Forsker: »Forældre kan godt være for søde ved deres børn«

Mange forældres sensitivitet og lydhørhed over for deres børn er gået for vidt.

Sådan lyder opråbet fra Malin Bergstrøm, forsker ved Karolinska Institutet i Stockholm og én af Sveriges mest kendte børnepsykologer.

For 10 år siden skrev Malin Bergström ellers bogen 'Lydhört föräldraskap', hvor hun forklarer, at forældrene skal være opmærksomme på deres børns behov og ikke lade strenge principper tage styringen.

Men nu mener børnepsykologiforskeren, at denne udvikling er gået for vidt.

For sød og venlig over for børnene

Tidligt i livet er babyen fuldstændig afhængig af forældrene for at opfylde alle behov.

»Men når den lille begynder at sige nej og begynder at løbe rundt, så er det tid til at begynde at vejlede barnet,« siger Malin Bergström.

Det er herfra og fremover i barnets liv, at forskeren mener, at flere af nutidens forældre skal blive i stand til at sige 'nej', 'stop' og 'lad være'. De skal begynde at forklare barnet, hvad der er rigtigt og forkert.

I stedet begår mange ifølge Malin Bergström den fejl at fortsætte med at behandle barnet som en baby.

»Det betyder slet og ret, at forældrene kan være for søde over for deres børn,« siger hun til den svenske avis Dagens Nyheter.

Gør børnene passive

Forskeren ved Karolinska Institutet står bag flere studier om børns mentale sundhed.

Hun giver et konkret og hverdagsagtigt eksempel:

Barnet keder sig og brokker sig over, at det ikke har noget at lave. Så tilbyder forældrene straks barnet en aktivitet, som at lege med det eller spille et spil. Eller forældrene ringer rundt for at lave legeaftaler med andre børn.

»Det er bedre at lade barnet selv finde på en aktivitet. Eller opfordre barnet til at gå ud i haven og finde nogen at lege med eller endda selv ringe til en ven,« foreslår Malin Bergström.

»Problemet er, at forældrene ikke formidler, at barnet selv kan ordne tingene,« siger Malin Bergström.

Hun frygter, at forældrene kan gøre deres børn passive og akavede.

Styrk barnets modstandsdygtighed

Forskeren mener, at et barn, der bliver vejledt til selv at løse tingene, får styrket sin modstandsdygtighed. Hun understreger, at det selvfølgelig skal ske inden for rimelighedens grænser.

Børn, der lærer at takle modstand, kan blive bedre til at håndtere både kriser, stress og modgang.

Barnet lærer noget om, hvad man skal gøre, hvis det går galt.

»Når forældre er for søde mod deres børn, formår de ikke at udvikle disse egenskaber hos børnene,« frygter Malin Bergström.

Rustet til at modstå psykiske lidelser

Vi lever i et samfund, hvor børn måske i endnu højere grad end tidligere skal rustes til at modstå stress og psykiske lidelser, mener den svenske børnepsykolog.

Hun påpeger, at nogle forældre nærmest uvilkårligt kontakter en lærer på skolen, hvis noget ikke fungerer så godt for barnet.

Det første skridt kunne måske være at sammen med barnet øve sig på at få tingene til at fungere - at hjælpe barnet til selv at løse problemet.

Børn skal også opleve, at de kan være til nytte for andre. De skal lære at være solidariske med andre.

»Ellers risikerer vi at skabe mennesker med kedelige personlighedstræk,« siger Malin Bergström.

Forskeren advarer desuden om, at forældre, der står alt for meget på pinde for deres børn, risikerer at opbygge usund aggression i sig selv.

Malin Bergström tror for øvrigt ikke, at tendensen med overdrevent søde forældre er noget, som vil vare ved. Hendes forudsigelse er, at det vender igen om et par år.

Børnene skal ud i den virkelige verden

Heidi Wittrup Djup er specialist i psykologi og arbejder med børn og familier. Hun har også en stilling ved Center for Krisepsykologi ved Universitetet i Bergen.

Hun er enig med Malin Bergström i, at børn har brug for voksne, der er i stand til at rette, vejlede og ansvarliggøre børnene.

.

Heidi Wittrup Djup synes også, det er interessant, hvordan den svenske forsker fuldstændig har vendt på en tallerken i forhold til spørgsmålet om, hvor lydhøre forældre skal være over for deres børn.

»Børn skal ud i en verden med mange udfordringer og møde alle slags børn og voksne. Omgivelserne vil jo kun i ringe grad tilpasse sig det enkelte barns behov.«

»Derfor skal barnet øve sig hjemme hos forældre og eventuelle søskende i at håndtere egne og andres reaktioner, tåle skuffelser og løse konflikter,« siger Heidi Wittrup Djup til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

»Der er vigtig læring i, at forældrene sætter grænser og ikke altid giver efter for barnets ønsker.«

Samtidig er det vigtigt, at vi tager forældre alvorligt, når de har helt rimelige bekymringer for deres børn, understreger Heidi Wittrup Djup. Vi skal passe på, at vi ikke fremstiller alle forældre i dag som nogen, der forvandler deres børn til nogle værre sølle skrog.

»Min erfaring som psykolog er, at mange forældre har prøvet meget, før de har bedt om hjælp.«

Forældre er ikke maskiner

Også Heidi Wittrup Djup er bekymret for forældrene.

»Vi skal huske, at forældre også er mennesker. De er ikke maskiner. De bliver udmattede og kede af det, sure og trætte.«

»Derfor er det helt naturligt, at forældre ikke gør alting 'efter bogen' hele tiden. De er ikke i stand til at gøre alt rigtigt eller på den måde, de konstant får råd af en horde af eksperter i medierne. Og det går jo godt,« siger Heidi Wittrup Djup.

»Det er i de tryggeste relationer, at børn skal øve sig i, hvordan de bedst takler forskellige følelser og situationer.«

»Det vigtige er, at de voksne tager ansvar for deres egne reaktioner, reparerer relationen og evner at sige undskyld.«

Psykologspecialisten i Bergen mener, at vi nok aldrig har haft en så kompetent generation af forældre som i dag. Det er samtidig en generation af forældre, der lider lidt under alle de ekspertråd, de bliver udsat for.

»At være forælder er ikke en videnskab. Det er noget af det mest naturlige, vi gør,« påpeger hun.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.