Holistisk græsning: Kan kvæg standse ørkendannelse?
Ørkendannelse er en kæmpe udfordring, især i ulandene. Hvert minut bliver 23 hektar landbrugsjord til ørken, ifølge FN. En zimbabwisk biolog har muligvis fundet en måde at stoppe ørkendannelse på. Han kalder metoden 'holistisk græsning'. Men er det fup, eller virker det?

Holistisk græsning kan meget godt, men ikke gøre ørken til frugtbar jord igen, vurderer danske forskere. (Foto: Shutterstock)

Holistisk græsning kan meget godt, men ikke gøre ørken til frugtbar jord igen, vurderer danske forskere. (Foto: Shutterstock)

Afhængig af din læsehastighed, vil 100-120 hektar landbrugsjord været blevet til ørken, på den tid, du har brugt på at læse denne artikel.

FN anslår, at omkring 1,5 milliard mennesker verden over er påvirket af landjord, som er ødelagt, nedbrudt eller eroderet, hvilket med tiden kan føre til ørkendannelse.

Det vil altså være en kæmpe gevinst både for disse mennesker, men også for menneskeheden som helhed, hvis nogen opfandt en holdbar metode til at standse ørkendannelse - og ikke mindst til at gøre ørken til frugtbar jord igen.

Det mener den zimbabwiske biolog, Allan Savory, at have gjort. Han kalder sin metode for 'holistisk græsning'. Den går kort fortalt ud på at bruge kvæg til at græsse og gøde et område, som er eroderet og nedbrudt og på vej til at blive ufrugtbar ørken.

Mere kvæg på mindre areal

Bonden skal bruge kvæget til at efterligne vildtets naturlige vandringer i et område.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft til, om det giver mening at ændre på sig selv. Hvad siger videnskaben? Hvad kan man gøre hjemme fra sofaen?

Du kan også få gode råd i vores Facebook-gruppe, hvor du kan være med i overvejelser om artikler og debattere måder at redde verden på.

Kvæget får lov til at afgræsse et område meget intensivt i en kort periode, hvorefter det drives videre. Bonden stuver en stor mængde kvæg sammen på et lille område, hvilket tvinger kvæget til også at spise det tørre græs, som de normalt ville lade stå. Dyrenes gødning sikrer, at nyt græs kan vokse op.

Græsningsmetoden er blevet kritiseret af både miljøorganisationer og forskere, som kalder den zimbabwiske biologs resultater tvivlsomme eller direkte forkerte.

Vores læser Magnus Ibsen Rishøj er stødt på metoden og har skrevet til Spørg Videnskaben for at få svar på, om den rent faktisk virker.

Spørg Videnskaben har talt med to forskere, som begge er positivt stemt over for holistisk græsning.

Holisme tænker verden som en helhed

Lektor på Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet Søren Lund har gennem flere år forsket i bekæmpelse af ørkendannelse.

Han har ikke selv arbejdet med holistisk græsning, men han mener, at princippet er godt, og at det kan fungere i praksis i visse områder.

»Holistisk græsning dækker over en forståelse for græsningspraksis for kvægbrugere, som bevidst tænker dyrenes græsning ind som et element i økosystemernes samlede kredsløb,« siger han.

Han forklarer, at holisme og holistisk græsning handler om at tænke processer i naturen og processer i landbruget mere sammen. Så en bonde ikke bare ser et græsområde som mad til sit kvæg, men tænker området som et system, der skal fungere, og hvor kvæget kan spille en positiv rolle.

Derfor lægger han også vægt på, at man ikke bare kan fylde sin mark op med kvæg og lade dem æde løs.

Fodboldbaner

En hektar er 100x100 meter. Det svarer populært sagt til en fodboldbane. Det er dog en sandhed med modifikationer, da fodboldbaner kan have forskellige mål.

Bruger man Det Internationale Fodboldforbunds standardmål, så svarer en fodboldbane til 0,714 hektar. Hvis man tager græskanten uden for banen med, bliver det alt i alt til cirka 1 hektar.

»Man er nødt til at tilpasse sin græsningsmodel til det specifikke område, man er i,« påpeger han.

