Hvis du har set fjernsyn de seneste dage, har du måske lagt mærke til, at der er en stor diskussion i gang om dækningen af videnskab i medierne.

Både i Deadline på DR2 og Presselogen på TV 2 News blev der diskuteret, hvilke faldgruber medierne bør være opmærksomme på i deres dækning af videnskabelige rapporter.

Diskussionen er opstået i kølvandet på en rapport om oksekøds klimaaftryk fra Aarhus Universitet, der er blevet kritiseret af en række forskere i en artikel i Dagbladet Information.

I Information og DR's eget faktatjekprogram Detektor har DR fået kritik for deres dækning af oksekødsrapporten, fordi DR i første omgang ikke gjorde opmærksom på, at rapporten er støttet af Kvægafgiftsfonden, som blandt andet har til formål at styrke oksekødssektoren.

Desuden er DR blevet kritiseret for, at deres oprindelige overskrift skabte forvirring ved den måde, hvorpå den sammenlignede oksekøds klimaaftryk med det samlede aftryk fra alkohol, slik, kage, kaffe og te.

DR har siden rettet deres artikel.

DR's oprindelige overskrift 'Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød' er blevet kritiseret for at kunne forvirre og overdrive nydelsesmidlernes CO2-aftryk, og derfor har DR nu tilføjet ordene 'til sammen'. (Screenshot af dr.dk's opdaterede artikel)

Mediechefer enige i, at dækningen kan blive bedre

I Presselogen sendt 18. august på TV2 News var chefer fra TV 2, Berlingske, B.T. og DR med udgangspunkt i rapporten inviteret ind til en diskussion om videnskabsdækning.

Her kom videnskabsjournalist og forfatter Bo Karl Christensen, der blandt andet skriver for Videnskab.dk, også med sit syn på de mest udbredte fejl, medierne begår i forbindelse med videnskabsdækning.

Én af Bo Karl Christensens hovedpointer lød, at man altid bør kontakte en uafhængig forsker, især når man dækker rapporter. Og blandt nyhedscheferne var der bred enighed om, at dækningen af videnskab kan blive bedre i medierne.

»Jeg er ærgerlig over, vi havner i den her diskussion. Vores videnskabsjournalist her har en pointe. Havde vi ringet til andre forskere, havde vi måske lavet en anden rubrik eller en anden historie,« sagde redaktionschef på dr.dk Mads Vesterby Damm blandt andet.

Jacob Kwon, nyhedschef på TV 2 Nyhederne, var også enig med Bo Karl Christensen:

»Jeg tror, det er fuldstændig rigtigt (det, han siger, red.). Vi ringer til dem, der har udført forskningen, som de første, men jeg synes egentlig, pointen er ganske rimelig, at man også bør tage, ikke en modpart, men en slags second opinion med til de her forskningsresultater. Især nu når det er en rapport, der endnu ikke er nået helt til vejs ende. Jeg synes, pointen er valid.«

Få altid en kommentar fra en ikke-involveret forsker, når du skriver om ny forskning, lød rådet fra videnskabsjournalist Bo Karl Christensen til sine kolleger. (Screenshot af Presselogen på TV 2 News)

Man skal være ekstra opmærksom på rapporter

Også i DR2's Deadline sendt 16. august gjorde vores egen udviklingschef her på Videnskab.dk, Peter Hyldgård, opmærksom på, at man som medie bør være ekstra kritisk, når det gælder rapporter.

»Vi skal minde hinanden om, at alt, hvad der kommer fra et universitet, ikke nødvendigvis er forskning. En rapport har ikke været igennem det, vi kalder peer-review. Der er sjældent noget forskning, hvor der bare kan sættes to streger under. Derfor udgives forskning i et videnskabeligt miljø, og her diskuterer man det,« sagde Peter Hyldgård.

LÆS OGSÅ: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser

Peter Hyldgård var inviteret ind sammen med redaktionschef på Dagbladet Information Anton Geist for at snakke om de faldgruber, man skal være opmærksomme på, når man dækker forskning. Netop Dagbladet Information var gået til den nye rapport med kritiske briller, fortalte Anton Geist.

»Vi har sat spørgsmålstegn ved, om det er en rimelig sammenligning at tage en meget bred kategori af fødevarer og nydelsesmidler som kaffe, vin og chokolade og sammenligne med et enkelt kødprodukt,« sagde Anton Geist.

»Vi har også talt med flere forskere, som kalder (rapportens, red.) metode kritisabel af flere årsager,« lød det fra redaktionschefen fra Information, der også havde påpeget, at rapporten er støttet af Kvægafgiftsfonden.

LÆS OGSÅ: Husk nu at tjekke, hvem der har betalt forskningen!

Medieforsker: Det er godt, at vi tager diskussionen

Kristian Hvidtfelt, der er lektor på Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet, har tidligere undersøgt dækningen af videnskab i nyhedsmedierne i Danmark.

Han fortæller, at mængden af artikler om videnskab i medierne har været stort set den samme de sidste 20-30 år, men at tilgangen til dækning af videnskab kan have lidt under overgangen fra trykte medier til onlinejournalistik:

»Dækningen på nettet er måske ikke lige så dybdegående og kritisk. Det ser ofte ud til at være en gengivelse af, hvad forskerne eller institutionerne bag selv skriver. Måske er der ikke så god tid til den type journalistik mere,« siger Kristian Hvidtfelt.

Han fortæller desuden, at Danmark har en større tradition for at skrive om forskning, når det relaterer sig til politik, end man for eksempel har i England.

»For eksempel når det handler om klima, sundhed eller uddannelse, der også er politiske emner, er det vigtigt, at man forholder sig kritisk, fordi der kan være nogle politiske interesser på spil, mens man i en artikel om en nyopdaget stjerne måske ikke behøver at være så kritisk,« siger han.

Han vurderer dog også, at forskerne har noget at lære.

»Det er godt, at vi har de her diskussioner i medierne (i Presselogen og Deadline, red.). Det udbreder et kendskab til at forstå, hvordan videnskaben virker, og hvornår vi skal være kritiske. Og det er også sundt for forskerne, at medierne kan afdække, når forskningen væves ind i politiske diskussioner,« siger Kristian Hvidtfelt.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at blive snydt af rapporter fra ministerier