Mere end 100 år efter opdagelsen af Tutankhamons grav i Kongernes Dal dukker nye fortolkninger om gravlæggelsen stadig op.
En nylig Videnskabelig artikel offentliggjort i Journal of Egyptian Archaeology foreslår nu, at et sæt tilsyneladende enkle og funktionelle genstande faktisk var en central del af de komplekse ritualer, der skulle sikre den unge konges forvandling og genfødsel i efterlivet.
Tutankhamon arvede en trone, der var præget af de religiøse og politiske forandringer, som hans far, Akhenaton, havde indført.
Akhenatons regeringstid blev kendetegnet ved flytningen af hovedstaden fra Theben (det nuværende Luxor) til den nye by Akhetaton ('Atons horisont').
Under Akhenatons styre blev solguden Aton ophøjet over alle andre guder – heriblandt en af de mest centrale guder, skaberguden Amon.
Det betød, at kongen selv blev den eneste ypperstepræst og modtager af Atons gunst sammen med sin familie.
Denne adskillelse mellem stat og religion førte til en markant reduktion af magten og indflydelsen hos præsterne og medlemmerne af det kongelige hof.
Men efter Akhenatons død blev disse magtstrukturer genoprettet af hans søn.
Artefakter og ritualer bliver stadig fortolket
Tutankhamon blev ved fødslen kaldt Tutankh-aton ('solguden Atons levende billede'), men han tog Amon-navnet tilbage, da Theben igen blev hovedstad i Egypten efter hans tronbestigelse.
Denne periode – som er kendt som Amarna-perioden, opkaldt efter det moderne navn for Akhenaton – var en tid med stor religiøs omvæltning.
De mange forandringer gør det mere udfordrende at forstå ting som begravelsesritualer og religiøse skikke, fordi det ikke nødvendigvis var en 'typisk' tid.
Så selvom vi har lært meget om begravelsesritualer fra Tutankhamons grav, er der stadig genstande, som bliver fortolket på en ny og anderledes måde.
De fire fade lå sammen med et sæt træstave
De artefakter, der er i fokus i det nye studie, er et sæt af fire lerfade. De er cirka 7,5 x 4,0 x 1,2 centimeter, enkelt udformede og tilsyneladende ganske enkle brugsgenstande.
Denne type artefakt er kendt fra andre begravelsessammenhænge, blandt andet andre steder i Kongernes Dal.
De er blevet beskrevet som lerfade, jordskåle eller trug. Men mangel på overenstemmelse i fagudtryk og forslag til fadenes funktion illustrerer vanskeligheden ved at forstå deres præcise rolle i graven.
Sammen med lerfadene ligger et sæt træstave, lidt over en meter lange, let buede i den ene ende og dækket med guld og gesso (en blanding af kridt eller gips og animalsk lim).
På trods af forskellen i materialer, antog Howard Carter, der opdagede graven, at træstavene var direkte forbundet med lerfadene.
Han vurderede, at lerfadene sandsynligvis fungerede som stativer til stavene, så de kunne stå oprejst.
Men det er tydeligt, at de har en endnu større funktion, da alt i graven har symbolik og mening – selv de trækasser, der indeholdt konserveret kød, som skulle ernære Tutankhamon i efterlivet.
Lerfadene må have været vigtige for faraoens begravelse
Den omhu, hvormed beholderne og stavene er placeret, viser, at de var vigtige for faraoens begravelse.
Man kunne forvente, at en kongelig begravelse kun ville indeholde de fineste objekter, der var lavet af de mest værdifulde materialer af de bedste håndværkere og i materialer som guld, som ofte forbindes med kongelighed og guddommelighed.
Resten af Tutankhamons grav lever op til denne forventning.
Men at lerfadene er så nærmest hverdagsagtige bekræfter snarere end afkræfter, hvor stor betydning de har – især set i lyset af al denne rigdom.
Genindsættelsen af Amon
Da det kongelige hof flyttede tilbage til Theben efter Akhenatons død, blev genindsættelsen af Amon og de andre guder sat i gang.
Amon-kultens center i Karnaks tempel genvandt sin status.
Akhenatons navn og alle afbildinger af ham blev sammen med solskiven udsat for en kampagne for at blive fjernet.
Tutankhamon rejste en stele (en slags søjle, red.) med titler og betegnelser, der påkaldte de traditionelle guder, samt erklæringer om: »…at have repareret det, der var blevet ødelagt … at have afværget uorden«.
Fadene var en vigtig del af begravelsesritualet
I forskningsverdenen har diskussionerne om opløsningen af Akhenatons styre typisk handlet om ting som navneskift og ødelæggelsen af hans nyopførte by.
Men den gamle egyptiske religion byggede på flere tusinde års tradition og ritualer, så det krævede markante og tydelige tegn på loyalitet over for de gamle guder.
Lerfadenes rolle bliver i dag anset for at være en del af et større begravelsesritual, som både påkaldte guden Osiris og muliggjorde Tutankhamons forvandling.
Genfødt og genopstanden
Som farao blev Tutankhamon set som legemliggørelsen af guden Horus i livet, og som Osiris i døden – genfødt og genopstanden.
Osiris bliver som regel afbildet som en mumificeret farao med grøn eller sort hud, som symbol på jordens frugtbarhed og det nye liv, der spirer frem fra. Det er ikke tilfældigt, at fadene er lavet af ler.
Andre aspekter af, hvordan fadene var placeret i graven – som deres nøjagtige placering og retning (inklusive bestemte symboler i gravens udsmykning) – peger på, at de havde en helt særlig funktion.
Det kan have været som offerfade til vand fra Nilen, hvilket endnu en gang understreger flodens rolle i skabelsen af liv.
Ikke meningen, at gravkammeret nogensinde ville blive åbnet igen
Tutankhamon og hans skatte er i dag så velkendte, at man nemt kan overse – eller helt glemme – at da gravkammerets døre først blev forseglet efter hans begravelse, var det ikke meningen, at de nogensinde skulle åbnes igen.
En del af genstandene i gravkammeret – især dem lavet af guld – har overskygget de andre.
Men det, at de enkle lerfade er at finde blandt al denne rigdom, peger på, at de var afgørende elementer i hans begravelse.
De bekræfter Tutankhamon som både genfødt i døden gennem Osiris og som kongen, der genskabte orden i Egypten.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
