Før du har læst denne overskrift, ved du allerede, hvad det er, du skal til at læse

Den tekst, du netop nu er gået i gang med at læse, er en populærvidenskabelig formidlingsartikel skrevet af en forsker.

Det vidste du godt i forvejen. Men ikke bare vidste du det godt i forvejen.

Som læser af Videnskab.dk ved du sandsynligvis så meget om populærvidenskabelige formidlingsartikler, at du også ved, at netop denne tekst gør noget usædvanligt ved at tale om sin egen status som populærvidenskabelig artikel.

Du ved alt dette, fordi du kender til genren ’populærvidenskabelig formidlingsartikel’. Også selvom du muligvis ikke ved, at det er derfor, du ved det.

Dette er blot et eksempel på, hvor gode vi er til at genkende og bruge genrer helt automatisk. Og det gælder i stort set alle dele af vores liv, om det er inden for litteratur eller i samfundet.

Det har jeg netop udgivet en bog om, og jeg vil i denne artikel komme ind på nogle af mine centrale pointer om vores genre-ekspertise.

Vi bevæger os i sociale genrer hele tiden

Genre er en integreret del af menneskelig kultur, kommunikation og forståelse. Vi lærer i genrer, forstår i genrer, udtrykker os i genrer og handler i genrer.

Genrer omgiver os på alle sider. Alligevel er de ofte næsten usynlige for os.

De fleste af de genrer, vi møder, forstår vi uden videre, og mange af dem gør vi os ikke engang bevidst, at vi interagerer med og interagerer igennem.

Det, vi oftest kalder genrer, nemlig de kunstneriske genrer, litteratur, musik, film og så videre, er i virkeligheden højt specialiserede former for genrer.

Fænomenet selv er langt bredere, og de fleste af de genrer, vi møder, er helt simple hverdagsgenrer.

Når man således lever en helt almindelig dag, vil man bevæge sig igennem utallige genrer.

Man vil ofte begynde med nogle ret udefinerede social genrer, en ’samtale over morgenbordet’, en ’vittighed’, måske en aftale eller nogle ’punkter’ til en ’indkøbsseddel’.

Køreplaner og kaffepausesnak er også genrer

Derefter kan vi tænkes at bevæge os igennem det offentlige rum.

Det kan eksempelvis indebære, at vi orienterer os efter en ’køreplan’, bruger en ’togbillet’ af en art, afgiver en ’undskyldning’ til nogen, vi er bumlet ind i, og husker at overholde ’færdselsloven’, indtil vi når frem til vores arbejdsplads.

Dér løber vi sporenstregs ind i et ’møde’, som blandt andet rummer en ’dagsorden’, en ’drøftelse’, en ’fremlæggelse’ af et ’notat’ og en ’afstemning’.

Derefter følger andre genrer i dagens løb, inklusive forskellige ’e-mail’, en del ’sagsbehandlinger’, nogle flere ’drøftelser’ (om end disse gerne lidt mindre formelle) og med lidt held en ’kaffepausesnak’.

Hvis det er med en meget god kollega, kan den rumme en ’betroelse’ eller tilmed en ’bekendelse’. Ved slutningen af dagen måske lidt ’planlægning’ af næste dags arbejde og endelig en ’afskedshilsen’ på vej ud af døren.

Vi lærer genrer uden at blive undervist i dem

Således beskrevet lyder et almindeligt hverdagsliv som et veritabelt forhindringsløb af genrer, og det er det i en vis forstand også.

Men det gælder samtidig, at de fleste af os uden videre er i stand til at bevæge os i denne mangfoldighed af genrer og også er øvede i at indoptage nye genrer.

Vi lærer sandsynligvis de fleste genrer uden nogensinde at blive undervist i dem.

At lære en genre helt er at gøre den så automatisk, at vi ikke behøver at tænke over den – eller overhovedet at lægge mærke til den – for at forstå og bruge den.

Vores ekspertise som genrebrugere slutter ikke dér. Enhver anvendelse af en genre forudsætter nemlig, at genrebrugeren overtager genren og bruger den til sit eget formål.

En balance mellem principper og frihed

Hverken hverdagsgenrerne eller de kunstneriske genrer fungerer automatisk.

De er knyttet tæt sammen med vores sociale samliv, og vores måde at bruge dem på rummer altid et individuelt element, fordi der er personlige motiver og handlinger på spil i selv simpel genrebrug.

Noget så standardiseret som en ’togbillet’ tages i brug, fordi en bestemt person skal eller vil fra et bestemt sted til et andet bestemt sted på et helt bestemt tidspunkt med et eller flere helt bestemte formål.

