Når medierne offentliggør exit polls i løbet af en valgdag, kan det få indflydelse på, hvor borgere, der endnu ikke har været henne at stemme, sætter deres kryds.
Derfor indgik danske medier ved Folketingsvalget i 2015 en uskreven aftale om ikke at offentliggøre resultater af målinger baseret på, hvad et vist antal borgere havde stemt, før alle valgstederne lukkede.
»Exit polls kan marginalt påvirke både dem, der klarer sig dårligt, men også dem, som klarer sig godt.(...) Derfor må et forsigtighedsprincip råde her. Og derfor bringer vi først en exit poll, efter den sidste vælger har afgivet sin stemme,« sagde DR’s Nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, i den forbindelse til Dagbladet Politiken.
\ Læs mere
Vælgere påvirkes af exit polls
Ulrik Haagerups antagelse om, at resultater af exit polls kan påvirke valgresultatet, er ikke grebet ud af det blå. Forskning har vist, at meningsmålinger påvirker borgernes stemmeadfærd markant.
Alligevel er der ikke moralsk grundlag for at forbyde eller afstå fra at bringe exit polls på valgdagen, konkluderer filosof Jørn Sønderholm i en videnskabelig artikel, som netop er publiceret i tidsskriftet Public Affairs Quaterly.
Argumentet om, at man ikke bør bringe exit polls, fordi de påvirker vælgere, der endnu ikke har stemt, holder ikke, konkluderer Jørn Sønderholm i artiklen, som er en normativ analyse af de argumenter, der ligger til grund for ikke at offentliggøre exit polls.
»Man antager, at det er underlødigt og moralsk forkert, at vælgerne bliver influeret af informationer om, hvordan andre mennesker har stemt. Men hvorfor skulle det være forkert at blive påvirket af andre?« spørger han retorisk og fortsætter:
»Synspunktet er svært at forsvare, når man samtidig synes, det er i orden, at medier, fagforeninger og andre interesseorganisationer udtrykker deres politiske præferencer. Når fagforeninger siger, hvem deres foretrukne kandidat er, påvirker det jo også folks stemmeafgivelse.«
\ Læs mere
Argumenter mod exit polls holder ikke
I sin artikel opstiller Jørn Sønderholm, som er lektor på Aalborg Universitets Institut for Læring og Filosofi, en række øvrige eksempler på argumenter mod exit polls, der ikke holder stik, når man angriber dem moralfilosofisk.
Vi tager argumenterne et ad gangen:
1) Exit polls ansporer til at stemme taktisk
Hvis medierne bringer resultater af exit polls i løbet af valgdagen, kan folk, der endnu ikke har sat kryds, blive ansporet til at stemme strategisk i stedet for at stemme på det parti, de er mest enige med.
Et tænkt eksempel: Du er tilhænger af Venstres politik og foretrækker, at Lars Løkke Rasmussen (V) bliver statsminister.
\ Målingen, der gik helt galt
Ved Kommunalvalget i 2013 bragte Danmarks Radio og Epinion en exitprognose (en kombination af en exit poll og en traditionel meningsmåling, hvor et analyseinstitut ringer til folk og spørger, hvem de forventer at stemme på.)
Prognosen viste, at Socialdemokratiet stod til at gå voldsomt tilbage fra 30,6 procent af stemmerne til 22,7 procent.
Men exitprognosen var helt hen i vejret. Socialdemokratiet fik 29,5 procent af stemmerne og gik kun cirka én procent tilbage.
Episoden fik medierne til at indgå en uskreven aftale om ikke at publicere exit polls, før alle stemmer var talt op, da de dækkede Folketingsvalget i 2015.
Men du ved, at han har brug for, at Det Konservative Folkeparti (C) kommer i Folketinget for at få et flertal bag sig.
På valgdagen viser en exit poll, at C står til at gå tilbage. Du er taktisk og sætter dit kryds ved C, selvom du egentlig er mere enig med V.
Nogle mener, at det undergraver demokratiet, hvis folk på den måde stemmer taktisk, men det finder Jørn Sønderholm intet belæg for.
»Hvorfor skulle der være noget moralsk forkert i, at man synes, at en bestemt koalition skal til magten og derfor stemmer på sit 3. rangerende parti i stedet for det, man er mest enig med? Normativt er der ikke noget forkert i at bruge exit polls til at stemme taktisk,« siger han.
