Danske Universiteter har sammen med universiteter fra hele Europa netop sendt et klagebrev afsted til EU-kommissionen. Klagen er adresseret til konkurrencekommissær Margrethe Vestager.
Den handler om, at universiteterne hvert år betaler enorme summer til ganske få forlag for at få adgang til videnskabelige artikler, som deres egne forskere selv har været med til at skrive ...
... Hvilket ville svare til, hvis en landmand skulle betale en høj pris for en karton med mælk, som han selv havde malket fra sine egne køer og foræret til mejeriselskabet.
Med klagen sætter universiteterne nu foden ned over for de monopollignende tilstande, som efter deres mening forvrider markedet.
»Vi synes, at vi har ret god dokumentation for, at der er noget ravruskende galt. Vores våde drøm er, at Vestager tager den her sag op og får de store forlag til at rette ind, ligesom hun har gjort med giganter som Facebook og Google,« siger Jesper Langergaard, som er direktør i Danske Universiteter, til Videnskab.dk.
\ Historien kort
- 30. oktober 2018 sendte EUA et officielt klagebrev, adresseret til Margrethe Vestager, som er konkurrencekommissær i EU-Kommissionen. Klagebrevet indeholder 8 overordnede punkter, som du kan læse mere om i boksen under artiklen.
- Klagen går på, at de videnskabelige forlag nyder godt af monopollignende tilstande samt uigennemsigtige og konkurrenceforvridende aftaler med universiteterne.
- »Universiteterne er i en kattepine, fordi monopollignende, gigantiske virksomheder groft udnytter forskningens behov for at offentliggøre nye opdagelser – helst i de mest anerkendte tidsskrifter. Vi har simpelthen ikke andet valg end at gå med til de aftaler,« siger bibliotekschef ved Syddansk Universitet, Søren Bertil Fabricius Dorch.
Danske Universiteter repræsenterer de otte universiteter i Danmark og har været initiativtager til klagen. Den sendes officielt afsted i regi af europæiske universiteters paraplyorganisation EUA, som repræsenterer ca. 850 europæiske universiteter og rektorkollegier i 48 EU-lande.
Forlag tjener mere end Google
Sammenligningen med Google er ikke skæv:
I 2010 kunne det største videnskabelige forlag, Elsevier, bryste sig af en årlig indtjening på 724 millioner dollars, svarende til 4,8 milliarder danske kroner, og en profitmargin (se faktaboks) – altså ren indtjening – på 36 procent. Større end både Google, Apple og Amazons samme år.
Elsevier sidder sammen med fire andre forlag på over halvdelen af alle videnskabelige udgivelser i verden.
Udgivelser, som universiteterne i stor udstrækning er tvunget til at abonnere på, hvis deres forskere skal have adgang til data og viden, som er en forudsætning for deres arbejde.
Ifølge EUA er Elseviers indtjeninger bare steget de senere år – i 2017 ramte forlagets årlige indtjening 7,7 milliarder danske kroner.
I Danmark som i mange andre europæiske lande er det hovedsageligt skattekroner, der betaler festen - eksempelvis igennem de årlige basismidler til universiteterne.
»Det er ikke i orden, at de internationale videnskabelige forlag år efter år får lov at fore deres lommer på bekostning af offentlige midler til forskning og uddannelse,« siger Jesper Langergaard.
Tavshedspligt gør markedet uigennemsigtigt
Europæiske universiteter bruger hvert år minimum 600 millioner Euro – 4,5 milliarder kroner – på at købe adgang til videnskabelige data og publikationer. Det viser en undersøgelse, som EUA foretog i 2017.
Men tallene er anonymiserede, fordi forlagene afkræver deres kunder tavshedspligt.
Søren Bertil Fabricius Dorch, som er bibliotekschef ved Syddansk Universitet, vurderer dog for Videnskab.dk, at Danmarks udgifter til videnskabelige tidsskrift-licenser samlet set løber op i 1,5 milliard kroner over de seneste fem år.
