDB, som introducerede den til danskerne igen. Og i 70'erne blev madpyramiden allemandseje.
Vi kan godt undvære at spise meget kød
Mikkel Hindhede drog store konklusioner på spinkelt grundlag. Han traf sine konklusioner på forsøg, der for eksempel var baseret på kun en enkelt forsøgsperson
Historiker Svend Skafte Overgård
Mikkel Hindhedes kostanbefalinger er pudsigt nok meget aktuelle nu med fødevarekrisen, som til dels skyldes, at store befolkningsgrupper eksempelvis kineserne pludseligt har fået råd til at spise mere kød. Men før grisen bliver til svinekød i køledisken, skal den have noget at spise, og det presser prisen på korn, majs osv. op.
Hindhedes kostanbefalinger var baseret på god gammeldags husmandsøkonomi. Hvorfor hælde maden igennem grisen for at få koteletter ud af den, når man selv kan spise det korn, grisen skulle have spist? Det er god økonomi, hvor ressourcerne er knappe, og det kan også give god mening i en globaliseret verden, hvor kinesernes appetit på kød kan mærkes på markedspladserne i Afrika.
Mikkel Hindhede (1862-1945)
Var Mr. Nutrition i Danmark ca. 1905-1945. Var leder af Danmarks første offentligt finansierede forskningsinstitution for den menneskelige ernæring. Hans bevilling blev grundlaget for oprettelsen af Statens Husholdningsråd i 1935. Var hovedrådgiver for regeringens rationeringspolitik under 1. Verdenskrig. Var læge og internationalt anerkendt videnskabsmand, men også ideolog, propagandist og holistisk kritiker af det moderne samfund. Blev set som en excentriker. Han var et hypigt offer for karikatur og satire. Kom fra ydmyge kår, hans far var en lille vestjysk bonde. Mod alle odds fik han sig en uddannelse som læge og etablerede ernæringsvidenskaben i Danmark.