2) Exit polls er fejlbehæftede og upræcise
Exit polls er baserede på stikprøver, hvor medier og analyseinstitutter spørger et vist antal mennesker, hvad de har stemt. På den statistiske baggrund laver de beregninger af, hvem der står til at vinde valget.
»Et af de mest brugte argumenter mod exit polls er, at de er potentielt vildledende, og at man ikke bør offentliggøre information, som kan få folk til at træffe beslutninger på et forkert grundlag,« siger Jørn Sønderholm og fortsætter:
»Men i den videnskabelige litteratur er der ikke empirisk evidens for, at exit polls generelt er fejlbehæftede,« fortsætter han.
Selv om målingerne nogle gange skyder langt ved siden af, er det ikke et argument for at forbyde dem, siger Jørn Sønderholm.
»Statistik er altid behæftet med en vis usikkerhed, og det er rigtigt, at enhver exit poll potentielt er vildledende. Men medierne bringer jo hele tiden informationer, som kan være vildledende. For eksempel er information om, hvad et parti agter at gøre, hvis det får regeringsmagten, potentielt vildledende,« siger han.
3) Folk hopper med på vinder-vognen
Det sidste argument mod at publicere exit polls, før alle har stemt, går på, at folk har en tendens til at stemme på den kandidat, der ifølge målingerne står til at vinde. Forskerne kalder det 'The Bandwagon-effekt'.
I 2015 viste den føromtalte danske undersøgelse, at der er hold i teorien om, at folk hopper med på vinderholdet.
Men ifølge Jørn Sønderholm er der ikke entydig evidens for, at det forholder sig sådan.
»Andre undersøgelser viser, at der er en underdog-effekt. Det vil sige, at folk stemmer på dem, der står til at tabe. I den empiriske litteratur er der ikke konsensus om, hvorvidt folk generelt støtter vinder- eller taberholdet,« siger han.
En anden grund til, at argumentet ikke holder, er ifølge Jørn Sønderholm, at folk ubevidst har alle mulige grunde til at stemme, som de gør, som ikke nødvendigvis har noget med politik at gøre.
»Hvis man synes, det er illegitimt, at nogle stemmer på en kandidat, fordi de gerne vil være med på det vindende hold, er det også illegitimt, at nogle stemmer ud fra, hvordan kandidaterne ser ud og klæder sig,« siger Jørn Sønderholm og fortsætter:
»Der er empirisk evidens for, at kandidaters udseende, stil og påklædning har betydning for, hvor mange stemmer de får. Hvis man vil forbyde exit polls for at forhindre en 'Bandwagon-effekt', bør man også forbyde billeder af kandidaterne.«
\ Læs mere
Journalistik påvirker også
Kasper Møller Hansen, der er professor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, var med til at lave den undersøgelse, der i 2015 viste, at folk bliver påvirket af meningsmålinger.
Han har læst Jørn Sønderholms videnskabelige artikel.
Selv om Kasper Møller Hansen ikke er filosof, men samfundsforsker, kan han godt forholde sig til den konklusion, Jørn Sønderholm når frem til.
»I de undersøgelser, jeg har været med til at lave om exit polls, når vi faktisk også frem til en konklusion om, at man ikke bør forbyde exit polls,« siger Kasper Møller Hansen og fortsætter:
»Selv om vi i vores undersøgelse finder, at exit polls påvirker vælgerne, så mener vi ikke, at man skal forbyde dem af den grund. Så skulle man jo heller ikke lave vox pops og al mulig anden journalistik, som potentielt kan påvirke vælgerne.«
Et decideret forbud mod exit polls vil desuden være meget svært at håndhæve, påpeger Kasper Møller Hansen.
Der er statistisk usikkerhed
Roger Buch, der er Forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er enig:
»Forestillingen om, at medierne og målinger helt kan undgå at påvirke vælgerne, er en illusion. Derfor er det lidt spøjst og inkonsistent, at det alene er exit polls, som blevet til et problem,« siger han.
I stedet for at lave forbud eller aftaler om ikke at publicere exit polls eller meningsmålinger, burde medierne blive bedre til at gøre opmærksomme på, hvor stor statistisk usikkerhed der er, når de publicerer målinger, mener Roger Buch:
»Man burde pålægge medierne at have en ordentlig servicedeklaration, så borgerne er klar over, hvor meget usikkerhed der er ved den måling, de bliver præsenteret for. Måske burde man endda lovgive om det, fordi det ville dræbe historier uden et reelt statistisk grundlag. Den type historier er et større problem end exit polls,« siger han.
