Forskere: »Vrøvl« at økologisk metode kan gøre oksekød til en klimagevinst
En økologisk kvægavler siger til TV 2, at drøvtyggere kan blive en gevinst for klimaet, hvis man bruger en metode kaldet holistisk afgræsning. Men det er forkert.
oksekød klima økologi kvæg afgræsning landbrug

Forskere afviser blankt, at oksekød kan blive klimaneutralt ved at bruge økologisk afgræsningsmetode. (Foto: Shutterstock) 

Forskere afviser blankt, at oksekød kan blive klimaneutralt ved at bruge økologisk afgræsningsmetode. (Foto: Shutterstock) 

Elsker du røde bøffer? Så var der godt nyt på TV 2 forleden: Den økologiske landmand Thorkild Nissen sagde til TV-stationen, at kvæg kan blive en gevinst for klimaet, hvis bare de græsser på en bestemt måde: 

Kvægavlere skal bruge en metode kaldet holistisk afgræsning, så går COudledningen i nul, hævdede Thorkild Nissen.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det desværre også: 

»Det er noget vrøvl. Grundlæggende er alle beregninger i TV 2’s indslag og artikel fejlagtige,« siger Lars Stoumann Jensen, der er professor i jordfrugtbarhed ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.  

»Myten om holistisk afgræsning er desværre en af de historier, der bare ikke vil dø,« tilføjer han.

Holistisk afgræsning gavner ikke klimaet

Holistisk afgræsning er en særlig metode, hvor landmanden ikke pløjer sin mark. Kvæget bliver desuden flyttet, før græsset er bidt helt i bund. Idéen er, at man på den måde kan undgå at udpine jorden og få den til at optage mere CO2.  

Men det er forkert, at holistisk afgræsning gør kvæg klimavenlige, konkluderede svenske forskere allerede i 2016 i en videnskabelig gennemgang af den samlede forskning:

Der er intet belæg for, at holistisk afgræsning skulle være mere klimavenlig end andre afgræsningsstrategier, fremgår det af den svenske rapport.  

LÆS OGSÅ: MUHU: Sådan kan malkekøer blive mere klimavenlige

Holistisk afgræsning er inspireret af savannen

Myten om, at holistisk afgræsning kan være en løsning på klimakrisen har ellers været i omløb siden 2013, hvor metodens grundlægger, den zimbabweanske biolog Allan Savory holdt et foredrag - en såkaldt TED-talk - om, hvordan man kan bekæmpe ørkendannelse og skrue klimaforandringerne tilbage. 

I foredraget, som er streamet over 6,5 millioner gange, hævder Allan Savory blandt andet, at holistisk afgræsning på et par årtier kan reducere atmosfærens CO2-indhold, så det kommer ned på samme niveau som før industrialiseringen. 

Jord lagrer nemlig kulstof, som i luften bliver til CO2 eller metan.

Tilhængerne af holistisk afgræsning mener, at jorden optager og lagrer uanede mængder kulstof, når køerne græsser ‘naturligt’, på samme måde som dyr græsser på den afrikanske savanne, hvor de hele tiden rykker rundt, ikke æder græsset i bund, og hvor jorden ikke bliver pløjet.

Jorden kan ikke lagre al vores CO2

Hvis kvægavlere lader sig inspirere af dyrene på savannen, kan jorden optage al den CO2, som ellers vil blive ophobet i atmosfæren, er Allan Savorys tese.   

Men det er fuldstændig forkert, siger forskere, Videnskab.dk har talt med.

»Jorden kan ikke lagre uanede mængder kulstof. Det er galimatias at hævde det,« siger Jesper Riis Christiansen, der er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i jordens evne til at optage drivhusgasser.

LÆS OGSÅ: Oksekød er otte gange værre for klimaet end kylling og laks

Jorden når et mætningspunkt

Jord optager kulstof via fotosyntesen. Hvor meget kulstof, en mark kan optage, afhænger af, hvor frodig jorden er. På et tidspunkt når den et slags mætningspunkt - en ligevægt - hvor den ikke kan lagre mere CO2, siger Jesper Riis Christiansen. 

»Hvis jorden er udpint, kan den optage kulstof til en vis grænse, men på et tidspunkt vil bindingskapaciteten være opbrugt. Så bliver der tabt lige så meget kulstof via respiration, som der kommer ind via fotosyntesen,« siger Jesper Riis Christiansen. 

»Klimaeffekten er afhængig af, hvor hurtigt bindingskapaciteten opnås. Det er behæftet med stor usikkerhed, hvornår det sker,« fortsætter han. 

Amerikanske forskere har lavet fejl

På TV 2 henviser Thorkild Nissen til et amerikansk studie, der når frem til, at kvæg ikke er en klimabelastning, når man bruger holistisk afgræsning - tværtimod skulle metoden kunne føre til, at jorden lagrer så meget kulstof, at det svarer til en gevinst på 6,7 kilogram CO2 per kilo kød. 

