Konflikter gør noget ved os. Tidligere forskning har peget mod, at uoverensstemmelser mellem to folkegrupper kan blive forstærket og opretholdt af psykologiske mekanismer.
Medlemmerne i en gruppe begynder for eksempel at betragte de andre som urimelige og snæversynede, selvoptagne og aggressive. Så bliver det ikke ligefrem nemmere at komme frem til en fælles løsning.
I de sidste år har nye teknikker inden for neurologien ført til, at vi kan begynde at studere disse fænomener, også på indersiden af hjernen. Måske kan vi få en ny forståelse af konflikternes biologi?
»Hvad er de psykologiske barrierer, som sættes op mellem os i konflikter mellem grupper? Og hvad kan vi gøre for at overkomme dem?« spørger Emile Bruneau i en pressemeddelelse fra MIT, Massachusetts institute of technology.
Nu har han og kolleger undersøgt både meninger og hjerner hos arabiske og israelske forsøgspersoner. Resultaterne var en smule overraskende.
Historier om lidelse i tre forskellige lejre
De forskellige deltagere havde læst historier om fysisk og psykisk lidelse. Personerne i fortællingerne var medlemmer af forsøgspersonernes egen gruppe eller af den folkegruppe, de var i konflikt med.
Ud over det fik deltagerne også lignende historier om mennesker fra Sydamerika. De repræsenterede en fjern og neutral gruppe.
Ikke uventet fortalte forsøgspersonerne, at de havde meget større medfølelse med repræsentanter fra deres egen gruppe end med dem fra konfliktgruppen. Både araberne og israelerne havde til og med større empati for sydamerikanerne end for medlemmer af modstanderne.
Da forskerne havde scannet deltagernes hjerner, forventede de derfor at finde forskelle i aktiviteten i de centre, som er involveret i netop medfølelse for fysisk og psykisk smerte. Men der tog de fejl.
Mærkeligt med samme aktivitet i hjernen
Aktiviteten i hjerneområderne, som er forbundet med følelsesmæssig lidelse, var lige så stor, da forsøgspersonerne læste om folk fra deres egen gruppe, som da de læste om modstanderne. Derimod var den lavere, da der var snak om folk fra Sydamerika.
Det er slet og ret lidt mærkeligt, at det var muligt at finde de samme oplevede mønstre af empati i hjernen, skriver forskerne i sidste udgave af Philosophical Transactions of the Royal Society B.
Det kan se ud, som om hjernens kredsløb er følsomme over for, hvor tæt på eller vigtige personerne er, ikke om man kan lide dem eller ej. Resultaterne viser uanset hvad, at medfølelse – og manglen på samme – er komplicerede fænomener.
Måske udløser konflikter hos fjenden skadefryd
Måske er det sådan, at de involverede hjernedele sender signaler videre til forskellige områder, overvejer Emile Bruneau og hans kolleger.
De har nu tænkt sig at teste, om det for eksempel kan være sådan, at gruppemedlemmers lidelse gør, at der sendes beskeder til områder, som styrer ubehagelige følelser, mens modstanderes smerter går til dele, som har at gøre med skadefryd.
Foreløbigt må konklusionen imidlertid være, at hjerneundersøgelser endnu ikke kan kaste lys over, hvordan vi tænker på folk, som vi er i konflikt med.
»Dette er en enorm opgave, som vi bare er i begyndelsen af,« siger Rebecca Saxe, som også var med til at udføre undersøgelsen.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
