Hvem tror på konspirationsteorier?

»Der findes forbavsende lidt psykologisk forskning på dette område,« siger professor Chris French fra Goldsmiths University til forskning.no.

I de sidste 30 år er der kun blevet lavet 15-20 studier, fortæller kollegaen Robert Brotherton.

»Jeg tror, at fænomenet er blevet overset af forskerne.«

»Det har nok været almindeligt at tænke, at konspirationstænkerne er en håndfuld mennesker i udkanten af samfundet og at fænomenet er harmløst. Men nu ved vi, at et betydeligt antal mennesker tror på teorierne.«

»Op til tre ud af fire mennesker mener, der er noget i rygterne om en sammensværgelse angående drabet på John F. Kennedy. Og én af tre tror på konspirationsteorierne om, at det ikke var al-Qaida, der stod bag ødelæggelsen af World Trade Center.«

De britiske forskere har kastet sig ud i arbejdet med at finde ud af, hvad der ligger bag den udbredte tro på konspirationer.

Selv om forskerne fortsat ved for lidt, så begynder der at tegne sig et billede af konspirationsteoretikerne.

»Jeg tror dette kan forklares af et trossystem på et højere plan,« sagde Karen Douglas fra University of Kent på CFI UK Conspiracy Theories Conference i 2011.

Konspirationer og konspirationsteorier

Lad der ikke være nogen tvivl: Der findes konspirationer. I utallige situationer i historien har individer eller grupper rottet sig sammen og ført befolkningen bag lyset for egen vindings skyld.

Watergateskandalen, hvor præsident Nixon selv var involveret i forsøg på at aflytte politiske modstandere, er et godt eksempel. Det samme er drabet i 1914 på Franz Ferdinand, tronarvingen til Østrig-Ungarns kejsertrone.

Mordet blev arrangeret af et hemmeligt forbund af medlemmer fra den serbiske hær, som et led i en plan om at forene områder med serbisk befolkning. Attentatet blev begyndelsen på første verdenskrig.

Men ud over disse godt dokumenterede sammensværgelser eksisterer der også en formidabel underskov af rygter om langt mere omfattende konspirationer.

Fra prinsesse Diana til månelandingen

World Trade Center blev egentlig angrebet af CIA og den amerikanske regering. Prinsesse Diana var offer for et snigmord, ikke en tilfældig trafikulykke. Mennesket har aldrig været på Månen.

I timerne og dagene efter angrebene på Regjeringskvartalet i Oslo og Utøya florerede der også konspirationsteorier om, hvem der egentlig stod bag.

Anders Breivik er hjernevasket. Han er en klon udviklet af aliens. Det hele er sat i scene af Arbeiderpartiet selv. De egentlig kræfter bag massakren er CIA. Eller måske jøderne. Der skete slet ingenting på Utøya. Alt du har set i medierne er bare filmtricks.

Oveni har Anders Breivik sit eget verdenssyn godt forankret i troen på konspiration: Eurabia-teorien, som siger, at europæiske ledere samarbejder med onde kræfter i den arabiske verden om at islamisere Europa.

Fælles for alle disse teorier er, at de hverken er bevist eller modbevist. Og skellet mellem en ægte sammensværgelse og en konspirationsteori er langt fra enkelt.

Internettet sætter gang i konspirationsteorier

I dag bliver mange store og alvorlige hændelser hurtigt omgærdet af konspirationsteorier. Og flere af forskerne, som arbejder med dette fænomen, mener, at teorierne er blevet flere og er mere varierede end før. Og så er der det der internet.

Konspirationsteorier og internet er som skabt til hinanden, mener professor Øystein Sørensen fra Institutt for arkeologi, konservering og historie ved Universitetet i Oslo.

»I gamle dage fandtes der personer med mindst lige så bizarre forestillinger som nu, men de fleste folk hørte aldrig noget fra dem. I dag kan hvem som helst nå hvem som helst i hele verden.«

Så kan folk både komme i kontakt med nye ideer og søge bekræftelse for opfattelser, de allerede har. Og har man først fået en bestemt mening om, hvordan sagerne hænger sammen, kan overbevisningen være forbløffende standhaftig.

