Sådan spotter du fupforskning og pseudovidenskab
Hjerteforeningen bliver i disse dage kritiseret for at videreformidle »pseudovidenskab.« Men hvordan kan du skelne mellem fupforskning og god videnskab? Her får du en guide.

Fup eller fidus? Videoen her giver dig gode råd til, hvordan du undgår at blive vildledt, når du læser nyheder om forskning. (Video: Kristian Højgaard) 

Fup eller fidus? Videoen her giver dig gode råd til, hvordan du undgår at blive vildledt, når du læser nyheder om forskning. (Video: Kristian Højgaard) 

»P.S. I love you,« lyder titlen på en nyt millionprojekt fra Hjerteforeningen, som i disse dage bliver udsat for hård kritik.

Flere læger og forskere kritiserer, at projektet videreformidler »vås« og »pseudovidenskab,« som ikke er solidt funderet i forskningsbaseret viden.

»Lægerne kalder man for 'spirituelle og holistiske læger', og man sætter referenceliste på blogindlæggene ligesom i en videnskabelig artikel. På den måde får man lavet en branding af konceptet som værende videnskab og forskning, men efter min mening er der absolut ingen beviser for, at det har en effekt,« siger Niels Holmark Andersen, som er overlæge på Odense Universitetshospitals kardiologiske afdeling og har gennemgået P.S. I Love Yous hjemmeside for Berlingske Tidende.

Sagen kort

Flere læger og forskere har i de seneste dage været i medierne med kritik af et nyt projekt til seks millioner kr under Hjerteforeningen kaldet ’P.S I love you’.

Kritikerne påpeger, at projektet videreformidler udokumenterede og pseudovidenskab, hvor videnskabelige ord præsenteres i en kontekst, der er uden reelt videnskabeligt indhold. 

Hjerteforeningens direktør, Anne Kaltoft, speciallæge med ph.d. i kardiologi, skriver i en pressemeddelelse som svar på kritikken, at ambitionen med P.S. I Love You er at få fat i de 15-40-årige på nye måder.

»En del kritik handler om, at vi tillader indslag om alternativ behandling på platformen, og her mener jeg, at Hjerteforeningen godt kan rumme, at stemmer, der har andre tilgange til, hvad der er hjertesundt, kommer til orde. Det ændrer ikke ved, at Hjerteforeningen IKKE anbefaler ikke-dokumenteret eller på anden måde alternativ behandling – hverken til hjertepatienter eller andre.

Her set i bagklogskabens lys skulle vi have gjort væsentlige mere ud af at understrege, at P.S. I love You afviger i sprog, udtryk og indhold fra Hjerteforeningens vanlige måde at kommunikere på.«

Smykker sig med videnskabelige fjer

Kritikken går eksempelvis på, at Hjerteforeningens projekt videreformidler den kontroversielle blogger og biolog Bruce Liptons ideer.

Lipton har blandt andet har vakt opsigt med sin teori om sindets påvirkning af DNA, og Niels Holmark Andersen beskriver hans teorier som »uvederhæftige postulater pakket ind som videnskab.«

Som vi tidligere har dokumenteret her på Videnskab.dk, er det langt fra første gang, at nyheder, blogindlæg og hjemmesider pynter sig med fine referencer og videnskabelige fjer, uden at der er evidens og solid forskning bag de flotte ord.

Så hvad stiller du op? Hvordan kan du spotte pseudovidenskab og fupforskning og finde frem til den mest troværdige viden?

Her på Videnskab.dk har vi gennem årene samlet en række gode råd, som kan gøre dig kampberedt, når du skal kæmpe dig igennem junglen af mere eller mindre videnskabelige informationer på nettet.

Dit nye våben: Manifestet

I Videnskab.dk's manifest får du en lettilgængelig guide til, hvordan du generelt kan blive en kritisk læser af historier om forskning.

Det handler ikke kun om at spotte fupforskning, men også om at kunne skelne den mest solide evidens fra den mindre solide.

