Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Forskere finder bevis for rituel kannibalisme i engelsk grotte

Kannibalisme Gough's Cave i Sommerset i Storbritannien knogler

Knoglerne er mellem 12.000 og 17.000 år gamle, og mærkerne i dem er enten lavet med tænderne eller med et redskab. (Foto: Bello et al.)

Annonce:

Selvom menneskekød nok aldrig har udgjort bunden i nogens kostpyramide, så ved vi, at grupper af mennesker gennem tiden har levet som kannibaler.

Indtagelsen af menneskekød har dog højst sandsynligt været forbundet med religiøs praksis, og i grotten Gough's Cave i Somerset i Storbritannien har man nu fundet menneskeknogler, der er tydeligt bearbejdet med en form for rituelle graveringer.

Knoglerne er det første bevis på, at grotten har været hjemsted for mennesker, der spiste andre mennesker som del af et ritual. Det skriver Independent.

Knoglerne er mellem 12.000 og 17.000 år gamle, og mærkerne i dem, der er blevet undersøgt af forskere fra Natural History Museum i London, er enten lavet med tænderne eller med et redskab.

Og der er ifølge forskerne ingen tvivl om, at graveringere i knoglerne er lavet med et formål og ikke bare er mærker fra selve slagtningen:

»Snittene er meget konsekvent udført i længde, overordnet mønster og i selve teknikken. I modsætning til fileteringsmærker, der generelt laves med et enkelt snit, er graveringerne lavet med en kombination af enkelte snit, bevægelser frem og tilbage på knoglen og skraben,« skriver de i deres udgivelse.

Desuden virker mønstrene til at være udført af den samme person.

Annonce:

Efter graveringerne er lavet, er knoglerne blevet brækket op, så man har kunnet spise knoglemarven, og herefter er de blevet smidt væk.

Hele processen er foregået hurtigt og har ikke krævet stor forberedelse, og man kan kun spekulere om den sammenhæng, det er foregået i.

Forskerne gætter på, at der er tale om en form for historiefortælling - måske om den dødes liv og bedrifter - eller »en slags skriftlig hukommelse eller 'symbolsk lim', der har holdt den sociale gruppe sammen«, som forskerne skriver.

Studiet er publiceret i PlosOne.

ele