Det hænger sandsynligvis sammen med, at sådanne opfattelser ikke er bygget på en omfattende gennemgang af fakta i sagen, tror Chris French og Robert Brotherton.

Tro er hovedingrediensen for konspirationsteoretikere

»Konspirationsteorier dukker ofte hurtigt op i kølvandet på en hændelse og bliver populære, selv før fakta i sagen er kendt,« skriver forskerne i en præsentation, som for nyligt blev holdt på British Psychology Societys årlige konference.

»Det er klart at det at tro på konspirationsteorier, i lighed med mange andre typer tro, ikke bare er et produkt af upartisk undersøgelse af fakta.«

Det er måske noget af grunden til, at det også næsten er umuligt at afkræfte en konspirationsteori.

Disse forestillinger er nemlig sjældent baseret på positive beviser, for eksempel verificerbare observationer af at store mængder sprængstoffer blev fragtet ind i World Trade Center før 11. september 2001.

I stedet fokuserer tilhængerne ofte på tilsyneladende svagheder ved den viden, der er om sagen: Er det ikke vældigt usandsynligt, at bygningerne kollapsede så hurtigt og uden at vælte?

»De har ofte ingen teori, der kan testes. Dermed kan konspirationen heller ikke afkræftes,« siger professor Asbjørn Dyrendal fra Institutt for arkeologi og religionsvitenskap ved NTNU (Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim).

Immune teorier, der ikke kan afvises

Konspirationsteorien svækkes heller ikke nødvendigvis af, at der findes få direkte beviser. Manglen på åbenbare spor kan tværtimod tolkes som indikationer på, at der må være en meget mægtig organisation bag gerningen.

»Oveni flyttes mållinjen ofte med tiden. Konspirationstænkerne ændrer gerne argumenterne for, hvorfor dette er en sammensværgelse, men beholder den samme konklusion,« uddyber Asbjørn Dyrendal.

På den måde bliver teorierne nærmest immune – de kan ikke modbevises. For de fleste er det helt umuligt at undersøge, om der faktisk ligger noget i en konspirationsteoris påstande.

Dermed kan alt altså koges ned til, hvorvidt du vælger at tro på dem eller ej.

I de sidste år er der begyndt at tegne sig et billede af, hvad der kendetegner mennesker, som netop vælger at tro.

Det drejer sig imidlertid ikke om simple faktorer som køn, alder, indtægt eller uddannelsesniveau. Tværtimod er fænomenet almindeligt i alle samfundslag, skriver Chris French og Robert Brotherton.

Tillid og mistro som indikatorer

Et af de mest klare træk ved konspirationsteoretikerne er faktisk troen på sammensværgelser i sig selv.

Mennesker som er tilhængere af én konspirationsteori har en større tendens til også at tro på andre teorier, selvom der ikke er nogen logisk eller tematisk sammenhæng mellem dem.

Karen Douglas fra University of Kent publicerede for nyligt et studie, som viste, at nogle til og med tror på konspirationsteorier som direkte modsiger hinanden: Osama bin Laden lever egentlig stadig – og han var i virkeligheden allerede død, da amerikanske elitesoldater fik fat i ham.

Dette giver et hint om et trossystem på et højere plan, tror Karen Douglas.

Asbjørn Dyrendal, som selv forsker i konspirationsteorier, er enig.

»Det er ikke nødvendigvis sådan, at konspirationstænkerne ser alle detaljerne som sande, men de tror på den overordnede idé om, at man ikke kan stole på den officielle version af hændelsen,« siger han til forskning.no.

Verden er generelt set et råddent sted

Generel mangel på tillid kan være et vigtigt fællestræk for folk, der tror på konspirationer, mener Karen Douglas: Jo mindre tiltro du har til venner, naboer og samfundet rundt om dig, des mere tilbøjelig er du til at se skjulte sammensværgelser i samfundet rundt om dig.