\ Om profitmargin
En profitmargin måler en virksomheds indtægt af hver krone, der er omsat for. En høj profitmargin er positivt for virksomheden. Hvis en virksomhed har en nettoindtægt på 10 øre per omsat krone, vil dens profitmargin være 10 procent.
Hvis en virksomheds profitmargin stiger, kræver det, at indtægten stiger, imens omkostningerne forbliver de samme. For RELX-gruppen, som ejer Elsevier, er profitmarginen steget med 6 procent alene fra 2016 til 2017.
På europæisk plan er tallet utvivlsomt også højere, end hvad EUA har kunnet finde frem til i deres undersøgelse, fortæller Lidia Borrell-Damian, som er forsknings- og innovationsdirektør hos EUA.
»Selvom det er ekstremt mange penge, er det helt sikkert ikke det fulde beløb, vi har med i vores undersøgelse. Det er særdeles svært at skabe et komplet overblik, fordi ingen vil sige, hvor mange penge de bruger,« siger Lidia Borrell-Damian til Videnskab.dk.
Uigennemsigtigheden på markedet gør det umuligt for universiteterne at sammenligne priser og forhandle fair aftaler, og forlagene udnytter denne svaghed til at skrue op for priserne år efter år, forklarer Lidia Borrel-Damian. Jesper Langergaard er enig:
»Vi kan se, at priserne er steget, men vi kan ikke gennemskue aftalerne, fordi de pålægger deres kunder tavshedspligt. Jeg kan undre mig over, at der ikke er grebet ind noget før,« siger han.
Hele Europa står bag klagebrevet
I klagen skriver EUA, at organisationen er »dybt bekymret for manglen på gennemsigtighed og konkurrence i den videnskabelige forlagsbranche i Europa.«
\ Så mange penge bruger danske universiteter
Universiteternes betalinger til de videnskabelige forlag stiger år for år, og de danske universiteters samlede udgifter til forlagene løber nu op i mere end 200 millioner kroner årligt, ifølge Danske Universiteter.
Søren Bertil Fabricius Dorch vurderer dog, at udskrivningen er større: omkring 1,5 milliard over en femårig periode, altså 300 millioner kroner om året.
EUA er den største organisation for universiteter og videnskabelige institutioner i Europa, og håbet er, at henvendelsen kan få Margrethe Vestager overbevist om, at der er behov for en undersøgelse af forlagsbranchen.
Organisationen skriver i klagebrevet, at en eventuel undersøgelse vil kunne afklare, om de gældende konkurrenceregler i EU er »tilstrækkelige til at garantere fair konkurrencevilkår på markedet.«
»Nu er det hele Europa, der er afsender, og dét fælles tryk kan forhåbentlig give noget slagkraft. Det her er et direkte angreb på den eksisterende forretningsmodel og et første skridt til forhåbentlig at få rykket ved noget,« siger Jesper Langergaard.
Universiteterne føler sig pressede
Det står selvfølgelig universiteterne frit for ikke at skrive under på aftalerne – men så takker de samtidig nej til adgang til de vigtigste videnskabelige tidsskrifter som for eksempel Nature, Cell og The Lancet.
Det er afgørende for en forskers karriere at kunne sige, at han eller hun har udgivet en artikel i et af de fine tidsskrifter.
Og for forskerne er det nærved umuligt at følge med på deres forskningsfelt, hvis de ikke har adgang til toptidsskrifterne, hvor de største videnskabelige gennembrud publiceres.
Alt i alt føler de fleste universiteter sig pressede til at skrive under. På urimelige aftaler, såkaldte Big Deals, som oven i købet ofte indebærer abonnementer på en lang række mindre tidsskrifter, som universiteterne ikke har interesse i.
Ligesom hvis man er nødt til at betale for 10 ligegyldige TV-kanaler for at få adgang til den ene, der sender Champions League.
»Universiteterne er i en kattepine, fordi monopollignende, gigantiske virksomheder groft udnytter forskningens behov for at offentliggøre nye opdagelser – helst i de mest anerkendte tidsskrifter. Vi har simpelthen ikke andet valg end at gå med til de aftaler,« siger bibliotekschef ved Syddansk Universitet, Søren Bertil Fabricius Dorch, til Videnskab.dk.
