Transport er på verdensplan ansvarlig for 24 procent af den energirelaterede CO2-udledning.
Transport af varer og tjenesteydelser står for 50 procent af udledningen, og såkaldt ‘persontransport‘, altså transport af mennesker fra A til B, står for den anden halvdel.
Persontransport har enorme konsekvenser for vores omgivelser, og det er én af de største faktorer, når vi beslutter os for, hvor vi vil bo og arbejde: Vil vi bruge vores tid bag rattet i en bilkø i Los Angeles, trampende i pedalerne på en cykelsti i Danmark, i et japansk højhastighedstog, på en knallert i Vietnam, på en lille elektrisk trehjulet rickshaw i Indien eller stående som sild i en tønde i Londons travle undergrund?
En massiv udrulning af elbiler bliver ofte fremstillet som vejen til at reducere udledningen fra persontransport – som eksempelvis Storbritanniens planer om, at alle nye hjem og opgraderede bygninger skal have ladestationer til elbiler fra 2022.
Bilisme er et voksende problem
Nyere forskning fra USA har dog vist, at elektrificeringen af bilerne alene ikke vil være nok til, at transportsektoren kan nå det ambitiøse globale klimamål, der sigter mod at forhindre en temperaturstigning på mere end 2 grader.
Derudover er en befolkning, som fortsat er afhængig af biler, et betydeligt problem for voksende byer.
Med stigende urbanisering og plads i høj kurs, er vi nødt til at reducere bilejerskabet i byerne, hvis vi skal holde priser og pladsmangel så meget i skak som muligt.
Enorme områder, som ellers kunne bruges til at huse mennesker eller som naturarealer, bliver stadig brugt til veje og parkeringspladser.
\ Læs mere
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Vi må ikke forpasse en mulighed
Selvom elbilerne bestemt hjælper med at håndtere transportsektorens stigende udledning, forpasser vi en mulighed for at udvikle alternative transportmidler, der kan afhjælpe afhængigheden af bilisme, ved blot at fokusere på at erstatte konventionelle biler med elbiler.
Klimaprogrammer – som eksempelvis FN-tiltaget Adaptation Fund, et multilateralt instrument, der hjælper udviklingslande med at tilpasse sig klimaforandringerne ved at finansiere konkrete klimatilpasningsprojekter og -programmer – forventes at investere hele 74 milliarder britiske pund (649 milliarder kroner, red.) i finansiering inden 2023.
En stor del af midlerne kanaliseres til bæredygtige infrastrukturprojekter, som kan hjælpe udviklingslande til at bygge effektive og bæredygtige massetransitsystemer.
FN’s klimapanel (IPCC) er fortaler for en tilgang til planlægningen af persontransport kaldet ‘Avoid, Shift, Improve’ (undgå, omstil, forbedr), som er en tilpasning af et rammeværktøj, der først blev udviklet i Tyskland i begyndelsen af 1990’erne.
Undgå
Undgåelse handler om at mindske behovet for transport i første omgang.
Planlægningen af nye byområder samt ombygning af gamle områder skal optimeres, så de er så velorganiserede som muligt, så indbyggerne ikke skal rejse langt for at komme på arbejde eller indkøb, uddannelse og rekreative behov.
Mens mange års investeringer i vejsystemet har gjort det meget vanskeligt for nogle byer at omstille sig til mindre afhængighed af bilisme, er fremtiden stadig uvis for mange af de byer, der netop nu er ramt af voldsomt vokseværk.
Denne tilgang indebærer også at sørge for en bedre internetforbindelse til hjem og byer i landdistrikterne, så indbyggerne nemt og billigt kan arbejde hjemmefra, og på den måde give plads på vejene til eksempelvis læger eller lærere, der ikke kan.
Omstil
Omstilling handler at lægge de nødvendige rejser om til mere bæredygtige, aktive transportformer med flere passagerer. I stedet for en bil med blot én person kan vi tage bussen eller toget, vi kan hoppe på cyklen, scooteren, skateboardet eller måske endda gå.
Over hele verden kan vi se spændende eksempler på, hvordan lande har formået at foretage denne omstilling væk fra en CO2-intensiv afhængighed af bilen som transportmiddel.
TransMilenio-bussystemet, der kører i byerne Bogotá og Soacha i Colombia, er et af de største af sin slags i verden. TransMilenio transporterer mellem 1 og 2 millioner mennesker dagligt, og med mange stoppesteder, dedikerede busbaner og økonomisk overkommelige billetter er det en let tilgængelig service.
Vi kan desuden fremme denne omstilling ved at øge tilslutningen til mere aktive rejseformer, så som cykling og gang.
El-cykler er én af de hurtigst voksende transportformer i Kina. Cykelmotoren gør det lettere at cykle længere ture i bakkede områder, i varmere områder og blandt mennesker, der er måske er i knap så god form.
Studier fra Sverige og Norge viser, at cyklister, der skifter fra konventionelle cykler til e-cykler, øger antallet af cykelture samt distancen, de rejser i gennemsnit for hver rejse.

Bilfrie byzoner
For nylig stemte indbyggere i Berlin for at udvide den såkaldte miljøzone, så den dækker 88 kvadratkilometer af byen – et forslag, der vil skabe verdens største bilfri byzone.
Tiltag som disse adresserer fodgængere og cyklisters bekymringer i forhold til at navigere mellem hurtige, tunge køretøjer ved at adskille transportformerne.
Forskere har bemærket, at andre foranstaltninger, som skal fremme udbredelsen af offentlig transport, samt at vi cykler eller går til vores destination, kun har ringe effekt uden foranstaltninger, der begrænser bilismen.
Når unødvendige rejser er fjernet fra ting som dårlig byplanlægning og arbejdsgiverpolitikker, der kræver arbejdernes tilstedeværelse på kontorer, og når sikre offentlige transportsystemer eller aktive rejsemuligheder er blevet tilvejebragt, kan vi fokusere på at gøre de køretøjer, vi har i øjeblikket, mere bæredygtige.
Forbedr
Selvom den øgede brændstofeffektivitet har reduceret forbruget per kilometer i bilen en smule, fortsætter efterspørgslen efter persontransport med at vokse – hvilket betyder, at den samlede udledningsstigning fra persontransport overstiger effektivitetsreduktionerne.
Som følge kræver FN’s ‘Avoid, Shift, Improve’-rammeværktøj, at bus-, jernbane- og biltransport går fra at bruge fossile brændstoffer til elektricitet.
For at reducere persontransportens udledning er det afgørende, at der er mulighed for at benytte elbiler, hvor der ikke er andre rimelige rejsemuligheder.
Det vil give os en chance for at mindske afhængigheden af bilismen, mens vi stadig hjælper så mange mennesker som muligt med at rejse.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
- Vera O’Riordans profil (University College Cork, Irland)
- “Electrification of light-duty vehicle fleet alone will not meet mitigation targets”, Nature Climate Change (2020). DOI: 10.1038/s41558-020-00921-7
- “A global map of roadless areas and their conservation status”, Science (2016). DOI: 10.1126/science.aaf7166
- “E-bike use in Sweden – CO2 effects due to modal change and municipal promotion strategies”, Journal of Cleaner Production (2017). DOI: 10.1016/j.jclepro.2016.09.141
- “Do people who buy e-bikes cycle more?”, Transportation Research Part D: Transport and Environment (2020). DOI: 10.1016/j.trd.2020.102422
- “Travel reduction strategies: intentions and outcomes”, Transportation Research Part A: Policy and Practice (2000). DOI: 10.1016/S0965-8564(99)00034-8
\ Red Verden med Videnskab.dk (BRUG DENNE)

ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.