TED-talk med Vincent Hendricks: Vi er kollektivt stupide på internettet
Internettet forstærker socialpsykologiske fænomener - og det går virkelig stærkt, fortæller den danske filosofiprofessor Vincent Hendricks. I en ny TEDx-talk beskriver han det såkaldte 'boble-fænomen'.

 

Vi tænker måske ikke over det, når vi dagligt scroller gennem Facebook. Men hver gang vi 'liker' et billede eller en nyhed, tilfører vi det mere værdi og promoverer det over for vores venner. De ser, at vi har 'liket' det.

På den måde bliver et opslag med mange likes muligvis liket af endnu flere, blot fordi det nu optræder flere steder.

Fænomenet kalder filosofiprofessor Vincent F. Hendricks for bobler. Han er ansat ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og stifter af universitetets nye Center for Information og Boblestudier (CIBS). Centret er sponsoreret af Carlsbergfondet.

»Det, der fascinerer mig mest ved boblerne er, at vi kan være individuelt rationelle, men kollektivt stupide. Og hvis man troede, at de her medier (sociale medier, red.) gjorde, at vi blev mindre sårbare over for den kollektive stupiditet, så tænk lige på, hvor hurtigt det går på internettet. Det koster ikke noget at like, og algoritmerne sælger og køber. Det kan virkelig gå stærkt. Socialpsykologiske fænomener har usandsynligt gode forhold på nettet - både for mennesker og maskiner,« siger han.

For nylig fortalte han om fænomenet og boblecentrets ambitioner ved en TEDx-Talk i Frankfurt, som du kan se i videoen øverst i artiklen.

Center laver matematiske modeller for vores opførsel

Men hvordan undersøger man lige, om et opslag høster 'likes' på grund af reel værdi eller på grund af påvirkning fra vores venner og venners venner - altså gennem 'bobler'?

»Vi kigger blandt andet på, at hvis vi har det, der hedder en bystander-effekt, hvor der for eksempel er sket en ulykke, så er der nogle forskellige komponenter. Der er nogle agenter, som ser det her, og der er nogle offentlige signaler. Det første offentlige signal er ulykken, mens det andet offentlige signal er, hvorvidt de andre agenter reagerer. Det skal så afvejes, og det kan man faktisk gøre matematisk,« fortæller Vincent Hendricks og fortsætter:

»På samme måde kigger vi efter 'social proof' (psykologisk fænomen, hvor vi efterligner andres opførsel, red.) på de sociale medier og forsøger at lave matematiske modeller for dem.«

Ud over at identificere de skadelige bobler skal studiet også arbejde på at finde ud af, om der findes godartede boblefænomener.

»Vi ved ikke helt endnu, om der findes godartede bobler. Men man kunne godt forestille sig en boble, som formår at gøre det her sted en lille smule bedre for os allesammen. For eksempel havde klimaet jo meget opmærksomhed for nogle år siden.«

Det, der fascinerer mig mest ved boblerne er, at vi kan være individuelt rationelle, men kollektivt stupide.

Filosofiprofessor Vincent Hendricks

LÆS OGSÅ: COP 21: Endnu et klimatopmøde - er det ikke bare en snakkeklub?

Forskellige forskningsfelter skal tale samme sprog

I starten af året modtog Vincent Hendricks 14,4 millioner kroner af Carlsbergfondet til sit nye center. På centret skal en lang række forskningsfelter arbejde sammen om at studere bobledannelser inden for så forskellige felter som nyheder, politik, videnskab, sociale medier og mobning.

For nylig forklarede Vincent Hendricks sammen med digital ekspert Benjamin Rud Elberth i en kronik i Information, hvordan boblefænomenet også har indflydelse på de nyheder, som medierne bringer.

»Vi skal prøve at afdække strukturerne af de her dynamikker, og som disciplin findes boblestudier ikke før os, så det at anvende dem på forskellige domæner er en lille verdensnyhed,« siger Vincent Hendricks.

Først skal de forskellige fagligheder dog lære at tale samme sprog.

»For eksempel hvordan sympati, had, respekt eller indflydelse også kan forstås som et socialt aktiv, der kan købes og sælges - lidt på samme måde som monetære aktiver i finansverden. Det holder vi møder om i øjeblikket.«

»Der er vind og blæst på centret«

Siden Vincent Hendricks modtog pengene i marts måned, er der blevet sat skub i sejlene på det nye projekt.

»Vi har allerede ansat vores første to ph.d.'er og flere postdocs, der er flere fonde, der vil være med, og om et par år håber vi på et budget på omkring 35 millioner kroner,« siger Vincent Hendricks.

»Der er vind og blæst på centret, og jeg har en masse gode folk på centret og en masse studenter, der kommer og vil være med. Vi har lige afholdt et arrangement med 20 studerende, og de er jo det største aktiv, vi har på universitetet. Det må vi aldrig glemme,« slutter han.

Hvis du stadig er interesseret i at lære mere om boblefænomenerne, kan du læse dig klogere på centrets eget 101 Bubble Studies online-kursus her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.