Medier efter oksekødsrapport: Vi skal dække videnskab mere kritisk
Kritiseret rapport blev taget op i Deadline og Presselogen.
Peter Hyldgård Videnskab.dk Deadline

Videnskab.dk's udviklingschef Peter Hyldgård var i Deadline og havde taget Videnskab.dk's lille røde manifest med. Manifestet findes også i en digital udgave og er en letlæst guide til at navigere i junglen af nyheder om forskning. (Screenshot: Deadline på DR2)

Hvis du har set fjernsyn de seneste dage, har du måske lagt mærke til, at der er en stor diskussion i gang om dækningen af videnskab i medierne.

Både i Deadline på DR2 og Presselogen på TV 2 News blev der diskuteret, hvilke faldgruber medierne bør være opmærksomme på i deres dækning af videnskabelige rapporter.

Diskussionen er opstået i kølvandet på en rapport om oksekøds klimaaftryk fra Aarhus Universitet, der er blevet kritiseret af en række forskere i en artikel i Dagbladet Information.

I Information og DR's eget faktatjekprogram Detektor har DR fået kritik for deres dækning af oksekødsrapporten, fordi DR i første omgang ikke gjorde opmærksom på, at rapporten er støttet af Kvægafgiftsfonden, som blandt andet har til formål at styrke oksekødssektoren.

Desuden er DR blevet kritiseret for, at deres oprindelige overskrift skabte forvirring ved den måde, hvorpå den sammenlignede oksekøds klimaaftryk med det samlede aftryk fra alkohol, slik, kage, kaffe og te.

DR har siden rettet deres artikel.

oksekødsrapport overskrift DR

DR's oprindelige overskrift 'Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød' er blevet kritiseret for at kunne forvirre og overdrive nydelsesmidlernes CO2-aftryk, og derfor har DR nu tilføjet ordene 'til sammen'. (Screenshot af dr.dk's opdaterede artikel)

Mediechefer enige i, at dækningen kan blive bedre

I Presselogen sendt 18. august på TV2 News var chefer fra TV 2, Berlingske, B.T. og DR med udgangspunkt i rapporten inviteret ind til en diskussion om videnskabsdækning.

Her kom videnskabsjournalist og forfatter Bo Karl Christensen, der blandt andet skriver for Videnskab.dk, også med sit syn på de mest udbredte fejl, medierne begår i forbindelse med videnskabsdækning.

Én af Bo Karl Christensens hovedpointer lød, at man altid bør kontakte en uafhængig forsker, især når man dækker rapporter. Og blandt nyhedscheferne var der bred enighed om, at dækningen af videnskab kan blive bedre i medierne.

»Jeg er ærgerlig over, vi havner i den her diskussion. Vores videnskabsjournalist her har en pointe. Havde vi ringet til andre forskere, havde vi måske lavet en anden rubrik eller en anden historie,« sagde redaktionschef på dr.dk Mads Vesterby Damm blandt andet.

Jacob Kwon, nyhedschef på TV 2 Nyhederne, var også enig med Bo Karl Christensen:

»Jeg tror, det er fuldstændig rigtigt (det, han siger, red.). Vi ringer til dem, der har udført forskningen, som de første, men jeg synes egentlig, pointen er ganske rimelig, at man også bør tage, ikke en modpart, men en slags second opinion med til de her forskningsresultater. Især nu når det er en rapport, der endnu ikke er nået helt til vejs ende. Jeg synes, pointen er valid.«

Bo Karl Christensen Presselogen TV 2 News

Få altid en kommentar fra en ikke-involveret forsker, når du skriver om ny forskning, lød rådet fra videnskabsjournalist Bo Karl Christensen til sine kolleger. (Screenshot af Presselogen på TV 2 News)

Man skal være ekstra opmærksom på rapporter

Også i DR2's Deadline sendt 16. august gjorde vores egen udviklingschef her på Videnskab.dk, Peter Hyldgård, opmærksom på, at man som medie bør være ekstra kritisk, når det gælder rapporter.

»Vi skal minde hinanden om, at alt, hvad der kommer fra et universitet, ikke nødvendigvis er forskning. En rapport har ikke været igennem det, vi kalder peer-review. Der er sjældent noget forskning, hvor der bare kan sættes to streger under. Derfor udgives forskning i et videnskabeligt miljø, og her diskuterer man det,« sagde Peter Hyldgård.

LÆS OGSÅ: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser

Peter Hyldgård var inviteret ind sammen med redaktionschef på Dagbladet Information Anton Geist for at snakke om de faldgruber, man skal være opmærksomme på, når man dækker forskning. Netop Dagbladet Information var gået til den nye rapport med kritiske briller, fortalte Anton Geist.

»Vi har sat spørgsmålstegn ved, om det er en rimelig sammenligning at tage en meget bred kategori af fødevarer og nydelsesmidler som kaffe, vin og chokolade og sammenligne med et enkelt kødprodukt,« sagde Anton Geist.