For hvis én undersøgelse postulerer, at det er sundt at drikke rødvin og en anden undersøgelse viser det modsatte – hvilken undersøgelse skal du så stole på?

VI hjælper dig på vej med fem simple råd til, hvad du bør lægge mærke til, når du læser om videnskab og forskning.

Værsgo' at klikke løs og læse! (Hvis du holder sommerferie og ikke gider læse kan du også få det hele serveret i et letspiseligt sammenkog i videoen øverst i denne artikel)

Undgå coronavildledning

Under coronakrisen har du måske følt dig ekstra bombarderet med informationer og viden, som strittede i vidt forskellig retning.

Det er nemlig ikke kun virus, som har spredt sig til hele verden. COVID-19 har også medført en massiv ’infodemi’ – en overflod af information – som det kan være svært at navigere i.

Vores manifest kan helt sikkert hjælpe dig, men vi har også samlet en række gode råd, som specifikt klæder dig på til at begå dig i strømmen af corona-informationer.

Som noget helt særligt er det nemlig gået ekstremt hurtigt med at publicere ny forskning under coronakrisen, og det har betydet, at ikke alle resultater er lige vigtige eller troværdige.

»Noget af det, der kommer ud om COVID-19, egner sig kun til at opstille hypoteser. Men der er masser af eksempler på, at det alligevel bliver fortolket og delt af lægmænd, som om det er sandheder,« har Anton Pottegård, professor i klinisk farmakologi på Syddansk Universitet tidligere udtalt til Videnskab.dk.

I artiklen Infodemi: Sådan undgår du at drukne i corona-nyhedsstrømmen giver Anton Pottegård og fire andre forskere dig gode råd til, hvordan du undgår at blive vildledt under coronakrisen.

P.S. I Love You Hjerteforeningen pseudovidenskab kritik uvidenskabeligt

P.S. I Love You er en selvstændig enhed, som økonomisk og beslutningsmæssigt er sat i gang af Hjerteforeningen, men at den kører helt for sig selv, »har sit eget sprog« og egne kommunikationskanaler, der henvender sig »til nogle helt andre end dem, Hjerteforeningen normalt kan få i tale,« siger Hjerteforeningens direktør, Anne Kaltoft, til Berlingske. (Foto: hjerteforeningen)

Lad os hjælpe hinanden

På Videnskab.dk har vi siden 2008 arbejdet for at sende gode, velunderbyggede forskningshistorier ud til vores læsere, som i dag tæller mere end én million unikke brugere om måneden.

I vores 12 år lange levetid har vi bemærket - og selv begået - en masse fejl. Vi arbejder hele tiden på selv at blive bedre og på at hjælpe vores læsere til at blive kritiske læsere af historier om videnskab.

For eksempel har vi udviklet et evidensbarometer, som vi i øjeblikket tester. Evidensbarometret skal give dig en enkel, visuel indikation af, hvor meget evidens der ligger bag en nyhed om forskning på sundhedsområdet – læs mere her.

»Vi gør det ikke for at få dig til at stole mindre på videnskaben – tværtimod. Vi er fuldstændig vilde med forskning, for det er den mest troværdige kilde til viden, vi har. Men forskningsresultater er ikke den evige sandhed. De er blot den bedste viden, vi har lige nu. De er altid behæftet med usikkerheder, forskere er ofte uenige, og ikke al evidens er lige stærk eller lige god,« skrev chefredaktør, Vibeke Hjortlund, da Videnskab.dk lancerede vores manifest i forbindelse med Videnskab.dk’s 10 års jubilæum.

»Kan du gennemskue det, er du klædt på til rent faktisk at blive klogere af de mange historier om, hvad 'ny forskning' nu viser. Og du vil værdsætte al den vigtige viden, forskerne skaber.«

Hvis du har ris, ros eller forslag til, hvordan vi kan blive bedre til at guide dig gennem forskningsjunglen, så skriv endelig til os på redaktion@videnskab.dk

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.