Konspirationsteoretikere har også oftere en pessimistisk opfattelse om, at verden generelt er uretfærdig og at alt bliver værre.

En anden faktor er fornemmelsen af ikke at have kontrol. Jo mindre følelse af kontrol over eget liv, jo større er sandsynligheden for tro på konspirationer.

»Konspirationsteorier tilbyder måske en belejlig forklaring,« skriver Chris French og Robert Brotherton.

Desuden ser det ud til, at folk gør, som de plejer; dømmer andre ud fra sig selv. Der findes forskning, som antyder, at mennesker, som selv kunne tænkes at konspirere, har større tro på, at der findes store sammensværgelser.

Ingen fælles mål for, hvorfor man tror på teorierne

På den anden side kan det virke, som om konspirationstænkerne er mere åbne over for nye ideer.

»Dette billede af egenskaber hos konspirationstænkere virker jo fornuftigt, men vi ved stadig for lidt. Få af disse undersøgelser er blevet gentaget af andre forskere,« siger han til forskning.no.

Det kan også være vanskeligt at opsummere den forskning, der findes. Indtil nu har der for eksempel ikke eksisteret nogle fælles mål for troen på konspirationer.

Men udfordringerne til trods: Personlighedsprofilen, som begynder at danne sig, er alligevel god nok til, at Chris French og hans kollega Patrick Leman kunne bruge den til at forudsige, hvilke personer der ville tro på en helt opdigtet konspirationsteori.

Fandt på konspiration i tv-program

I en TV-dokumentar for den britiske kanal Channel 4 lod de to forskere en gruppe studerende udfylde et spørgeskema, som kortlagde forskellige personlighedstræk. Ingen af spørgsmålene drejede sig om konspirationer.

Derefter rangerede Chris French og Patrick Leman deltagerne efter, hvor højt de scorede på tillid, følelse af kontrol og andre konspirationsrelevante egenskaber. De seks med højest og lavest score blev plukket ud til næste test.

Her blev alle 12 personer præsenteret for en konspirationsteori, som forskerne havde fundet på.

Derefter viste det sig, at næsten alle i gruppen med lavest score begyndte at tro på fortællingen om sammensværgelsen. I den anden gruppe var resultaterne stik modsat.

»Dette var ikke forskning, men alligevel en demonstration af, at disse personlighedstræk kan være med til at forudsige, hvilke personer der tror på konspirationer,« siger Robert Brotherton.

Og når folk først begynder at tro, kan de hurtigt føle, at de altid har vidst at verden er fuld af sammensværgelser.

Kan konspirationsteorier være farlige?

Nu kan man måske spørge, om det er så farligt, hvad folk mener om for eksempel prinsesse Dianas død eller månelandingen. Har vi brug for at bekymre os om, at nogle mennesker tror på sammensværgelser, som højst sandsynligt ikke findes?

»Dette ligger et sted mellem underholdning og blodig alvor,« siger Asbjørn Dyrendal.

Selv om noget forskning peger i retning af, at troen på konspirationer faktisk får folk til at ændre adfærd, gør sådanne overbevisninger nok ikke så stor skade i de fleste tilfælde.

»Men for nogle bliver det så seriøst, at troen tager over i deres liv. Det er ikke sundt.«

Vigtigt at få viden

Der findes også gode eksempler på konspirationsteorier med meget alvorlige konsekvenser, siger Asbjørn Dyrendal.

»I Sydafrika har teorier om HIV/AIDS forårsaget sygdom og død.«

Forestillingen om, at AIDS ikke skyldes HIV-virus har ført til, at mange flere er blevet smittet, og at de inficerede dør, fordi de ikke tager medicin.

Øystein Sørensen minder også om, at en af de frygteligste hændelser i historien er knyttet til overbevisningen om konspiration.

»Forestillingerne om en jødisk sammensværgelse var en vigtig del af nazismens begrundelse for Holocaust.«

»Det er vigtigt at se, hvilke mekanismer der træder i kraft, når almindelige samfundsborgere pludselig begynder at tro på helt bizarre standpunkter og forestillinger,« siger han.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson