Forskere, som er særligt optaget af fremtiden, samledes for nylig på Universitetet i Oslo. Konferencen handlede om science fiction.
Primus motor Bodhisattva Chattopadhyay foretrækker at kalde det future fiction, eller på dansk: fremtidsfiktion.
»Science fiction beskriver samfund, der er fremmede for os. Future fiction handler om samfund, vi kan genkende os selv i,« forklarer han.
Bøgerne, serierne, filmene og spillene i denne genre har et klart budskab.
Lære af fremtiden?
»De handler om fremtiden, men budskabet er, at vi har ødelagt den verden, vi nu lever i,« fortæller Bodhisattva Chattopadhyay, der er lektor ved Institut for Kulturstudier og Orientalske Sprog ved Universitetet i Oslo.
Han fremhæver bogen 'The Waste Tide' af Chen Quifan, som handler om en fiktiv kinesisk by, der tager imod elektronisk affald. Byen er baseret på den rigtige by Guiyu i Kina, som håndterer vores elektroniske skrald i dag.
»Quifan kritiserer nutidens forbrugersamfund. Vi bruger mobiltelefonen uden at tænke på, hvor den ender bagefter,« siger Bodhisattva Chattopadhyay.
Han mener, at vi kan bruge fremtidsfiktionen til at lære om vores egen tid og om de udfordringer, vi kan stå over for i fremtiden.
200 år frem
De bøger, film og spil, Chattopadhyay og hans kolleger forsker i, strækker sig ikke ret langt frem i tiden. Det handler om den nærmeste fremtid - grænsen er sat 200 år frem i tiden.
Forfatteren Berit Ellingsen skriver science fiction-romaner inden for en endnu mere snæver tidsperiode.
»Handlingen foregår kun få år frem, maks 15 år,« siger hun til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Hendes tre romaner passer også ind på andre måder:
»Egentlig handler de nok lige så meget om vores egen tid som fremtiden,« siger Berit Ellingsen til forskning.no.
Fra idé til praksis
Bodhisattva Chattopadhyay mener, at future fiction kan hjælpe os med at navigere ind i fremtiden.
- Men forfatterne fantaserer jo bare, ikke? Hvad kan de egentlig lære os?
»Alle idéer er fantasier,« konstaterer forskeren.
Han påpeger, at forfattere, filmskabere og spiludviklere skal være praktiske, når de portrætterer fremtidens teknologi.
De skal opfinde teknologi, der ikke findes, men som vi kan forestille os. Og dermed kan bolden rulle videre, siger Bodhisattva Chattopadhyay.
Science fiction-forfattere har for eksempel skrevet om bærbare musikmaskiner og kød, der er dyrket i laboratorier, længe før det blev en realitet.
Hvad vi kan, og hvad vi bør
Forfatter Berit Ellingsen har ikke så svært ved at forestille sig fremtidens teknologi.
»Hvis man har et godt kendskab til teknologi og følger med i nyhederne, kan man se tendenserne. Og der er rigtig mange, der lever af at forudsige, hvor teknologien vil udvikle sig. Så jeg synes ikke, det er heksekunst,« siger Berit Ellingsen.
Hun synes, det er mere spændende at skrive om, hvordan teknologien bliver brugt. Især bioteknologi.
»Jeg er uddannet biolog og interesserer mig for genteknologi. Der er meget snak om, hvad vi kan opnå, men mindre om, hvorvidt vi rent faktisk bør gøre det. Etik og moral er i høj grad sat til side i den nuværende internationale diskussion om bioteknologi, og så er det vigtigt, at forfattere følger med,« siger hun.
Samfundskritik
Mange forfattere og kunstnere inden for science fiction-genren kritiserer det samfund, de lever i. De ønsker at ændre den måde, vi tænker om nutiden på.
Bodhisattva Chattopadhyay peger på George Orwell, som i 1948 skrev om et totalitært samfund i bogen ‘1984’.
»Folk har opfattet bogen som profetisk, at Orwell forudsagde, hvordan samfundet ville udvikle sig i fremtiden. Men egentlig var det ment som en samfundskritik af tiden og det samfund, han levede i,« siger Bodhisattva Chattopadhyay.
Forfatteren Berit Ellingsen henviser til forfatteren William Ford Gibson, der skrev cyberpunk-bøger i 1980'erne.