»Det retter ikke sig selv ind«
Foreløbig har enkelte landes universiteter på forskellige måder forsøgt at boykotte de store forlag for at presse dem til mere fair aftaler.
Det gælder Holland, Tyskland, England og Sverige.
\ Margrethe Vestagers sager
Margrethe Vestager er konkurrencekommisær i EU-Kommissionen og er kendt for at turde tage kampen op med store firmaer som Google og Facebook.
18. juli 2018 uddelte hun for eksempel til Google EU's hidtil største bøde til et selskab for misbrug af en dominerende position. Bøden lød på 4,34 milliarder Euro, cirka 32 milliarder kroner, og blev givet for, at Google ifølge Vestager ulovligt har brugt styresystemet Android til at cementere sin position som verdens førende søgemaskine.
I juni 2017 gav Margrethe Vestager Google en bøde på 18 milliarder kroner for at misbruge sin stilling i søgninger på nettet.
I det samlede billede af 40.000 højere læreanstalter i verden kan forlagene dog snildt bære at miste enkelte kunder, og der er derfor behov for en større, europæisk indsats, lyder det fra Jesper Langergaard.
»Vi har taget kontakt til EUA, fordi vi synes, at den her sag er så vigtig, at vi er nødt til at stå sammen om den. Der er tale om et uigennemsigtigt marked præget af skæv konkurrence, hvor vi giver flere og flere penge uden at få mere for dem, og det retter ikke sig selv ind,« siger Jesper Langergaard og fortsætter:
»Det vil være helt fantastisk, hvis Margrethe Vestagers direktorat tager den her sag op. Med det navn og den pondus, hun har, vil hun virkelig kunne gøre en forskel.«
Klagebrevet blev sendt afsted til Margrethe Vestager og EU-Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence 30. oktober 2018.
En talsperson fra Europa-Kommissionen siger til Videnskab.dk, at kommissionen har modtaget klagebrevet, som pt. behandles.
\ Læs mere
\ Forlagsbranchen bliver kritiseret på 8 punkter
I EUA’s klagebrev til Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær, har organisationen opstillet otte konkrete klagepunkter.
EUA kritiserer forlagsaftalerne for at være præget af:
- En høj grad af ejerskabskoncentration, det vil altså sige monopollignende tilstande. Det er velkendt, at monopoler er skadelige for konkurrencen, og Margrethe Vestager har flere gange understreget dette.
- At være en sektor med oligopolistiske strukturer, det vil sige præget af få, store virksomheder. Igen lugter det af monopol.
- Ikke at have nogen gennemsigtighed i prissætningen, hvilket betyder, at det er fuldstændig umuligt for universiteterne at sammenligne priser og på den baggrund forhandle fair aftaler hjem.
- Store overskud baseret på offentlige midler. Det svarer til, at Google eller Apple tjente de fleste af deres penge på aftaler, der blev betalt af offentlige skattekroner.
- Asymmetri i forhandlingsstyrke. Forlagene har alle kortene på deres hånd, når de forhandler aftaler med universiteterne, både på grund af manglende gennemsigtighed i prissætningen, og fordi universiteterne reelt er tvunget til at købe produktet, hvis deres forskere skal kunne udføre deres arbejde ordentligt.
- Trend mod ’sælgerlåsning’, som betyder, at der er betydelige omkostninger forbundet ved at skifte produkt eller leverandør, hvis man først har valgt at benytte sig af én leverandørs produkt eller ydelse.
- Intet tegn på forbedring i konkurrencen. Mange sagde i starten af 00'erne, at problemet ville løse sig selv, i takt med at internettet gjorde det lettere at dele information - det modsatte er sket, i og med at forlagenes priser fortsat bare stiger og stiger, uden at universiteterne får mere for pengene.
- Alt imens der opfordres globalt til åben adgang til forskningsresultater, smitter det overhovedet ikke af på prissætningen hos forlagene. EUA kritiserer altså forlagene for at være obstruerende for Open Access.
Læs også: Ny strategi: Al dansk forskning skal være open access i 2025