Genren togbillet hjælper personen med at udføre sin handling, men den fastlægger ikke, hvornår og hvorfor handlingen udføres.

Denne frie eller personlige anvendelse af genrer bliver naturligvis mere udtalt, når vi har at gøre med mere komplicerede handlinger end den at bevæge sig fra punkt A til punkt B ved hjælp af en togbillet.

Men princippet består. Der er altid et element af regulering, og der er altid et element af frihed, og vi er som genrebrugere fuldt ud i stand til at balancere disse to med hinanden.

Genrer er ikke forbeholdt litteraturen

Når man hører begrebet ’genre’, tænker mange umiddelbart på litterære genrer, sådanne ting som romaner, digte, dramaer, salmer eller noveller.

De sidste cirka 30 års systematisk genreforskning arbejder imidlertid ud fra en forestilling om, at genrebegrebet også har konsekvenser uden for de kunstneriske genrer.

Derfor har beskæftigelsen med disse genrer (såsom togbiletter, møder og indkøbssedler i vores daglige liv), der ofte kaldes ’retoriske genrer’, været altdominerende i den nyere forskning med vidtrækkende konsekvenser for forståelsen af, hvad genrer er.

Når disse konsekvenser føres tilbage på litteraturen, medfører de, at vi litteraturforskere også må revurdere, hvilken rolle genre spiller i litteraturen.

Vi har ændret vores forståelse af genrer

Genrer er ikke efterhængte kategoriseringer, som nervøse eller overmodige kritikere bruger til at få kontrol med en fritvoksende litteratur.

Endnu mindre er genrer kedelige normer, som et rigtigt litterært værk naturligvis bryder med eller sætter sig ud over.

Den frie og personlige anvendelse af en genre ikke er noget exceptionelt, men er konstituerende for genrebrug.

Derfor er det at omforme en genre, bryde med en eller flere af dens formodede normer eller at bruge den på en ny måde eller i en ny kontekst ikke i sig selv revolutionerende eller nyt.

Det er grundlæggende bare at bruge genrer på samme måde som alle andre.

Genre-normer er til for at blive brudt

Til gengæld åbner en bevidsthed om, at der foregår et samspil mellem genrenorm og individuel innovation, en bred vifte af fortolkningsmuligheder.

Når et litterært værk spiller med normerne fra en række forskellige genrer, er det en fascinerende fortolkningsopgave at kortlægge disse normspil og relationen mellem dem.

De vil tilsammen danne et avanceret mønster, der omfatter værket i sin helhed og rækker ned i mange af dets centrale detaljer.

Derfor er spørgsmålet om et værks genreforhold ikke bare et spørgsmål om de træk ved det, som ligner tidligere værker.

Det handler lige så meget om, hvordan værket bruger strukturer fra tidligere værker i sin egen betydningsdannelse, og hvordan det derigennem etablerer den nye helhed, man sidder med i hånden.

Vi udfører hele tiden genre-analyser

Dette lyder fortolkningsmæssigt kompliceret, men i praksis kan mange gennemføre ret komplicerede genrebaserede fortolkningsmanøvrer uden at tænke dybt over det.

Samler du eksempelvis den første af Isaac Asimovs robot-romaner op ('Caves of Steel', 1953) vil du meget hurtigt genkende, at den sætter to velkendte genrer i spil imod hinanden, science fiction-romanen og krimien.

Du vil ubesværet kunne se, at de to genrer tilsammen opbygger såvel det handlingsforløb, romanen beskriver, som den verden, denne handling udspiller sig i.

Der er også en god mulighed for, at du noterer dig, at romanen udspiller sig på – og kun kan udspille sig på – en jord, som er grundlæggende forandret af menneskelige aktiviteter, hvor menneskets liv af samme grund er blevet stærkt begrænset og voldsomt truet.

Du ser dermed, at romanen set fra nutiden kan tages op og genfortolkes gennem en moderne genremærkat, cli-fi (climate fiction).

Og det er helt berettiget, skønt forfatteren anno 1953 ikke havde mulighed for at kende til cli-fi genren og kun den allersvageste mulighed for at have en forståelse af menneskeskabte klimaforandringer.

Vi er alle genreeksperter

Vi er allesammen genreeksperter, også selvom vi ikke nødvendigvis tænker over det.

Vi kan orientere os og handle i forhold til et meget bredt felt af genrer, og vi kan selv omforme dem og bruge dem efter vore egne behov.

Derfor er noget af det fascinerende ved at studere genrer at blive bevidst om det komplicerede felt af fortolkninger, man allerede deltager i, og som man mestrer. Også selvom man ikke altid er klar over, at man gør det.