Skød 40.000 elefanter

Idéen om at bruge kvæg til at standse ørkendannelse er som nævnt udviklet af den zimbabwiske biolog Allan Savory. I februar 2013 holdt han en meget omdiskuteret TED talk, som er blevet set af mere end tre millioner mennesker på Youtube og ted.com.

Her fortæller han om sit arbejde for at skabe national parker og standse ørkendannelse i Afrika i 1950’erne.

Allan Savory var dengang med til at sørge for, at befolkningen og deres kvæg blev fordrevet fra store områder, som nu skulle være nationalparker. Men efter kort tid begyndte landet at tørre ud.

»Jeg researchede mig frem til, at årsagen måtte være, at vi havde for mange elefanter, og jeg anbefalede, at vi nedbragte bestanden til et niveau, som landet kunne holde til,« fortæller Allan Savory i din TED talk.

Det førte til, at 40.000 elefanter i løbet af de kommende år blev skudt i nationalparken for at standse ørkendannelsen.

»Og det blev bare værre. Ikke bedre,« siger Allan Savory.

Allan Savory var ansvarlig for, at 40.000 elefanter blev skudt for at standse udtørring og udpining af jorden. (Foto: Shutterstock

Den dårlige samvittighed over de elefanter, som var døde til ingen verdens nytte, fik Allan Savory til at dedikere sit liv til at finde de rigtige løsninger til at standse ørkendannelse.

Det fik ham til at begynde at undersøge dyrenes rolle på en ny måde.

Resultaterne er imponerende

Lektor på Københavns Universitets Institut for Produktionsdyr og Heste (HERD centeret) Hanne Helene Hansen har beskæftiget sig en del med holistisk græsning.

Hun har endda besøgt Allan Savorys farm i Zimbabwe. Hun er imponeret af hans resultater.

»Da jeg var nede og se hans farm, lagde jeg mærke til en stor græsplæne, som var så grøn og smuk, næsten som en overvokset, langhåret golfbane. Og jeg spurgte forvalteren, om han havde sået den. Men nej, det var naturlig vækst. Det, synes jeg, er imponerende,« siger hun.

Hun blev desuden vist rundt på hans farm og så også, hvordan kvæget blev brugt nærmest som en slags pløjemaskine.

»Jeg så en flok køer, som blev drevet langsomt frem hen over en mark. Og bag ved køerne lignede det næsten en pløjet mark,« fortæller hun.

Økosystemer

Et økosystem er et system i naturen, som hænger sammen.

Et meget simpelt økosystem kan for eksempel være en græseng. Her vokser noget græs, som bliver spist af forskellige planteædende dyr, som bliver spist af kødædende dyr. Græsset giver mad til planteæderne, som til gengæld gøder jorden. Planteæderne giver mad til kødæderne, som sørger for, at bestanden af planteædere holdes nede, så græsset ikke forsvinder helt.

Kilde: Globalis.dk

Fordi et stort antal kvæg er stuvet sammen på et lille område, tvinges de til at spise rub og stub af græsset. Det frigiver en masse frø fra græsset.

Samtidig kværner køernes klove jorden op, så frøene får gode betingelser for at vokse. Og køerne tisser og skider selvfølgelig også, hvilket gøder den 'pløjede' jord.

Effektiv græsning giver mere kød

Holistisk græsning handler altså om at tænke kvæget som andet end bare bøffer og mælk. Hvis de bliver brugt til at græsse markerne effektivt, kan de ifølge Hanne Helene Hansen også gøre jorden mere frugtbar.

»Der er teorier om, at man får større total biodiversitet, dog ikke nødvendigvis plantediversitet, når man anvender denne metode. For der kommer flere insekter, fordi der løsnes en masse frø fra græsset, når det bliver ædt, og jorden bliver kværnet. Og der kommer også mere biomasse i form af græs, når jorden får tilstrækkelige tid til at hvile efterfølgende,« siger hun.

Fordi en større mængde kvæg samles på et mindre område, hvor græsset måske er halvtørt mange steder, betyder det ifølge Hanne Helene Hansen, at du i en kortere periode kan være nødt til at acceptere, at dine køer taber sig lidt, hvis de ikke får tilskudsfoder.

Fordi mængden af græs vil være begrænset især i et område, som er degraderet.

