Filosofisk analyse: Regeringens flygtningepolitik er hyklerisk

Flygtninge har længe fyldt i den offentlige debat. Flygtningekrise, flygtningestrøm, menneskesmuglere og bekvemmelighedsflygtninge er ord, der bliver brugt i flæng.

Åbne grænser er blevet lukkede, regler er blevet strammet, og EU har lavet en aftale med Tyrkiet om, at flygtninge, der når til Grækenland via Tyrkiet, kan sendes retur.

Men politikerne diskuterer stadig en varig løsning, og flygtningekrisen rejser en række etiske og politiske dilemmaer om, hvem der har ansvar, og i hvor høj grad et land som Danmark er forpligtet til at hjælpe.

Debatten er modsætningsfyldt

Nu har Sune Lægaard, lektor i praktisk filosofi på Roskilde Universitet, lavet en analyse af, hvordan man rent filosofisk forholder sig til, at verden skal håndtere et stigende antal mennesker på flugt fra krig, forfølgelse, tortur og katastrofer.

De argumenter, der bliver brugt i flygtningedebatten, er ofte præget af modsætninger mellem idealisme og realisme, konkluderer han i analysen, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Global Ethics.

I international politik er realisme en antagelse om, at den enkelte stat primært er forpligtet til at sikre sin egen overlevelse. Hos realisterne er nationalstaternes interesser altid vigtigere end internationale organisationer som FN.

Idealisterne tror derimod på et fremskridt, hvor nationalstaterne gradvist bliver mere og mere afhængige af hinanden. Verdens lande har en fælles interesse i at skabe fred, overholde internationale konventioner og værne om en demokratisk udvikling.

Dansk politik er hyklerisk

I den danske flygtningedebat er det tydeligt, at politikerne blander argumenter, som bunder i idealisme sammen med realisme, mener Sune Lægaard, der er viceinstitutleder på Roskilde Universitets Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab.

Argumenterne er modsætningsfyldte, og når politikerne fører deres politik ud i livet, er det kun realismedelen, der bliver opfyldt:

»Groft sagt er den flygtningepolitik, de regeringsbærende partier vil føre, præget af hykleri,« siger Sune Lægaard, der ser det som et demokratisk problem.

»Hvis politikere er ligeglade med, om deres argumenter hænger sammen, så er det ren retorik. Det er tom luft, og det kan vi som borgere ikke have interesse i,« fortsætter han.

Regeringsgrundlaget er modsætningsfyldt

Helt konkret peger Sune Lægaard på to forslag, der ofte bliver fremlagt i flygtningedebatten, og som indgår i grundlaget for den nye regering, bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative (VLAK):

1. Hjælp flygtningene i nærområderne: »Regeringen vil føre en udlændingepolitik, hvor vi hjælper flest i nærområderne, og hvor vi aktivt forebygger migrationsstrømme,« står der i regeringsgrundlaget.
2. Asylbehandling i et land, der ligger uden for Europa: »Regeringen ønsker et nyt asylsystem. Vi skal fjerne grundlaget for menneskesmuglere og samtidig lette presset på Europas ydre grænser. Regeringen vil sammen med ligesindede europæiske partnere arbejde for et system, hvor man søger om asyl fra et tredjeland frem for ved de europæiske landes grænser,« lyder det.

De to forslag kan i sig selv være gode nok, mener Sune Lægaard. Problemet er dog, at argumentationen for forslagene er modsætningsfyldt, og at politikerne kun leverer på realismedelen, når de fører politikken ud i livet.

Vi tager forslagene et ad gangen:

Forslag 1: Hjælp i nærområderne

Regeringen vil hjælpe flygtninge i deres nærområder i stedet for i Danmark. De begrunder forslaget med:

• Realisme: Danmark kan spare penge, minimere antallet af flygtninge og forebygge migrationsstrømme ved at hjælpe i nærområderne.
• Idealisme: Danmark kan stadig leve op til de internationale konventioner, vi har skrevet under på. Blandt andet at give beskyttelse til folk, der er forfulgte og i livsfare i deres hjemland.

Danmark har en klar interesse i en stærk international retsorden, herunder respekt for menneskerettigheder. Regeringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig

VLAK's regeringsgrundlag

Flygtninge skal have værdige liv

Når politikerne overhovedet siger, at de vil hjælpe i nærområderne, er det et udtryk for idealisme. I argumentet ligger en accept af, at Danmark er forpligtet til at overholde internationale konventioner, som sikrer, at folk, der bliver forfulgt i deres hjemland, kan få beskyttelse og mulighed for at etablere et nyt liv i et andet land.

»Men politikerne smykker sig med lånte fjer, for de sender ikke nok penge til nærområdet, til at forfulgte flygtninge kan få beskyttelse og et værdigt liv,« siger Sune Lægaard.