Men det tal er helt hen i vejret. Der må være graverende fejl i det amerikanske studie, siger både Lars Stoumann Jensen og Jørgen E. Olesen, der er professor på Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi, til DR Viden. 

Thorkild Nissen er godt klar over, at Allan Savory har fået kritik for sin TED-talk. Hvorvidt der er fejl i de amerikanske forskeres målinger, kan han ikke vurdere som lægmand, siger han.

»Savory gav den gas i sin TED-talk, og det har provokeret forskerne. Jeg er godt klar over, at der er en masse forskning, der går imod ham. Det amerikanske studie er fagfællebedømt og bragt i et anerkendt tidsskrift, så derfor må jeg som lægmand gå ud fra, at det er i orden,« siger Thorkild Nissen til Videnskab.dk.

Uanset hvad er Thorkild Nissen overbevist om, at holistisk afgræsning kan gøre oksekød klimaneutralt. 

»… hvad med at lige at lytte til en gammel kvægbrugskonsulent et øjeblik? Det forekommer mig, at det ikke er koen, som er problemet, men det vi gør ved den,« skrev han tidligere i år på netmediet Økologisk i et indlæg med titlen ‘Justitsmord på drøvtyggerne’.

Kvægavl bliver aldrig naturligt

Til Videnskab.dk siger Thorkild Nissen:    

»Jeg er meget ked af, at koen er blevet gjort til en klima-skurk. For det er ikke koen, der er problemet, men den måde, vi har valgt at fodre den på. Fejlen er, at industrialiseret landbrug har bevæget sig væk fra det naturlige,« siger han.

Jørgen E. Olesen ryster på hovedet. 

»Det er helt vildt at hævde, at man kan gøre kødproduktion klimaneutral,« siger han til Videnskab.dk og tilføjer, at der intet naturligt er ved kvægavl, uanset om der bruges holistisk afgræsning eller andre økologiske afgræsningsteknikker.

»Det er noget vrøvl at kalde kvægavl eller andre former for landbrug naturligt. Landbrug betyder, at vi dyrker noget, som vi mennesker skal spise. Det er ikke natur, men kultur,« siger han. 

Holistisk afgræsning giver mening på savannen

Selv om holistisk afgræsning ikke gør kødproduktion klimaneutral, giver det rigtig god mening at bruge metoden nogle steder i verden, for eksempel på den afrikanske savanne, medgiver Jørgen E. Olsen. 

»Problemet dernede er, at man har overudnyttet og fejludnyttet græsningsarealerne, så de er nedbrudte og ramt af tørke. Derfor er der et stort potentiale i at udnytte sådanne græsningsarealer bedre, for eksempel ved at flytte kvæget rundt, så det ikke bider græsset for langt ned,« siger Jørgen E. Olesen og fortsætter: 

»Også i andre lande, for eksempel i New Zealand, hvor kvæget græsser i store folde, kan der være en tendens til, at jorden bliver udpint. Derfor benytter man afgræsningsteknikker, hvor man rykker kvæget rundt. Man kalder det også rotationsgræsning eller stribegræsning.«

Den danske jord er dog slet ikke udpint i samme grad som på den afrikanske savanne, understreger Jørgen E. Olesen. 

Læs om, hvordan afrikanske bønder bruger metoden i Videnskab.dk's artikel 'Holistisk græsning: Kan kvæg standse ørkendannelse?'

TV2: Vi burde have været mere kritiske

Thorkild Nissen og Jørgen E. Olesen skal på mandag holde møde om holistisk afgræsning og mulighederne for fremtidig forskning i feltet.  

Peter Tanev, der er redaktør på TV 2-vejret, som viderebragte Thorkild Nissens påstande om holistisk afgræsning, siger til DR

»Jeg erkender på baggrund af vores artikel og de nye oplysninger, at vi nok burde have været mere kritiske i forhold til de tal og information, som vores kilde kommer med. Vi vil understrege i vores artikel, at der er sået tvivl om de tal og metoder, der står i artiklen.«

Rettelse d. 21-10-2019: I den oprindelige version af denne artikel stod: 'TV2 erkender fejlen'. Men Peter Tanev fra TV2-Vejret har ikke udtalt, at TV-stationen erkender fejlen, så formulering er ændret til: 'TV2: Vi burde have været mere kritiske'. Ligeledes stod der oprindeligt, at TV2 'ukritisk' havde viderebragt Thorkild Nissens påstande. Der var ikke belæg for ordet 'ukritisk', som derfor er blevet slettet. 

LÆS OGSÅ: Medier efter oksekødsrapport: Vi skal dække videnskab mere kritisk

LÆS OGSÅ: Lækket FN-rapport: Vi bliver nødt til at omlægge fødevareproduktionen

LÆS OGSÅ: Hvilken bøf belaster klimaet mindst: Den økologiske eller konventionelle?

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk