Vi har været tilbøjelige til at tro, at kannibalisme var noget, der foregik i Afrika. At den hvide globetrotter gik i land på en ø og blev spist af en sort kannibal.
Virkeligheden ser dog noget anderledes ud. Løbende er vi blevet klogere på kannibalisme og har fundet ud af, at det har fundet sted flere steder i verden, også i Europa.
Nu bidrager nye studier af tænder og knogler fundet i Storbritannien til et mere detaljeret billede af, hvordan og hvorfor kannibalisme har fundet sted.
Ole Høiris, der er docent emeritus ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, fortæller, at selv om det meget langt op i tiden især var de amerikanske indfødte, der var ikonet på kannibaler, har vi de seneste cirka 150 år haft en tendens til at forbinde kannibalisme med noget, der udelukkende har foregået i Afrika.
»For eksempel har kannibaler flere gange været portrætteret som sorte i børnebøger,« fortæller han til Videnskab.dk. Kannibalisme er altså noget, der ofte bliver forbundet med Afrika, men de nye studier bidrager med en mere nuanceret viden.
Ifølge Marcello Mannino, der er lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, er kannibalisme et emne, der er forbundet med tabu og skepsis. Han påpeger, at tidligere studier har gjort lignende fund, men ikke har forbundet dem med kannibalisme.
»Jeg mener ikke, at det at spise andre mennesker er blevet undersøgt tilstrækkeligt. Måske fordi det er et kontroversielt emne,« siger han.
»Derfor er det interessant, at der nu kommer så grundig forskning,« siger han med henvisning til et studie fra The Natural History Museum i London, som har analyseret tænder og er blevet udgivet i Humanities and Social Sciences Communications.
Tænder med dybe mærker
Tænder, der i sin tid har siddet i munden på jæger-samlere og stenalderbønder i Storbritannien, har været brugt på en lidt anden måde end i dag. Mærker, der ligger som dybe, lange riller bagerst på tænderne, fortæller nemlig, at tænderne med al sandsynlighed har været brugt til at fortære menneskelig, forklarer Marcello Mannino.
Det har et hold forskere fundet ud af ved at analysere ikke færre end 975 tænder i forbindelse med studiet. Forskerne har set på alle tænderne under stor forstørrelse og fundet nogle særlige mærker, der antyder, at de er blevet brugt til at rive flæsket fri fra menneskeknogler.
»De mærker, de har fundet, er for dybe til at være forårsaget af tygning af mad med tænderne,« fortæller Marcello Mannino.
Mærkerne kan heller ikke forklares med, at man i sin tid har anvendt sit tandsæt som en tredje hånd til at holde redskaber med, tilføjer han:
»Så ville man ikke forvente at finde den slags mærker bagerst i tandsættet på grund af, at man har brugt tænderne til at bearbejde materialer.«
Det er svært at sige med sikkerhed, om de britiske jæger-samlere og stenalderbønder har spist hinanden, men forskerne bag studiet mener at kunne forbinde mærkerne på tænderne med begravelsesritualer og kannibalisme.
\ Læs også
Knogler med mønstre
Man har fundet knogler forskellige steder i Storbritannien, der tegner det samme billede af en kultur, hvor mennesker har slagtet mennesker og fjernet kødet fra deres knogler.
I engelske grotter har man fundet menneskeknogler med dybe skæremærker. Så dybe at man ikke er i tvivl om, at kødet er blevet skåret af, forklarer Ole Høiris. Han har læst studiet, ligeledes fra The Natural History Museum i London, der er udgivet i Quaternary Science Reviews, og som har analyseret knogler på tværs af forskellige undersøgelser.
»Det kan være en del af et begravelsesritual, at man har skåret kødet af knoglerne og lavet mønstre i dem, men det betyder ikke nødvendigvis, at man har spist kødet,« fortæller Ole Høiris.
Man har fundet dekorerede kranier, som er blevet gjort til skåle, og en underarm med zigzagmønster. Fund som dem kan have fungeret som trofæer, fortæller Ole Høiris. Enten som en hyldest til forfædre eller som symbol på, at man har nedlagt en fjende.
Man kan have spist sin krigsfange med den overbevisning, at ånden, modet og kraften fra vedkommende ville leve videre i en selv. De levede nemlig et åndeligt liv dengang, og derfor er det sandsynligvis af rituelle årsager, at man har slagtet og spist hinanden, forklarer han.
Hvis man skal tolke kannibalismens kulturelle funktion, mangler vi at kende til individernes køn.
Stammer knoglerne fra yngre mænd, tyder det på, at man har dræbt og fortæret dem med henblik på at tilegne sig deres kraft. Er det ældre mænd, er det et symbol på en forfaderkult, hvor man ærer sine forfædre. Har individerne forskellig alder og køn, kan kannibalismen have været en almindelig del af en begravelse.
»Alt det kan vi på nuværende tidspunkt kun gætte os til,« siger Ole Høiris.
\ Menneskekød som føde?
Ifølge Ole Høiris kender man ikke til samfund, hvor menneskekød har indgået som en normal del af kosten.
»Det er kun i nødsituationer, hvor sulten er en faktor, der gør os til kannibaler,« forklarer han og uddyber:
»De eksempler på kannibalisme, vi kender til, peger i en retning af, at det har været af rituelle årsager, og ikke fordi man manglede mad.«
Det er altså kun i vanvittige situationer, hvor det handler om overlevelse, at man vælger at spise hinanden på grund af sult.
»Det kunne være på et skib på havet, hvor en fra besætningen dør, og man så i mangel på mad vælger at spise ham,« forklarer Ole Høiris.
Kannibalisme og kultur
Lad os vende tilbage til tænderne. De fortæller os nemlig, at der har været en ændring af graden af kannibalisme over tid. Altså at mennesker i perioder har været mere tilbøjelige til at slagte og spise hinanden.
Forskerne har sammenlignet tænder fra yngre, ældre og ældste stenalder, og det tyder på, at kannibalisme har været mest udbredt i den yngre stenalder. Der er nemlig flest og dybeste mærker på tænderne fra den tidsalder, forklarer Marcello Mannino.
»Det fortæller os til dels, at der har været en naturlig ændring i kosten, men det giver også en idé om, at graden af kannibalisme har ændret sig mellem de forskellige tidsperioder,« fortæller han.
Ved at kigge på knoglerne kan man se, at kultur også kan have haft noget at sige i forhold til, hvor villig man har været til at sætte tænderne i hinanden.
For mellem 23.500 og 13.500 år siden var der to dominerende kulturer: magdalénienkulturen og epigravettikulturen. Forskerne har undersøgt knogler fra begge kulturer og har fundet en forskel. Der er primært mærker, der tyder på kannibalisme og begravelsesritualer i magdalénien-gravene og ikke i epigravetti-gravene.
Derfor mener forfatterne, at der har været en form for rituel kannibalisme, der knytter sig til magdalénienkulturen. Specifikt forbinder de gravskikken med en befolkningsgruppe, hvis kultur er kendt fra Goyet-hulerne i Belgien.
Ole Høiris mener, at det er for simpelt at stille det sådan op, at man ikke kan forbinde kultur og biologi så tæt med hinanden. Selvom en befolkningsgruppe deler biologi, er det ikke ensbetydende med, at de deler kultur. Ole Høiris bruger udviklingen i den danske begravelseskultur som eksempel på det:
»Menneskene dengang var lige så biologisk udviklede, som vi er i dag, så kultur siger intet om, hvilke mennesker der praktiserede den. For 100 år siden blev stort set alle danskere begravet, i dag bliver de brændt. Og det betyder altså ikke, at der er dukket et nyt folk op.«
Mulighed for flere opdagelser
Studierne åbner for, at vi kan få et bedre billede af, hvor og hvorfor kannibalisme har fundet sted.
Marcello Mannino peger på, at man ved at analysere tænder andre steder i verden kan sammenligne mærkerne med de fund, man har gjort i studierne:
»Forskerne har udviklet en god metode, man med fordel kan bruge andre steder i verden, for at se om man finder de samme fund,« siger han og uddyber:
»Det, der virkelig gør de her fund interessante, er, at vi kan bruge metoden på en meget større skala fremover og på den måde blive klogere på kannibalisme.«