»Vi har også talt med flere forskere, som kalder (rapportens, red.) metode kritisabel af flere årsager,« lød det fra redaktionschefen fra Information, der også havde påpeget, at rapporten er støttet af Kvægafgiftsfonden.

LÆS OGSÅ: Husk nu at tjekke, hvem der har betalt forskningen!

Undgå at blive vildledt med denne video-udgave af Videnskab.dk's manifest: Få en visuel gennemgang af, hvad du skal være opmærksom på, når du læser nyheder om forskning.  (Video: Kristian Højgaard) 

Medieforsker: Det er godt, at vi tager diskussionen

Kristian Hvidtfelt, der er lektor på Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet, har tidligere undersøgt dækningen af videnskab i nyhedsmedierne i Danmark.

Han fortæller, at mængden af artikler om videnskab i medierne har været stort set den samme de sidste 20-30 år, men at tilgangen til dækning af videnskab kan have lidt under overgangen fra trykte medier til onlinejournalistik:

»Dækningen på nettet er måske ikke lige så dybdegående og kritisk. Det ser ofte ud til at være en gengivelse af, hvad forskerne eller institutionerne bag selv skriver. Måske er der ikke så god tid til den type journalistik mere,« siger Kristian Hvidtfelt.

Han fortæller desuden, at Danmark har en større tradition for at skrive om forskning, når det relaterer sig til politik, end man for eksempel har i England.

»For eksempel når det handler om klima, sundhed eller uddannelse, der også er politiske emner, er det vigtigt, at man forholder sig kritisk, fordi der kan være nogle politiske interesser på spil, mens man i en artikel om en nyopdaget stjerne måske ikke behøver at være så kritisk,« siger han.

Han vurderer dog også, at forskerne har noget at lære.

»Det er godt, at vi har de her diskussioner i medierne (i Presselogen og Deadline, red.). Det udbreder et kendskab til at forstå, hvordan videnskaben virker, og hvornår vi skal være kritiske. Og det er også sundt for forskerne, at medierne kan afdække, når forskningen væves ind i politiske diskussioner,« siger Kristian Hvidtfelt.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at blive snydt af rapporter fra ministerier

Videnskab.dk hjælper dig

Sidder du nu tilbage og undrer dig over, hvordan i alverden du skal finde hoved og hale i, hvad du kan stole på, når selv medierne har svært ved at gennemskue forskningen, så har vi heldigvis samlet fem gode pejlemærker til dig her på Videnskab.dk.

I maj 2018 udgav Videnskab.dk et manifest, der ud fra vores 11 års erfaring med videnskabsjournalistik indeholder de, ifølge os selv, fem vigtigste spørgsmål, man som journalist og læser bør stille sig selv, når man skriver eller læser om forskning.

I næste uge lancerer Videnskab.dk så Evidensbarometeret, der indenfor sundhedsvidenskab skal gøre det endnu lettere for læsere at afkode, hvor solid forskningen bag artiklen er.

»En positiv udvikling er i gang, men det er nødvendigt at skubbe på. Der forestår et langt og sejt træk med at få skabt en god praksis for mediernes dækning af videnskabsstoffet. Informations solide dækning af oksekødsrapporten og den efterfølgende debat er blot et lille skridt på vejen,« siger Vibeke Hjortlund, chefredaktør på Videnskab.dk.

Chefredaktør: Sådan bliver videnskabsjournalistikken bedre

Hun peger på to nødvendige tiltag: At ruste næste generation af journalister med undervisning i videnskabsjournalistik, så de bliver dygtigere til at håndtere det end de gamle redaktører.

Og – endnu vigtigere - at klæde mediebrugerne på til at forholde sig kritisk til det, de ser, hører eller læser ved at udbrede viden om, hvordan viden skabes. Helt almindelige mennesker skal kunne sætte foden ned og stille spørgsmål, hvis de fornemmer, at forskningsresultater oversælges, forvrides eller forvirrer.

»Derfor har vi taget initiativer som at udgive vores manifest, hvor vi på en enkel måde forklarer sammenhænge og giver tips til, hvad man skal være opmærksom på, når man læser om forskning. Og derfor eksperimenterer vi med nye metoder, der kan gøre det lettere at afkode tyngden af et stykke forskning. Helt konkret vores evidensbarometer, der blandt andet slår ud på, om der er tale om ægte, fagfællebedømt forskning eller bare en rapport, der som kødrapporten ikke har været trykprøvet af andre forskere«, siger Vibeke Hjortlund.

Videnskab.dk's manifest

Videnskab.dk har eksisteret i 10 år. Vi er selv blevet meget klogere på forskning og videnskabsjournalistik undervejs, og nu deler vi vores viden i et manifest med fem artikler.

Hver artikel giver gode råd til, hvad du skal kaste et kritisk blik på, hvis du vil vurdere troværdigheden af en historie om forskning, som du er stødt på i medier eller på Facebook.

De fem artikler finder du her:

Du kan også læse manifestets intro, hvis du er i tvivl om, hvorfor de her artikler er lavet.

LÆS OGSÅ: 10 års erfaring har gjort Videnskab.dk's artikler særlige på 10 punkter

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.