Adolescence: Derfor gør film og tv-serier os klogere

Mere end 114 millioner mennesker har set Netflix-serien 'Adolescence'. De er således kommet på fornavn med 13-årige Jamie, der bliver anholdt for at have dræbt en klassekammerat.

Det er en af de mest sete serier på streamingtjenesten nogensinde, og den britiske premierminister, Keir Starmer, har gjort det gratis for elever i folkeskolens ældste klasser at se serien.

Og så er Adolescence et godt eksempel på, hvordan en kompleks fortælling når bredt ud og skaber debat, både i de officielle medier og online.

Denne artikel kommer med et bud på, hvorfor serien er blevet så populær, og hvordan den gør os klogere. Artiklen bygger på min netop udgivne bog 'Digital Film and Television Culture'.

Hvad handler Adolescence om?

Spoiler alert: Hvis du ikke har set 'Adolescence', vil jeg anbefale dig at stoppe her og vende tilbage, når du har set den. For serien står endnu stærkere, hvis du ikke har læst om den på forhånd.

I 'Adolescence' følger vi teenageren Jamie Miller, som anholdes, fordi han brutalt har dræbt den jævnaldrende Katie Leonard med adskillige knivstik.

Selv om det handler om et drab, er serien hverken en krimi eller true crime. Den handler heller ikke om, hvorvidt Jamie gjorde det eller ej. Allerede i første afsnit bliver det klart, at han er drabsmand.

I stedet søger serien efter et motiv. Og det viser sig, at Jamie på sociale medier er en del af en kultur, som promoverer og legitimerer en giftig maskulinitet.

De komplekse karakterer er en stor styrke

Allerede i det første afsnit, da politiet forhører Jamie og hans far på politistationen, ser vi på en overvågningsvideo, hvordan Jamie målrettet opsøger og overfalder Katie,

Faren bryder sammen, da han ser sin søn begå et mord og vender sig væk i afsky, men ender alligevel med at give ham et kram. Det er seriens styrke at vise en kompleksitet i karakterskildringen, hvor den chokerede far skal rumme, at hans teenagesøn beviseligt er drabsmand, og samtidig forholde sig til, hvordan det (også) er hans ansvar som forælder.

Hver af de fire afsnit viser forskellige aspekter omkring Jamies handling. Hvordan Jamie og drengene i klassen har en nedladende holdning til piger i skolen, og hvordan ondsindet indforstået mobning hersker mellem piger og drenge, også på sociale medier.

Vi ser, hvordan skolelæreren, politiet, psykologen og forældrene er koblet helt af, hvad der foregår online, og er ude af stand til forstå Jamies aggressive handling - og ikke mindst, hvordan det kunne komme så vidt.

Den intensive stil involverer os

Hvert afsnit er filmet som én lang indstilling, et ’one take’ som følger karaktererne og skaber en intens stemning. Det betyder, at vi som tilskuere føler os ´fanget i den samme tid’ som de fiktive personer og oplever den, som de gør.

På den måde bliver serien også et eksempel på en eksperimentel storytelling, som vi kender det fra populære ungdoms-tv-serier som 'Stranger Things' og 'Euphoria' til Oscar-film som 'Everything Everywhere All at Once' og 'Oppenheimer'.

Nedenfor kan du se en video (på engelsk), hvor det bliver forklaret, hvordan det var muligt at lave hvert afsnit i en éneste optagelse.

Serier skaber fællesskaber online

Når film og serier bliver så populære som for eksempel 'Adolescence', får de ikke kun omtale i de traditionelle medier. De bliver også åbent diskuteret i forskellige fora og fællesskaber online.

Et eksempel er tråde på platformen Reddit, hvor brugerne deler personlige oplevelser med eksempelvis serien 'Stranger Things'. Her skrives der om erfaringer med sorgarbejde og mobning.

Det ser vi også i 'Adolescence', hvor brugerne på Reddit deler deres egne oplevelser af serien og kritiske holdninger til problematiske rollemodeler som for eksempel den kvindefjendske Andrew Tate.

Når film og serier gør os klogere

Film og tv-serier kan derfor gøre os klogere på verden og hinanden, fordi vi gennem den visuelle fortælling ser verden med andre øjne.

Samtidig kommer vi ind under huden på de fiktive personer og får indblik i deres motiver, svære valg og komplekse følelser:

I 'Adolescence' oplever vi verden fra Jamie og hans families perspektiv og deres omgivelsers forsøg på at forstå, hvordan det kunne gå så galt. Det bliver både råt og intenst, fordi det fortælles i ’one takes’.

Populære film og tv-serier fungerer også som kulturelle fortællinger, vi deler, og som vi taler med hinanden om.

På den måde skaber de en fælles referenceramme, som kan give os nye indsigter og stof til eftertanke.

Det ser vi med 'Adolescence', der har formået at sætte en dagsorden, og vi har nu, på tværs af medier, en samtale om teenageres online-liv og deres forældre, om kvindefjendskhed og giftig maskulinitet.