Samtidig får du mere kvæg på et mindre areal, hvilket i sidste ende vil give mere kød per hektar.

Græsset bliver mere næringsrigt

TED Talk

En TED Talk er en konference, som bliver arrangeret af NGO’en TED, som ønsker at sørge for, at nye, interessante idéer, som kan gøre en forskel i verden, bliver spredt til flest muligt. TED arrangerer konferencer flere steder i verden, og TED-talks bliver delt på Youtube.

Der er desuden teorier om, at det græs, som vokser op i et område med holistisk græsning, er af en højere kvalitet. Fordi nyt græs er mere næringsrigt end ældre græs.

Den teori skal en af Hanne Helene Hansens kandidatstuderende faktisk efterprøve i et område med holistisk græsning i Patagonien.

»Hun skal undersøge længden på planternes rødder et sted med holistic grazing sammenlignet med et sted uden. Teorien er, at rødderne bliver længere, og at planterne dermed er stærkere og vokser hurtigere efter græsning. ,« forklarer Hanne Helene Hansen.

Og større planter og mere græs giver mere mad til kvæget og dermed flere bøffer ved slagtning.

Holistisk græsning kan ikke redde verden

Allan Savory påstår i sin TED-talk, at den holistiske græsningsmetode kan gøre ørkenlignende områder frugtbare igen. Den påstand er både Søren Lund fra RUC og Hanne Helene Hansen fra KU dog ret skeptiske over for.

»Det forblev uklart, hvordan kvæget overlevede i det tilfælde, hvor de havde sendt dyrene ind på et totalt degraderet område stort set uden et græsstrå,« siger Søren Lund med henvisning til TED-talken.

Det er Hanne Helene Hansen enig i.

»Det er nok at lige flot nok at sige, at det kan redde verden fra ørkendannelse. Da værten spørger Allan, hvordan en 400 procent stigning i antallet af kvæg, kan lade sig gøre, når der stort set ikke er noget græs tilbage, så svarer han heller ikke direkte på spørgsmålet. Så det mener jeg ikke, der er belæg for at sige,« påpeger hun.

Det er altså tvivlsomt, om kvæg kan overleve af stort set ingenting og samtidig få ørkenen til at blomstre. Men hvis man skal tro de danske forskere, kan holistisk græsning være effektiv både i meget frugtbare områder, og områder som er degraderet.

Vi siger tak til forskerne for deres input. Og tak til Magnus Ibsen Rishøj for at henlede opmærksomheden på denne kontroversielle græsningsmetode.

Magnus Ibsen Rishøj får en smart Spørg Videnskaben T-shirt som tak for sit spørgsmål. Sidder du selv med et spørgsmål, du gerne vil have svar på, så kan du skrive til sv@videnskab.dk.

Kvæg skaber også ørken

Ørkner findes naturligt flere steder i verden primært i Afrika, i områder hvor der falder under 250 mm regn om året. Men ørkner kan også dannes i områder med højere normalnedbør på grund af tørke og menneskelig overudnyttelse af jorden.

De primære årsager til ørkendannelse er ifølge FN, rydning af skov, landbrug som ødelægger jorden, afbrænding af jorden og græssende kvæg.

Det er et kendt problem, at skov bliver ryddet for at skabe græsningsarealer til kvæg. Kvægets græsning udpiner området og efterlader kun tørt græs tilbage. Det udpinte område kan efterfølgende få lov at udvikle sig til ørken.

Det er en af årsagerne til, at idéen om at bruge kvæg til at standse ørkendannelse kan virke så kontroversielt. Fordi kvæg traditionelt bliver set som årsagen til problemet.

Ved holistisk græsning skal bonden lade sit kvæg græsse meget intensivt, så alt tilbageværende græs i et degraderet område bliver ædt. Samtidig gøder kvæget jorden og deres klove sikre, at jorden pløjes igennem.

På den måde kan kvæg faktisk være med til at skabe marker, som er mere frugtbare, og hvor der vokser en større mængde græs.

I dag bruges holistisk græsning på omkring 15 millioner hektar græsland på flere kontinenter i verden.

I Danmark bruger tre økologiske landmænd græsningsmetoden. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.