»Vores forpligtelse er ikke bare at sørge for, at flygtninge ikke dør af sult. Det er ikke nok, at de kan overleve på et subsistens-minimum i en flygtningelejr i nærområdet. Hvis politikerne vil leve op til de internationale forpligtelser, skal flygtninge kunne leve et acceptabelt og sikkert liv,« fortsætter han.

Nærområder bukker under

Nils Holtug, der er professor i politisk filosofi på Københavns Universitets Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, er enig i, at politikerne ikke lever op til deres egne ambitioner om at hjælpe bedst og forebygge flygtningestrømme, når de siger, at de vil hjælpe syriske flygtninge i nærområderne i stedet for i Danmark.

Den hjælp, flygtningene får i nabolandene, er langt fra tilstrækkelig, siger han.

»Nærområderne er ved at bukke under. I Libanon udgør syriske flygtninge nu en fjerdedel af befolkningen, og de får sjældent opfyldt deres krav på beskyttelse. Der er en stigning i antallet af overfald og voldtægter, flygtninge udnyttes på arbejdsmarkedet, og der er interne konflikter,« fortæller Nils Holtug.

»Der er risiko for, at flygtningepresset og den instabilitet, der er i nærområderne, fører til sammenbrud, nye krige og dermed nye flygtningestrømme.«

Global fordeling er bedre

Ifølge Nils Holtug, som har givet sit bud på en retfærdig global håndtering af flygtninge i artiklen 'A fair distribution of refugees in the European Union', publiceret i Journal of Global Ethics, bør EU eller endnu bedre hele verdenssamfundet fordele flygtningene i stedet for at skubbe ansvaret over på nærområderne.

En fordeling vil aflaste de mest udsatte lande og kan dermed nedbringe risikoen for konflikter og nye flygtningestrømme.

»Som politisk filosof prøver jeg blandt andet at tage stilling til, hvad en fair fordeling er. Det er en normativ overvejelse om, hvad retfærdighed er. I den danske debat hører man ofte, at vi ikke har plads til flere flygtninge. Men nærområderne har heller ikke plads,« siger Nils Holtug.

»86 procent af alle verdens flygtninge befinder sig i nærområderne. Er det fair at pålægge nogle lande så stor en del af byrden? De er jo ikke mere ansvarlige for eksempelvis krigen i Syrien, end vi er.«

Forslag 2: Asylbehandling i et tredjeland

Heller ikke regeringens forslag om at lave asylsystemet helt om, så flygtninge fremover skal søge om asyl i Danmark, før de krydser Europas grænse, er baseret på holdbar argumentation, konkluderer Sune Lægaard i sin analyse.

»Igen bruger politikerne et argument, der grundlæggende bygger på, at de vil overholde de internationale konventioner og behandle alle asylansøgninger. Det vil de gøre ved at oprette hotspots i nærområderne, hvor folk kan søge asyl,« siger han.

»Samtidig argumenterer de for, at vi på den måde får færre asylansøgere i Danmark, fordi man så kan afvise folk, der ikke har flygtningestatus ved grænsen til Europa.«

Ført politik er ren realisme

Men ifølge Sune Lægaard leverer politikerne kun på realismedelen af argumentet om, at flygtningekrisen bedst håndteres ved at behandle asylansøgninger i et tredjeland.

»De gør ikke den anden ting, der følger argumentet, nemlig at give folk mulighed for at søge asyl direkte fra deres nærområde. De bruger udelukkende argumentet til at begrænse indvandringen til Europa. Det er selektivt og hyklerisk,« siger lektoren.

»Det virker, som om at man tager den del af argumentet, man kan bruge, nemlig den, der handler om at nedbringe antallet af flygtninge i Danmark, og så glemmer man den anden del: At vi skal behandle alle ansøgningerne og give beskyttelse til alle, der opfylder betingelserne for at få asyl,« siger lektoren.

Asylbehandling i tredjeland er en god idé

Nils Holtug synes som udgangspunkt, det er en god idé, at flygtninge skal kunne søge asyl i Danmark og andre EU-lande fra et kontor i et land uden for Europa, for så behøver de ikke krydse Middelhavet illegalt i livsfarlige både.

»Men hvis det er et forslag, der primært har til formål at minimere antallet af flygtninge i Europa, så løser det ikke problemerne i nærområderne, og så er det en dårlig løsning,« siger han.

Asylbehandling i nærområdet kan – hvis det virkelig bliver en realitet – være en mere retfærdig løsning, fordi det ikke udelukker nogen fra at kunne søge.

»Med det nuværende system, hvor man skal til Europa for at søge asyl i et EU-land, er det kun dem, der har personlige og økonomiske ressourcer til turen, der får chancen,« siger han.