Folk griber ind, hvis de ser gadevold

Du har sikkert set videoer af folk, der bliver overfaldet, bestjålet eller antastet på gaden, uden at nogen blander sig eller kommer dem til undsætning.

Måske har du også en forestilling om, at det er normen: Regn ikke med hjælp fra fremmede, hvis du er i knibe på offentlig vej.

I så fald kommer her en glædelig nyhed: Folk griber faktisk ind.

Forskere har kortlagt overvågningskameraers optagelser af konflikter på gaden i tre forskellige lande, og det viser sig, at fremmede griber ind i 9 ud af 10 situationer.

»Det er en god modgift imod den overdrevent pessimistiske forestilling om, at tilskuere er passive. I 90 procent af situationerne blander folk sig faktisk, og det er en vigtig konklusion, som fortjener bred opmærksomhed,« siger Don Weenink, lektor ved Department of Sociology ved University of Amsterdam.

Han har ikke deltaget i det nye studie, men vurderet det for Videnskab.dk.

»Studiet piller ved forestillingen om, at folk bare går og kigger ned i deres egen mobiltelefon. Vi ser, at det offentlige rum ikke er så farligt, og at fremmede spiller en vigtig rolle i at forebygge konflikter i det offentlige rum,« lyder det fra lederen af forskningsgruppen bag studiet, Marie Rosenkrantz Lindegaard. Hun er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Studiet er et samarbejde mellem forskere fra Københavns Universitet, Lancaster Universitet og Netherlands Institute for the Study of Crime and Law Enforcement. Det er lige udgivet i det videnskabelige tidsskrift American Psychologist.

Konflikter i England, Holland og Sydafrika

Forskerne har nærstuderet 219 konflikter fanget på overvågningskameraer i Amsterdam i Holland, Lancaster i England og Cape Town i Sydafrika.

Uanset om du befinder dig i England, Sydafrika eller Holland, er sandsynligheden for, at du får hjælp, hvis du havner i en konflikt, lige stor. Folk griber ind i 90,9 procent af tilfældene eller 9 ud af 10 gange - typisk ved at prøve at skille parterne ad.

Marie Rosenkrantz Lindegaard havde forestillet sig, at der ville være større kulturelle forskelle mellem de tre byer.

»Jeg har lavet meget forskning i Cape Town, hvor vold og kriminalitet er et problem, så det er nærliggende at tro, at folk ikke tør gribe ind. Men vi ser, at folk er lige villige til at gribe ind, uanset hvilket land de kommer fra,« siger Marie Rosenkrantz Lindegaard til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: »Banebrydende« metode: Videoovervågning skal forhindre vold mod offentligt ansatte​

Mennesker håndterer måske konflikter ens

At folk fra tre forskellige lande er lige tilbøjelige til at blande sig, kan vidne om, at mennesker har nogle universelle måder at håndtere konflikter på, mener Marie Rosenkrantz Lindegaard.

»Når konflikter er så intensive, som vi ser i nogle af vores videooptagelser, falder vi mennesker måske tilbage til nogle basale reaktionsmønstre,« siger KU-forskeren.

Det nye resultatet spiller ind i en årelang diskussion inden for antropologien:

»Er det biologi eller kultur, der får os til at opføre os, som vi gør? Det spørgsmål er grundkernen i meget socialforskning, og hvad vi ser her er måske, at kulturen træder i baggrunden, når det sociale spidser til,« siger Marie Rosenkrantz Lindegaard.

Kan vidne om en universel drukkultur

Mennesker er sociale dyr, så det er sandsynligt, at vi gerne vil hjælpe andre mennesker eller ikke har lyst til at se passivt til, hvis en slåskamp eskalerer, mener Don Weenink.

»Men at mennesker viser ensartet adfærd i de tre lande viser ikke i sig selv, at folk i forskellige kulturer udviser den samme opførsel,« siger Don Weenink til Videnskab.dk.

Alle studiets overvågningskameraer var sat op i underholdnings- eller forretningsdistrikter i centrale bydele og fangede især gader med butiksfacader, barer, parker, åbne pladser og stationsbygninger. Derfor er spørgsmålet, om vi kan forvente, at folk opfører sig forskelligt i disse områder, mener lektoren og fortsætter:

»Det er muligt, at kameraerne i de tre områder indfanger en opførsel, som gælder i drukkulturer i forskellige lande. Vi kan ikke udelukke, at det er derfor, folk opfører sig på samme måde i de tre områder.«

Marie Rosenkrantz Lindegaard har et andet forbehold:

»I vores studie havde vi kun videomateriale fra storbyer, så man kan sagtens forestille sig, at folk, der bor på landet, ville opføre sig anderledes. En teori kunne være, at folk på landet kender hinanden, og derfor ville være mere tilbøjelige til at gribe ind. Forskning viser nemlig, at sociale relationer øger folks tendens til at blande sig i konflikter,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Paradoks: Hvorfor drikker vi alkohol?

Kameraer fanger »rodet og kompleksiteten«

Brugen af videokameraer giver os nye muligheder for at få indsigt i, hvordan virkelige konflikter udspiller sig, mener Don Weenink.

Der er blevet lavet forskning i forbipasserendes rolle i det offentlige rum siden 1950’erne, men forskningen er hovedsagelig lavet i laboratorier, hvor man især har testet mindre alvorlige konflikter. For eksempel hvad folk gør, hvis de ser nogen tabe sin pung, fortæller Marie Rosenkrantz Lindegaard.

Kontrollerede eksperimenter er populære, fordi de giver præcision og styr på metoden. Men der er en risiko for, at afgørende kendetegn fra det virkelige liv går tabt i eksperimentet.

»Ny data, der viser rodet og kompleksiteten i virkelige slagsmål, er i sandhed en vigtig nyskabelse i bystander-forskning,« siger Don Weenink.

Den velkendte bystander-effekt optræder ikke

Resultaterne af det nye studie udfordrer dem fra kontrollerede forsøg. De finder nemlig en såkaldt ‘bystander-effekt’, hvor folk lader være med at gribe ind, fordi der er andre til stede.

Anderledes fandt forskerne i det nye studie, at tilstedeværelsen af mere end en person øger sandsynligheden for, at folk prøver at hjælpe.

Det kan skyldes, at de klassiske laboratorieforsøg måler sandsynligheden for, at hvert individ på stedet hjælper.

»Vores interesse var ikke at finde ud af sandsynligheden for, at hver enkeltperson foretager sig noget, men derimod om nogen i det hele taget griber ind. Det vil man jo gerne vide, hvis man har brug for hjælp,« siger Marie Rosenkrantz Lindegaard og fortsætter:

»Forskellen mellem eksperimenterne og vores studie er også, at vi kigger på ægte situationer ved hjælp af overvågningsbilleder, hvor der typisk er mange mennesker til stede. Det er situationer, som er svære at efterligne, så de minder om det virkelig liv, fordi de er farlige og chokerende.«

Måske ville vi se flere folk, der ser passivt til, hvis vi havde adgang til overvågningbilleder af flere situationer, som ikke er farlige, med kun en eller to tilskuere til stede, mener hun.

LÆS OGSÅ: TED-talk med Vincent Hendricks: Vi er kollektivt stupide på internettet

LÆS OGSÅ: Forskere angriber klassisk psykologi-eksperiment

LÆS OGSÅ: Konflikter danner overraskende reaktioner i hjernen