»Bøgerne handlede om sammensmeltningen af menneske og maskine. De afspejlede tidens forandringer som globalisering, fremkomsten af computere og internettet.«
Verden har til en vis grad fulgt den dystopiske udvikling, som cyberpunklitteraturen skildrer, ifølge Berit Ellingen.
»Nu ser vi, at multinationale virksomheder, som Google, Facebook og de finansielle virksomheder dominerer stater og nationer,« siger hun.
Globale temaer
Bodhisattva Chattopadhyay leder forskergruppen CoFUTURES ved Universitetet i Oslo.
Her ser man på fremtidsfortællinger fra forskellige regioner og kulturer. Én forsker ser på fiktion fra Mellemøsten, andre på Afrika, Indien, Kina, Latinamerika og Norge.
Fremtidsfiktion har meget til fælles på tværs af landegrænser og kontinenter.
Klimaforandringerne er nok det vigtigste emne i dag, mener Bodhisattva Chattopadhyay. Selvom science fiction-forfattere altid har været optaget af naturen og menneskets påvirkning og ødelæggelse af Jorden.
Andre almindelige temaer er politiske og økonomiske forværringer og demografiske ændringer. Brugen af teknologi er også altid involveret, men der er stadig regionale forskelle.
Mere optimistisk i syd
Referencer, temaer, religiøse og kulturelle forhold er forskellige, ifølge Bodhisattva Chattopadhyay.
Vandmangel er for eksempel et stort problem i Indien, Sydafrika og Sydamerika. Millionbyen São Paulo i Brasilien kan løbe tør for vand. Det kan også ske i flere indiske byer. Det afspejles i fiktionen.
»I Norge er vi ikke forberedt på store mængder nedbør. Det bliver vådere. Om ti år har vi måske ikke sne. Men måske kan vi finde løsninger i future fiction,« siger Bodhisattva Chattopadhyay.
Der er også forskelle i grundtonen:
»Fremtidsfiktionen fra det globale nord er mere pessimistisk, mens den i det globale syd har et lysere syn på fremtiden.«
Det kan Berit Ellingsen nikke genkendende til:
»Jeg passer godt ind i det mønster. Mine tre romaner er ret pessimistiske. Jeg kalder dem feel-bad-romaner.«
Mulige fremtider
Bodhisattva Chattopadhyay og hans kolleger er mindre optagede af forskellene og mere optaget af, hvad genren fortæller os.
»Vi ser på emner, der er vigtige i dag og undersøger, hvordan fremtidsfiktionen håndterer de samme problemer.«
»Vi vil gerne give folk mulige fremtider, ikke bare fortider.«
Forskergruppen arbejder bredt. De interviewer forfattere, kunstnere og filmskabere, og de læser tekster. Og de kommunikerer via mange kanaler.
»Vi har lavet dokumentarer, videospil og udstillinger. Og vi samarbejder med forskere fra helt andre fagfelter, som arkitekter og byplanlæggere,« siger Bodhisattva Chattopadhyay.
Kan bruges til at planlægge kriser
»Vi har også deltaget i seminarer i FN om, hvordan man planlægger fremtiden. Her arbejder vi med forskellige fremtidsbilleder.«
»Vi udfordrer traditionelle metoder for planlægning og kriseberedskab,« siger Bodhisattva Chattopadhyay.
Berit Ellingsen er ikke sikker på, om hendes bøger kan bruges til kriseplanlægning.
»De er nok for pessimistiske og handler mere om karaktererne end det store samfund.«
\ Læs mere
Livet med science fiction
Både forfatteren og forskeren har været optaget af science fiction hele deres liv.
»Jeg har læst science fiction, lige siden jeg lærte at læse,« siger Berit Ellingsen.
Chattopadhyays barndomshjem i New Delhi i Indien var fyldt med bøger. Forældrene dikterede ikke, hvad den unge Bodhisattva skulle læse.
»Mine forældre var ikke skeptiske over for science fiction-bøgerne, eller at jeg spillede så mange computerspil, men de syntes nok, det var lige lovlig meget. Min bedstefar var én af Indiens mest berømte filosoffer. De håbede nok, at jeg ville gå den vej.«
»Men nu har jeg gjort karriere med det, jeg lavede som barn: Science fiction,« siger Bodhisattva Chattopadhyay, der også driver Universitetet i Oslos eneste videospils-laboratorium.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
