Danske vælgere går mere op i, om de politiske budskaber kommer fra Helle Thorning Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen end i, hvad politikerne egentlig siger.
Især de bedst orienterede vælgere ignorerer argumenter og danner i stedet deres holdning baseret på, hvem der har fremsat forslaget.
Hvis de stemmer Venstre, og forslaget er fremsat af Lars Løkke Rasmussen, så synes de, det er et glimrende forslag, mens de kan blive stærkt stødt over samme forslags horrible græsrodsnaivitet, hvis de får at vide, at Helle Thorning Schmidt står bag.
»Det viser, at spin, retorik og argumenter slet ikke betyder så meget for borgernes holdningsdannelse, som man ellers skulle tro, hvis man følger de mange kommentatorers udlægninger af dansk politik. Det er mere afgørende for vælgerne, hvilket parti budskabet kommer fra,« siger adjunkt Rune Slothuus fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
\ Fakta
LÆS OGSÅ
Han har netop fået to opsigtsvækkende forskningsresultater offentliggjort, der går direkte imod en række fastlåste forestillinger om politik.
Først og fremmest er forskningen et opgør med forestillingen om, at partierne har mistet deres magt.
»I snart mange år har der været en forestilling om, at partierne har mistet indflydelse. Folketingets magtudredning kom i 2003 frem til, at medlemsflugten fra partierne måtte betyde, at partierne ikke længere kan påvirke borgernes holdninger i noget videre omfang. Men i virkeligheden er mange vælgere ret stabile i deres politiske ståsted, og partierne spiller en vigtig rolle for vælgernes meningsdannelse,« siger Rune Slothuus.
Argumenter er næsten nyttesløse
Hans eksperimenter viser, at vælgerne ikke lytter særligt meget til saglige argumenter, når de danner deres holdning. I stedet kigger de på afsenderen. Vælgerne kan således have diametralt modsatte meninger om det samme forslag.
\ Fakta
LÆS OGSÅ
»I et eksperiment, hvor vælgerne blev præsenteret for det samme forslag, men hvor vi byttede om på afsenderen, så S forslaget kom fra V og omvendt, var det tydeligt, at vælgerne bedre kunne lide forslaget, når det var deres parti, der fremsatte det,« fortæller Slothuus.
Et eksempel på det er, da S og SF tidligere i år fremlagde deres økonomiske plan, hvor et af elementerne betød, at vi skal arbejde en time mere om uge.
»Omkring 70 procent af oppositionens vælgere syntes, at det var en god idé og ville gerne arbejde mere. Kun hver tredje af de borgerlige vælgere ville arbejde en time mere. Min forskning tyder på, at det ikke er fordi, de borgerlige vælgere er arbejdssky, men fordi forslaget kom fra S og SF,« siger Slothuus.
Borgerlige vælgere bliver påvirket negativt
Faktisk synes de borgerlige så dårligt om S og SF, at ikke engang en borgerlig fokuseret præsentation af planen ville have påvirket deres mening om planen positivt.
Både denne undersøgelse og andre resultater tyder på, at borgerlige vælgere er sværere at flytte ved hjælp af argumentation, fordi partiafsenderen ser ud til at betyde mere for dem
Rune Slothuus
I et eksperiment præsenterede Rune Slothuus forsøgspersonerne for en økonomisk plan fra Socialdemokratiet med borgerligt fokus og en plan fra Venstre med socialdemokratisk fokus.
»Eksperimentet viste, at hvis Venstre pakker sin politik ind i klassiske socialdemokratiske argumenter om, at den økonomiske krise primært rammer de svageste, så er S-vælgerne lidt mere positivt indstillet over for politikken, end hvis Venstre begrunder det med et klassisk borgerligt argument. Men hvis S pakker sin politik ind i et borgerligt argument om, at vi skal styrke vilkårene for private erhvervsdrivende for at komme ud af krisen, så bliver Venstres vælgere endnu mere skeptiske over for forslaget sammenlignet med, hvis de fik det præsenteret med et socialdemokratisk argument,« siger Rune Slothuus.
Han har ingen forklaring på, hvorfor borgerlige vælgere i mindre grad end venstrefløjsvælgere lader sig påvirke af argumenter.
»Jeg kan endnu ikke forklare hvorfor, men både denne undersøgelse og andre resultater tyder på, at borgerlige vælgere er sværere at flytte ved hjælp af argumentation, fordi partiafsenderen ser ud til at betyde mere for dem,« siger Slothuus.
Han mener, at det måske væsentligste perspektiv i hans undersøgelse er, at politikerne ikke behøver at være så handlingslammede i forhold til at gennemføre nødvendige, men upopulære reformer.
»De politiske ledere har mulighed for at præge befolkningen mere, end man nogle gange skulle tro, at de er klar over, når man følger den offentlige debat. Hvis partierne stod sammen, ville de have gode muligheder for at få vælgerne til at acceptere selv beslutninger, der i udgangspunktet er upopulære, som for eksempel afskaffelse af efterlønnen,« siger Slothuus.
